Fra d. 1. februar bliver flere parkeringsområder på AU en del af AU’s Medarbejderparkering. Hvis du ønsker at benytte parkeringspladserne, og ikke allerede har oprettet en p-tilladelse, skal du registrere din bil på au.dk/parkering.
24.01.2018 |
Projektet Digital Parkering har nu kørt i en periode på to år på udvalgte parkeringsområder på AU. Nu bliver langt flere parkeringspladser på AU forbeholdt medarbejdere. Digital Parkering skifter samtidig navn til Medarbejderparkering.
Parkering for medarbejdere
Her på kortene kan du se, hvilke områder, der er en del af Medarbejderparkering fra 1. februar:
Når din parkeringstilladelse er oprettet på au.dk/parkering, kan du også benytte de pladser på Navitas’ niveau -2, som er skiltet med ASE/ENG (AU Engineering). Vær opmærksom på, at bygningen kun er åben mellem 8 og 17 på hverdage.
Hvis du allerede har oprettet en p-tilladelse på au.dk/parkering, er din tilladelse automatisk blevet forlænget til 31. dec. 2020. Hvis du ikke har oprettet en p-tilladelse, kan du gøre det på au.dk/parkering.
Sådan opretter du en p-tilladelse
Som medarbejder med primær arbejdsplads på AU kan du oprette en gratis parkeringstilladelse på au.dk/parkering. Hvis du allerede har oprettet en p-tilladelse, skal du ikke gøre det igen.
Når du har registreret din bil, kan P-vagten se, at du har tilladelse til at parkere på området ved at scanne bilens nummerplade.
Du kan registrere op til to biler, men begge biler må ikke holde parkeret på AU's Medarbejderparkering samtidig.
Som medarbejder på AU kan du også registrere gæsteparkering på au.dk/parkering. Det giver gæsten mulighed for at holde på de parkeringspladser, der ellers er forbeholdt medarbejdere. Du kan registrere gæster for én dag ad gangen.
Læs mere om Medarbejderparkering på au.dk/parkering
Parkering for studerende
Studerende kan benytte offentlige p-pladser i Universitetsparken og ved Aarhus BSS:
Derudover er der et begrænset antal p-pladser i Nobel-parken, hvor alle kan parkere med p-skive i max 4 timer. Husk at orientere dig på skiltene, hvor du parkerer.
Midlertidig ændring af parkeringsforholdene i Nobelparken
FEAS er netop gået i gang med byggeriet af et nyt kontorhus til COWI. Det betyder, at parkeringsforholdene i Nobelparken ændres frem til sommeren 2018. Ændringerne fremgår kortet her.
For at råde bod på sen kommunikation omkring de ændrede parkeringsforhold på AU vil der, frem til d. 28. feb. 2018, ikke blive uddelt parkeringsafgifter på områderne med Medarbejderparkering. Den parkeringsafgift-fri periode er altså blevet yderligere forlænget frem til og med d. 28. feb. Har du fejlagtigt fået en parkeringsafgift for at parkere på AU's Medarbejderparkering i perioden 1. feb - 28. feb. 2018, kan du kontakte tek@au.dk.
Dette gælder AU’s Medarbejderparkering i/på:
Dette gælder dog ikke:
Handicap-parkering
Med et gyldigt handicap-skilt i forruden kan du frit parkere på p-pladser omfattet af AU's Medarbejderparkering.
Spørgsmål
Hvis du har yderligere spørgsmål, kan du skrive til: