Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet en metode, der gør det muligt at finde betydelig flere kræfttilfælde tidligere. Det kan forbedre patienternes helbredelseschancer. Metoden er netop blevet efterprøvet og blåstemplet i et af verdens mest ansete videnskabelige tidsskrifter og er klar til brug på hospitalerne.
27.06.2016 |
Hurtige analyser og en tidlig diagnose har stor betydning for kræftpatienters behandlingsmuligheder og chance for at blive helbredt. En metode kan nu måle specifikke forandringer i cellerne ved hjælp af fx en spytprøve eller en blodprøve, inden kræften overhovedet har nået at udvikle sig til en knude.
”Med den her metode kan vi screene mennesker og vil kunne finde betydelig flere kræfttilfælde på et meget tidligt stadie, hvor sygdommen stadig kun består af ganske få kræftceller. Vi kan altså finde kræften langt tidligere, end vi kan med mange af de diagnostiske metoder, man bruger i dag. Metoden kan måle de såkaldte epigenetiske forandringer i cellerne, dvs. ændringer i det system, der aktiverer eller slukker generne i cellerne. Det er den type ændringer, næsten alle kræftformer starter med, og det har tidligere været meget svært at måle,” fortæller Lise Lotte Hansen, lektor på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet.
Siden man fandt ud af, at epigenetiske studier giver mulighed for at forstå, hvordan celler bliver til kræftceller, har forskere i hele verden været i gang med at udvikle metoder til at spore disse ændringer. Lise Lotte Hansen har brugt flere år på at udvikle metoden i samarbejde med lektor Tomasz K. Wojdacz fra Institut for Biomedicin og Aarhus Institute of Advanced Studies på Aarhus Universitet.
Metoden, som går under navnet Methylation Sensitive High Resolution Melting, er i første omgang udviklet til at spore bryst- og lungekræft, som er nogle af de hyppigste kræftformer i Danmark. Den bliver løbende udviklet og kan bruges til alle kræftformer.
Metoden er netop blevet kvalitetsstemplet i et verdens mest anerkendte videnskabelige tidsskrifter Nature Biotechnology. Her er metoden blevet afprøvet på bl.a. ødelagt dna og på prøver med knap målbare epigenetiske ændringer. På trods af forhindringerne kunne metoden stadig spore de ændringer, der er årsag til kræftsygdommen. Det vidner om en sikker metode med stort potentiale.
”Udover at være træfsikker i forhold til at opdage kræft kan den også udvikles, så den kan bruges til at finde tegn på andre sygdomme så som diabetes og hjerte-kar-sygdomme. På den måde kan man sætte tidligere ind med overvågning eller behandling til gavn for patienterne,” siger medforfatter på den videnskabelige artikel cand. scient Dianna Hussmann fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet.
Udstyret til at lave analyserne findes allerede på de fleste hospitaler både i Danmark og i udlandet. Metoden er dermed klar til at tage i brug.
Lektor Lise Lotte Hansen
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Mobil: 2899 2180
lotte@biomed.au.dk