Hvordan har skolen set ud og ændret sig gennem tiden? Hvorfor er den så svær at forandre? Et indblik i skolens historie kan kvalificere nutidens skoledebat. Det mener skolehistorikere fra Aarhus Universitet, som er klar med et forskningsprojekt, der skildrer skolen gennem 500 år.

27.09.2013 | Mathilde Weirsøe

I dag taler vi om inklusion, heldagsskole eller ej, timeantal og PISA-rangering. For 20 år siden var skoledebatten en hel anden og for 100 år siden en helt tredje. Men hvad er skolen egentlig for en størrelse, hvis vi trækker rødderne langt tilbage i historien? Og hvorfor er den så ofte centrum for debat? Det er kernen i et netop afsluttet forskningsprojekt om dansk skolehistorie, der strækker sig fra middelalderens kirkeskoler til lærerlockout i 2013.

Bag projektet står en række historikere fra Aarhus Universitet, som i 2009 fik en stor bevilling fra Carlsbergfondet. Det muliggjorde et grundigt stykke forskningsarbejde, der nu munder ud i fem bind om dansk skolehistorie. Første bind  Da læreren holdt skole udkommer og præsenteres ved en bogreception i dag d. 26. september.

Lærer kunne enhver blive
Titlen Da læreren holdt skole refererer til, at lærerfaget ikke var noget, man var uddannet til – det kunne man først blive efter lærerseminarierne blev grundlagt i 1780’erne. Skole var indtil da, noget man holdt.

”Alle og enhver, der kunne læse, kunne i princippet holde skole og invitere de børn, hvis forældre ville og kunne betale for det. Alle landsbyens børn - fra fire til 14 år - var samlet i samme lokale, og derfor var den eneste mulighed individuel undervisning.

Decideret klasseundervisning først kom på tale i forbindelse med skolepligten i 1814, hvor børn skulle gå regelmæssigt i skole,” fortæller lektor Charlotte Appel, der sammen med professor mso Ning de Coninck-Smith leder projektet på Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet.

Skildrer skolens mangfoldighed
Forskerne har med projektet bestræbt sig på at komme tæt på hverdagen og børnene i skolen. Hvordan så det rent faktisk ud for børnene, der gik i skole? Hvordan var hverdagen i skolen?

”Det har været vigtigt for os ikke blot at vise det gennemsnitlige, men netop at demonstrere den mangfoldighed, der var og er i skolen afhængigt af geografi, by og land, sociale forskelle og kønsforskelle. Vi er kommet ud i alle hjørner af skolehistorien. Også til kolonierne i Vestindien, Guldkysten og Trankebar,” siger Charlotte Appel.

Skolen er et spejl for samfundsudviklingen
Forskerne håber, at de med deres skolehistoriske projekt kan kvalificere debatten – både blandt politikere, skoleledere og lærere – netop gennem indsigt i skolens historie.

”Historien vidner om, at skolen allerede er noget, og den kan derfor ikke bare uden videre nytænkes i en skolereform, som vi står over for i dag – forandring af skolen tager tid. Indsigt i skolehistorien giver en fornemmelse for, hvor kompleks en størrelse skolen er,” forklarer Charlotte Appel.

Hun peger samtidig på, at skolen er en samfundsinstitution, der på godt og ondt er underlagt de samme strømninger, som resten af samfundet. Det gør skolen til et spejl for samfundsudviklingen.

”Skolen hænger sammen med så meget andet i samfundet. I 1700-tallet var det bogtrykkerkunsten og udbredelsen af kristendommen, der prægede skolen. I dag er det digitaliseringen, der rykker ved skolens grænser og åbner for nye former for undervisning og læring,” siger Charlotte Appel.

Fakta
Historikerne Charlotte Appel og lektor Morten Fink-Jensen står bag det første bind af i alt fem, der skildrer Danmarks skolehistorie gennem 500 år. I alt står 12 forskere/forfattere bag.
Projektet udkommer som værk ved Aarhus Universitetsforlag. Det første bind udkommer idag.

Læs mere om projektet: Dansk skolehistorie. Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år

I 2014 fejres 200-året for skolelovene fra 1814. Med dem indførte man undervisningspligt for alle. Sekretariatet ”Skole i 200 år” koordinerer jubilæumsaktiviteterne og har til huse på Aarhus Universitet, Campus Emdrup.
Læs mere om Skole i 200 år

Kontakt
Charlotte Appel:e-mail: chap@dpu.dk; mobil: 2628 4249

Ning de Coninck-Smith: e-mail: ning@dpu.dk; mobil: 3053 9404