Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Seminardage "Stress"

Stress er oplevelsen af at være under pres. Forskning viser, at jo mere plads denne oplevelse har i vores opmærksomhed, jo mere skade sker der på det kropslige og mentale helbred.

29.01.2018 | Anne Mette Kvist Vester

Dato tor 03 maj fre 04 maj
Tid 10:30    16:00
Sted København, DPU, Emdrup
Tilmelding er lukket

 

Stressresponset er dybt indkodet i vores biologi, man mener at stressresponset udvikledes i organismer, som levede på jorden længe før os. Det kan virke paradoksalt vi kan blive syge af stress. Hvorfor er vores krop og sind tilsyneladende så dårligt forberedt på at håndtere alvorlige og langvarige stressbelastninger?


I løbet af seminardagene diskuterer vi forskellige definitioner af stress, ligesom du vil blive præsenteret for statistik om stress: hvor omfattende er ”stressproblemet” egentlig? Kan man tale om en stressepidemi? Er det det moderne samfund, som stresser os, i en grad så vi bliver syge? Er det sandt at stress kan føre til depression og hvordan forklares det? Disse spørgsmål sættes i perspektiv af en gennemgang af forskningen inden for mindfulness-baserede interventioner (MBI’s), med fokus på Mindfulness Baseret Stress Reduktion (MBSR). Gennem positive indvirkninger på bl.a. årvågenhed, opmærksomhed og emotionsregulering kan MBSR mindske stress, og i denne forbindelse ændre en række fysiologiske markører for stress.


Gennem disse seminardage vil du udvikle et kvalificeret bud på hvad stress er, og hvorfor mindfulness virker stressreducerende. Du vil få kendskab til de mest anvendte metoder til at måle stress (og stressreduktion). Gennem holdøvelser vil du få erfaring med at formidle denne viden.


Læringsmål

 

  • Kunne redegøre for hvordan psykologiske, sociale og biologiske faktorer influerer på den individuelle stresstærskel.
  • Kunne redegøre for hvordan stress kan ændre sig fra en ”livredder” til en helbredsrisiko
  • Kunne beskrive linket fra langtidsstress til inflammation, og opremse nogle potentielle konsekvenser af inflammation
  • Kunne redegøre for linket fra stress til angst og depression
  • Kunne diskutere stress ift. diagnoser. Er alle sygdomme ”stress-relaterede”?

 
Anbefalet læsning inden dagene:

Daniel Goleman & Richard J. Davidson. The Science of Meditation. How to change your brain, mind and body. Publisher: Penguin Life (Penguin Random House UK). 2017.

Pallesen KJ, Dahlgaard J, Fjorback L Mindfulness for the Treatment of Stress Disorders. Edo Shohin et al. (eds.), Mindfulness and Buddhist Derived Approaches in Mental Health and Addiction. Springer International Publishing, kap 8, p 165-189.

 

Oplægsholder:
Lektor ved Aarhus Universitet, Dansk Center for Mindfulness, Karen Johanne Pallesen

 

 

 

Arrangement, Offentligheden/Pressen, Mindfulness, Mindfulness