Tøris kan være det perfekte tilbehør til familiens udflugt i sommerlandet. Skulle sommeren svigte, kan det også bruges til indendørs underholdning. Man skal bare huske handsker.

29.07.2013 | Peter F. Gammelby

Den korrekte betegnelse er ”kuldioxid i fast form”. Det ligger ikke så godt på tungen, men det skal det heller ikke.

Man kan nemlig pådrage sig nogle slemme forfrysninger, hvis man putter det i munden. Eller får det på huden andre steder på kroppen, for den sags skyld.

Tøris er -78°C koldt – altså 60 grader koldere end hvad en dybfryser normalt præsterer – og modsat almindelig is smelter det ikke. Det ”sublimerer”. Det betyder, at det går direkte fra fast form til gasform i takt med, at temperaturen stiger. Det hedder netop tøris, fordi det ikke efterlader nogen væske.

Disse egenskaber gør den særdeles velegnet til at køle ned med på steder, hvor man ikke har elektricitet eller gas til at drive køleskabe eller frysere med. Som f.eks. i pakkepost (med biologiske prøver eller følsomme kemikalier), i mindre både samt fly- og biltransport.

Og altså på stranden.

Husk lige håndklædet

”Vil man holde noget koldt eller frossent, uden at det skal blive vådt, kan man putte det i isolerende kasse sammen med tøris. Så vil tørisen sublimere og holde sig selv og kassens indhold frossent. Temperaturen i tørisen stiger ikke, så længe tørisen sublimerer,” fortæller Peter Hald.

Han er kemiker, sikkerhedsleder og laboratoriemanager på Institut for Kemi på Aarhus Universitet, og har et indgående kendskab til tørisens fordele og farer.

”I almindelige køletasker er elementerne fyldt med saltvand, som typisk fryser ved -10°C. De kan holde ting kolde, men ikke frosne – i hvert fald ikke ret længe. Med tøris kan man holde ting kolde eller frosne meget længere. Man kan således tage ispinde med på stranden hjemmefra. Øl, sodavand og madpakker skal ikke ligge i direkte kontakt med tørisen, for så bliver de også dybfrosne. Her kan man med fordel pakke tørisen ind i et håndklæde,” konstaterer han.

 Hvor meget skal der så bruges? Til en almindelig standard køletaske med mad og drikke til en lille familie skal der bruges cirka halvanden liter, svarende til godt to kg., vurderer Peter Hald. Men det vil variere alt efter, hvor godt køletasken isolerer, hvor meget der er i den og hvor længe man gerne vil holde det koldt.

”Her er ulempen så, at tøris ikke er særlig genbrugeligt. Slet ikke, faktisk,” siger Peter Hald. ”Hele ideen med at bruge det til køling er netop, at det sublimerer, den dannede CO2 siver ud af kassen, og er væk”.

Tøris kan købes mange steder, også i nethandel. Man skal blot sørge for at købe en levnedsmiddelgodkendt kvalitet, hvis den skal i kontakt med fødevarer. 

Tågede opskrifter

Og det er dér, altså i fødevarer, at tøris er sjovest.

Fordi den sublimerer, og fordi gassen er tungere end luft, giver det en ganske dramatisk effekt at putte et stykke tøris i en drink eller punchbowle: isen begynder at bruse og sende CO₂-gas op mod overfladen, hvorfra den flyder ud til siderne som en tyk hvid tåge.

Det er sådan, man laver tåge- og røgeffekter på teatre og natklubber (om end man dér typisk putter isen i varmt vand). Og bare rolig, gassen er ikke giftig; det er den samme som du får i alle andre kulsyreholdige drikke.

Putter man tøris i sæbevand, får man i tilgift dannet en overflod af sæbeskum, der bare bliver ved med at boble op af skålen.

I øvrigt er det ikke en god ide at putte tøris i kulsyreholdige drikke; det får dem til afgive al kulsyren meget hurtigt og voldsomt, så de først bruser over, men bagefter er ”flade” og kedelige. Det kan ganske vist bruges som en practical joke, men man må være indstillet på, at der skal gøres rent bagefter.

Knust tøris kan bruges til at lave flødeis med, mens så skal det også være næsten pulveriseret. Hvis man hælder det i sin flødemasse under energisk omrøring – gerne i en røremaskine – fryser massen lynhurtigt til en blød og lækker iscreme uden iskrystaller. Og hvis man lader den hvile lidt inden servering forsvinder kulsyresmagen også.

Gode råd om farer

Tøris er ganske vist ikke giftig, men den er heller ikke ufarlig. Peter Hald kommer her med sine sikkerhedsråd:

• Husk, det er koldt. Tag stofhandsker på, for få sekunders kontakt med ubeskyttet hud kan give forfrysning.
• Tøris skal ikke opbevares i en lukket beholder – med mindre beholderen er beregnet til det. Mens den sublimerer, opbygger den et tryk på 57-60 atmosfære, som vil gøre f.eks. at en termoflaske med tætsluttende låg bliver trykket i stykker. En flamingokasse eller køletaske er ikke tæt, så der siver gassen bare ud, uden at der bliver opbygget noget tryk.
• Ved sublimering kommer der CO₂ i luften, og det kan fortrænge ilten, hvis man ikke sørger for udluftning. Ved lave koncentrationer får man hovedpine, ved høje koncentrationer kan man dø af det. Hvis det står i en parkeret bil skal man ikke lægge sig til at sove i bilen. Under kørsel er der typisk udluftning.

Peter Hald beroliger i øvrigt med, at man ikke behøver at have dårlig samvittighed over global opvarmning ved at lukke CO₂ ud, for den CO₂, tørisen er lavet af, får man som biprodukt fra andre industriprocesser. 

---

For nærmere oplysninger:

Peter Hald, ph@chem.au.dk

Direkte tlf. 87155938