Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Socialt udsatte har brug for én indgang til sundhedsvæsenet

Ifølge lektor Viola Burau og postdoc Michael Fehsenfeld fra Aarhus Universitet er det helt centralt, at socialt udsatte får lettere adgang til sundhedsvæsenet. I et nyt forskningsprojekt, som Novo Nordisk Fonden og Helsefonden støtter med i alt 1,3 millioner kr., undersøger de to forskere, om deres hypotese holder stik.

14.10.2021 | Sabina Bjerre Hansen

Bevillingerne på hhv. en million kr. fra Novo Nordisk Fonden og 300.000 kr. fra Helsefonden til Viola Burau og Micheal Fehsenfelds forskningsprojekt finansierer bl.a. ansættelse af en postdoc og et antal studentermedhjælpere på Aarhus Universitets Institut for Folkesundhed. Foto: Simon Byrial Fischel, AU Health.

Bevillingerne på hhv. en million kr. fra Novo Nordisk Fonden og 300.000 kr. fra Helsefonden til Viola Burau og Micheal Fehsenfelds forskningsprojekt finansierer bl.a. ansættelse af en postdoc og et antal studentermedhjælpere på Aarhus Universitets Institut for Folkesundhed. Foto: Simon Byrial Fischel, AU Health.

Det påvirker socialt udsatte særligt hårdt, når man som patient skal henvende sig flere steder for at få adgang til forskellige sundhedsydelser. De socialt udsatte er en broget gruppe, som mangler personlige, materielle og sociale ressourcer. De har hyppig kontakt med sundhedsvæsenet, men alligevel ringe muligheder for at få adgang til og gavn af de sundhedsydelser, de har brug for.

Over de næste 18 måneder undersøger Viola Burau og Michael Fehsenfeld derfor, hvad det vil betyde for socialt udsatte, særligt psykisk syge, at de har én indgang til sundhedsvæsenet i form af et fleksibelt kerneteam (FACT) med fagprofessionelle fra både regionen og kommunen.

I forskningsprojektet undersøger forskerne de erfaringer, som borgere med svær psykisk sygdom har med sundhedsvæsenet. Erfaringerne er udgangspunkt for at identificere de organisatoriske praksisser, som understøtter en sammenhængende sundhedsadgang. Endelig vurderer forskerne, hvordan et skifte til fleksible kerneteams påvirker hhv. borgernes sundhed og livskvalitet og samfundets sundhedsomkostninger.

Kontakt

Lektor Viola Burau
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed
Mobil: 93 50 84 39
Mail: viola@ph.au.dk

Postdoc Michael Fehsenfeld
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed
Mobil: 20 95 51 44
Mail: mf@ph.au.dk

Bevillinger og priser, Forskning, Offentligheden/Pressen, Ekstern målgruppe, Health, Sundhed og sygdom, Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Teknisk/administrativ medarbejder, Health