Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Skriv lærebøgerne om: Lillehjernen er andet og mere end motorik

Forskere verden over, heraf tre fra Aarhus Universitet, er gået sammen om at kortlægge det komplekse organ hjernen i et nyt komparativt atlas. Det er offentliggjort i tidsskriftet Science i dag og udvider forståelsen af lillehjernen som hjemsted for koordinering af motoriske funktioner.

06.03.2020 | Nanna Jespersgård

Det ændrer grundlæggende vores forståelse af hjernen og betyder, at lærebøger og opslagsværker skal revideres og udbygges, siger Yonglun Luo. Foto: Simon Byrial Fischel, AU.

Studiet er et vigtigt redskab til forståelse af evolutionen og mangfoldigheden af liv på alle niveauer, siger Lars Bolund. Foto: Simon Byrial Fischel, AU.

At lillehjernen styrer funktioner som balance og finmotorik fremgår af stor set alle medicinske opslagsværker. Men fagfolk verden over kommer til at udvide deres opfattelse af lillehjernen som et sted, der ’bare’ vedrører evnen til at koordinere små og store bevægelser timet og præcist.

Det er et af perspektiverne i en videnskabelig artikel, ’An atlas of the protein-coding genes in the human, porcine and mouse brain’, som netop er offentliggjort i tidsskriftet Science. Her har forskere fra universiteter i en lang række lande, herunder Aarhus Universitet, kortlagt hvordan forskellige gener på tværs af arter udtrykkes i forskellige dele af hjernen. Et overraskende resultat er lillehjernens overrepræsentation af gener, der kobler til psykisk sygdom.

”Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at tage lillehjernen langt mere alvorligt i relation til psykisk sygdom. Det gælder fx, når vi udvikler nye lægemidler og skal forholde os til, hvor medicinen præcist skal have en effekt,” siger lektor Yonglun Luo fra Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet.

”Det er en viden, der grundlæggende ændrer vores forståelse af hjernen og som betyder, at lærebøger og opslagsværker skal om ikke omskrives, så revideres og udbygges,” tilføjer Yonglun Luo. 

På tværs af arter

Han står særligt for den del af studiet, der vedrører en kortlægning af hjernen på grisen, der er kendt for sine mange ligheder med mennesket, hvad angår anatomi, fysiologi og fordøjelse/stofskifte. Det nye atlas er da også med til at understrege, at svin er genetisk tættere på mennesker end mus, siger en af studiets andre medforfattere professor Lars Bolund, ligeledes Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet.

”En af studiets mange kvaliteter er, at det nye atlasset er komparativt – at vi kan sammenligne på tværs af arter. Det er et vigtigt redskab til forståelse af evolutionen og mangfoldigheden af liv på alle niveauer,” siger Lars Bolund, der selv arbejder med, hvordan forskellige funktioner har udviklet sig set med en evolutionsbiologisk synsvinkel. 

Han forsker nemlig i såkaldt regenerativ medicin, der vedrører organismers evne til at ’reparere sig selv’ som salamanderen, der kan genskabe lemmer og organer og fx gro en ny hale. Det er forskning, han udfører fra sin kinesiske arbejdsplads, ’Lars Bolund Institute of Regenerative Medicine’, der ligger i Qingdao.

”De forskellige dyrearter har ’løst’ deres udfordringer på lidt forskellig måde. Grisen har for eksempel en lugtesans, der er langt bedre end menneskets, og det betyder, at mange flere gener bidrager til denne evne. Vi kan lære meget af at sammenligne forskellige arters genetiske evner og finde faktorer, som kan bidrage til bedre forebyggelse og behandling, når vore egne evner svigter,” siger Lars Bolund.

Det komparative atlas ligger som en open source-ressource under navnet The Human Brain – Introduction to the Human Protein Atlas - frit tilgængelig for alle forskere i hele verden, herunder hospitaler og andre forskningsinstitutioner. Og det er der gode grunde til, forklarer Yonglun Luo:

”Dyremodeller er værdifulde for udvikling af nye behandlingsformer, og ”The Brain Atlas” illustrerer betydningen af at vælge det rette dyr for studier af specielle neurologiske processer. Det er også vigtigt at kende sin dyremodel godt, når vi skal udvikle og afprøve nye behandlinger for mennesket” siger Yonglun Luo.


Bag om forskningsresultatet

  • Studiet er en Kortlægning af, hvordan forskellige gener udtrykkes i forskellige regioner i menneske-, svine- og musehjernen.
  • I spidsen for studiet står forskere fra det svenske Karolinske Institute, ikke mindst Evelina Sjöstedt og Jan Mulder. Samarbejdsparterne fra Aarhus Universitet inkluderer Lin Lin.
  • Studiet er finansieret af 'the Sanming Project of Medicine' i Shenzhen, af Lundbeck Fonden og af et DFF Sapere Aude Starting Grant.
  • Den videnskabelige artikel er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science: 

    https://science.sciencemag.org/content/367/6482/eaay5947

Kontakt 

Lektor Yonglun Luo
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Mail: alun@biomed.au.dk
Mobil: +45 22 41 19 44 

Professor Lars Bolund
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin og
BGI Genomics, Lars Bolund Institute of Regenerative Medicine.
Mail:bolund@biomed.au.dk
Mobil: +4528992544

Forskning, Sundhed og sygdom, Offentligheden/Pressen, Ekstern målgruppe, Health, Udvekslingsstuderende, Institut for Biomedicin, Videnskabelig medarbejder, Health