Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Seminardage "Yoga"

Yoga opfattes i vesten mest som de fysiske øvelser, men oprindeligt er det et helt system, der kan hjælpe os til at blive bevidste, være frie og handle etisk.

29.01.2018 | Anne Mette Kvist Vester

Dato tor 20 sep fre 21 sep
Tid 10:30    16:00
Sted København

Mindfulness-Baseret Stress Reduktion (MBSR) og Mindfulness-Baseret Kognitiv Terapi (MBKT) er videnskabeligt testede mindfulness programmer, der kan forbedre mentalt helbred og nedbringe symptomer på stress, angst, depression og smerte. Programmerne består af intensiv træning i mindfulness, yoga og meditation. Lige nu er forskning ved at afdække, hvad det er, der gør MBSR og MBKT effektive. I et studie har man spurgt deltagerne, og her var der flest, der angav, at yoga var det, de oplevede som mest virksomt. Desuden er der flere og flere studier på vej, der specifikt undersøger effekten af yoga.

Yoga opfattes i vesten mest som de fysiske øvelser, men oprindeligt er det et helt system, der kan hjælpe os til at blive bevidste, være frie og handle etisk. 

Swami Janakananda beskriver i ”Yoga, Tantra og Meditation i hverdagen”: At være bunden er at ligge under for hæmninger og spændinger. At være fri vil sige at kunne acceptere kræfter og følelser, de er også en del af mig, og jeg kan lære at leve med dem eller omdanne dem. At tolerere dit sinds indhold giver dig evnen til at indse hvad, der ubevidst påvirker dig, så det ikke længere forstyrrer din ro eller lammer din handlekraft og livsudfoldelse. Tantra er metoden til at bevidstgøre de ubevidste kræfter- at konfrontere dem fysisk, mentalt eller energimæssigt. Yoga og meditation ses som en proces, hvor krop og sind gradvist bliver følsomt. Yoga er noget, som udvikler:

  • at opdage det naturlige og frie
  • at blive bevidst om det, der hæmmer
  • er yogastillingerne, der har til formål at fjerne fysisk ubehag i kroppen og sløvhed
  • er åndedrætsøvelser, som giver dig mulighed for at føle og beherske din krop på grundlag af energioplevelsen
  • at arbejde med det, der forstyrrer, bare et øjeblik helt og holdent at opleve alt det, som sker. Lad være med at afvise nogen ting - accepter det hele og lev med i alt det, du ser, hører, tænker eller føler
  • koncentration - du lærer at holde opmærksomheden ved det, du retter den mod
  • meditation - at kunne hvile i en dyb afspændt tilstand, og herfra hente energi og overblik
  • at leve fuldt ud. Du udtrykker og accepterer dine følelser, tanker og handlinger uden at fortryde eller lide under dem. Du lever nu, ligefremt og uden at skilte med det. 

I Patanjali’s yogasutraer står der meget lidt om de fysiske stillinger, men der er to guidelines i sutra II.46: sthira sukham asanam. Denne definition på yogastillinger kan omsættes til, at der skal være fasthed og stabilitet og vedholdenhed i kroppen; god vilje og intention i sindet; og bevidsthed og glæde i intelligensen i hjertet, når vi laver yoga.

På de to seminardage vil vi på dag 1 gennemgå noget af den nyeste forskning om yoga. Vi vil se på den historiske kontekst for, hvordan yoga kan anvendes til at forbedre mentalt og fysisk helbred. 

Dag 2 er der gennemgang af de enkelte yoga stillinger, som anvendes i MBSR. Du vil blive rettet og få anvist rettelser, så du som lærer kan guide og modificere stillingerne hos dine MBSR deltagere. På den måde udføres øvelserne med sikkerhed, og der bliver givet plads til, at effekten af yogastillingen kan absorberes af krop, sind og hjerte.

Undervisere: Esther Sorgenfrei Blom og Lone Overby Fjorback.

Lukket for tilmelding.

Arrangement, Offentligheden/Pressen, Mindfulness, Mindfulness