Det kan virke paradoksalt at vi kan blive syge af stress. Hvorfor er vores krop og sind tilsyneladende så dårligt forberedt på at håndtere alvorlige og langvarige stressbelastninger?
28.02.2020 |
Dato | tor 10 sep — fre 11 sep |
Tid | 10:30 — 16:00 |
Sted | Aarhus |
Stress er oplevelsen af at være under pres og ikke at have de ressourcer det kræves at takle de udfordringer man står overfor. Forskning viser, at jo mere plads denne oplevelse har i vores opmærksomhed, jo mere skade kan der ske på vores kropslige og mentale helbred. På samme tid er det væsentligt at forstå at den daglige ikke-kroniske stress er gavnlig for vores trivsel og gør det muligt at undgå potentielle trusler og farer. Stressresponset udvikledes i organismer, som levede på jorden længe før os og er derfor dybt indkodet i vores biologi.
Det kan virke paradoksalt at vi kan blive syge af stress. Hvorfor er vores krop og sind tilsyneladende så dårligt forberedt på at håndtere alvorlige og langvarige stressbelastninger?
I løbet af seminardagene diskuterer vi forskellige definitioner af stress, ligesom du vil blive præsenteret for statistik om stress: hvor omfattende er ”stressproblemet” egentlig? Kan man tale om en stressepidemi? Er det det moderne samfund, som stresser os, i en grad så vi bliver syge? Er det sandt at stress kan føre til depression og hvordan forklares det? Disse spørgsmål sættes i perspektiv af forskningen inden for mindfulness-baserede interventioner (MBI’s), med speciel fokus på Mindfulness Baseret Stress Reduktion (MBSR). Gennem træning af opmærksomheden og indvirkninger på fx emotionsregulering kan MBSR mindske stress, og i denne forbindelse ændre en række psykologiske og fysiologiske markører for stress på gavnlig vis.
I løbet af seminardagene vil du udvikle et kvalificeret bud på hvad stress er, og hvordan mindfulness virker stressreducerende. Du vil få kendskab til de mest anvendte metoder til at måle stress og stressreduktion. Gennem holdøvelser vil du få erfaring med at formidle denne viden.
Læringsmål
Anbefalet læsning
Daniel Goleman & Richard J. Davidson. The Science of Meditation. How to change your brain, mind and body. Publisher: Penguin Life (Penguin Random House UK). 2017.
Pallesen KJ, Dahlgaard J, Fjorback L Mindfulness for the Treatment of Stress Disorders. Edo Shohin et al. (eds.), Mindfulness and Buddhist Derived Approaches in Mental Health and Addiction. Springer International Publishing, kap 8, p 165-189.