Antallet af kræftpatienter stiger i takt med, at vi bliver flere ældre i samfundet. Mange patienter vil dog også kunne behandles mere effektivt takket være avanceret kortlægning af generne.

10.02.2014 | Lotte Fisker Jørgensen

“En stille revolution i fremtidens kræftbehandling.” Sådan beskriver professor Torben Ørntoft brugen af NGS - Next Generation Sequencing - der er en avanceret form for gensekventering.

Med NGS-værktøjet kan han og hans afdeling nemlig hurtigt hjælpe læger med at finde frem til mere præcise diagnoser på sygdomme, der kan aflæses i arvemassen.  Og det kommer til at vende op og ned fremtidens behandlinger.

“Med NGS får vi langt større viden om generne hos den enkelte kræftpatient. Og med større viden bliver det også langt lettere at finde frem til lige præcis den medicin eller behandling, der vil have bedst virkning på den enkelte patient,” fortæller professor Torben Ørntoft, der leder Molekylær Medicinsk Afdeling ved Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.

Afdelingen er en af de førende i verden på området.

 

Bedre for patienterne og samfundet

Next Generation Sequencing er en videreudvikling af den gensekventering, der i år 2000 blev brugt til at kortlægge hele det menneskelige genom. Det var i sig selv en milepæl i genetikken. Men hvor det tidligere tog flere måneder at sekventere gener, kan forskerne med den nye NGS-teknologi i dag lave analyserne på få dage.

Dermed bliver metoden også langt billigere:

”For patienterne er der uden tvivl store perspektiver i, at behandlingerne kan tilpasses den enkelte person. Men også samfundsøkonomisk er der store gevinster at hente ved at kunne målrette behandlingen og gøre den mere effektiv, ” siger Torben Ørntoft, og uddyber:

”Vi ved for eksempel, at en del medicin kun virker på nogle af kræftpatienterne. Med viden om hvorfor det er sådan, kan vi blive meget bedre til at behandle ud fra den enkeltes behov.”

NGS kan ikke kun bruges til bedre behandling af kræftsygdomme. Immun-, hjerte- og endokrine sygdomme nogle af de andre sygdomme, som Torben Ørntoft og hans afdeling forsker i.

 

Tidligere diagnoser til gavn for patienterne

Mulighederne for mere målrettet behandling ved hjælp af NGS handler ikke kun om, hvilken medicin der virker bedst på den enkelte. Torben Ørntoft forventer også, at NGS til tidligere diagnoser bliver et vigtigt redskab i kamp med kræft.

”Vi forventer, at vi ved hjælp af NGS vil kunne påvise kræft tidligere fremover. Og netop tid er altafgørende i kræftbehandling, så jeg håber, at vi i fremtiden kan forlænge livet for kommende kræftpatienter ved at blive bedre til både hurtigere diagnoser og mere skræddersyet behandling,” siger Torben Ørntoft

Allerede i dag er NGS godt på vej til at blive et vigtigt redskab i kræftbehandlingen. Det gælder blandt andet for prostatakræft.

Her har Torben Ørntoft og hans kolleger for nyligt dokumenteret, hvordan NGS-teknologien kan bruges til at skelne mellem aggressiv og godartet prostatakræft:

“Med den viden, vi får ved hjælp af NGS, vil vi kunne undgå at operere 90 procent af patienterne, fordi de vil kunne leve med sygdommen uden væsentlige symptomer. På den måde vil de også kunne slippe for de bivirkninger, der følger med operationen.”

Det tager dog nogle år, før disse muligheder er fuldt udviklede til at indgå i almindelig patientbehandling.

___________________________________________________________________________

Fakta om NGS

• NGS står for “Next Generation Sequencing”.
• Det er et værktøj, der kan analysere og registrere opbygningen af DNA i arvemassen
• Teknikken har været kendt i nogle år.
• Med den nyeste generation af værktøjet er det blevet væsentligt hurtigere og billigere at sekventere mange gener på én gang.
• Analyserne kan nu på få dage afsløre afvigelser i generne.

___________________________________________________________________________

Læs mere

Torben Ørntoft fik sammen med en gruppe internationale forskere i december en bevilling på 20 mio.kr. fra Det Strategiske Forskningsråd. Bevillingen skal bruges til udvikling af en sikker og enkel NGS-screening, som forventes at nedsætte dødeligheden for tarmkræftpatienter markant. Læs nyheden her