En overraskende opdagelse viser, at et udbredt og 20 år gammelt medikament mod sklerose også kan slå en type multiresistente bakterier ned, der kun findes få effektive midler mod i dag. Resultatet kan få betydning for behandlingen af patienter og i kampen mod resistente bakterier.

01.12.2017 | Mette Louise Ohana

Pseudomonas aeruginosa-bakterien, som ofte findes i lungerne hos patienter med cystisk fibrose, kan slås ned med et gammelt præparat mod sklerose.

Mødet med bakterier med uskyldige navne som Pseudomonas aeruginosa og Enterobacteriaceae kan føre til hospitalsindlæggelse og i værste fald være livstruende. Bakterierne, der skaber infektioner som bl.a. lungebetændelse, udvikler ofte multiresistens over for de klassiske antibiotika.

Nu har forskere fra bl.a. Aarhus Universitet opdaget, at et lægemiddel, det såkaldte glatiramer acetat, der er normalt anvendes mod sygdommen sklerose, har en hidtil ukendt effekt på de genstridige bakterier.  

Laboratorieforsøg har vist, at lægemidlet slog halvdelen af Pseudomonas-bakterierne ihjel i prøvemateriale fra patienter med cystisk fibrose, som ofte er er udsat for bakterien i lungerne.

Forskningsresultatet er netop blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Scientific Reports.

Store perspektiver for bedre behandling

Opdagelsen er en god nyhed i en tid, hvor multiresistente bakterier er et stigende problem.

”Vi ser store perspektiver i opdagelsen, fordi vores data viser, at lægemidlet er effektivt mod infektioner, der opstår pga. af de såkaldte Gram-negative bakterier. De bakterier ligger til grund for sygdomme som lungebetændelse, blærebetændelse og septisk chok. På grund af resistensudvikling oplever vi et fald i antallet af effektive behandlinger mod dem og nogle af de medikamenter, man ellers ved virker, skal gives i så store doser for at være effektive, at det bliver giftigt for patienterne,” fortæller professor MSO Thomas Vorup-Jensen fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet.

Ifølge en engelsk undersøgelse igangsat af den britiske regering vil resistente bakterier samlet set i 2050 slå flere mennesker ihjel i verden en kræft. Det er endnu ikke lykkedes medicinalindustrien eller forskerne at udvikle nye typer antibiotika, som kan slå bakterierne ned, ud fra klassiske strategier for medicinudvikling.

Medicin-genanvendelse åbner nye døre

Forskningsprojektet er en del af en ny global bevægelse inden for medicinudvikling, der fokuserer på medicin-genanvendelse, også kaldet ’repurposing”. Her afprøver forskere og firmaer allerede godkendt medicin eller stoffer på andre sygdomme eller funktioner på den menneskelige biologi, end de oprindeligt var udviklet til.

”Det er ekstremt dyrt at udvikle ny medicin, og det tager ca. ti år at få et medikament gennemtestet og klar til patienterne. Det kan vi ikke vente på i kampen mod resistente bakterier. Glatiramer acetat har været anvendt til behandlingen af sklerose i over 20 år og er kendt som et sikkert lægemiddel, der ikke giver mange alvorlige bivirkninger. At det nu viser sig også at være antibakterielt er helt nyt for os. Det giver os mulighed for at udvikle en mere effektiv behandling bl.a. til patienter med cystisk fibrose, som vi ellers har haft dårlige muligheder for at behandle, ” siger Thomas Vorup-Jensen.

Opdagelsen åbner samtidig op for en ny vinkel på sklerose.

”Resultatet giver os større viden om, hvordan stoffet virker på sklerosepatienter og indikerer samtidig, at bakterier måske kan være en del af problemet med den sygdom, som nogle studier også tyder på,” fortæller Thomas Vorup-Jensen.

Aarhus Universitet samarbejder med det engelske medicinalfirma Cycle Pharmaceuticals, der er specialiseret i medicin-genanvendelse.

Bag om forskningsresultatet

• Studietype: Grundforskning
• Samarbejdspartnere: Aarhus Universitetshospital, Imperial College London, England, Harvard Medical School, Boston, USA og Cycle Pharmaceuticals, Cambridge, England
• Ekstern finansiering: Scleroseforeningen, Lundbeckfonden, Aarhus Universitets Forskningsfond og Cystic Fibrosis Trust, England.
• Yderligere oplysning: Tre af artiklens forfattere har taget patent på opdagelsen af den antimikrobielle effekt af glatiramer acetate. Patentet er ejet af Aarhus Universitet.
• Den videnskabelige artikel ”Immunomodulatory Drug Glatiramer Acetate is Also an Effective Antimicrobial Agent that Kills Gram-negative Bacteria” er publiceret i Scientific Reports.

Kontakt

Professor MSO, dr. med. Thomas Vorup Jensen
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Mail: vorup-jensen@biomed.au.dk
Mobil: 2148 9781