Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Sorg skal ikke bare føles væk…

Hun har forsket i sorg i 12 år. Hun har lige udgivet bestselleren ”Sorg”. Vi hører hende tit i radioen. Men hvem er sorgforsker Mai-Britt Guldin? Hvorfor mener hun, at sorg spiller så stor en rolle for folkesundheden? Og hvordan kan man som læge hjælpe de sørgende med at leve med sorgen?

27.03.2018 | Lone Niedziella

Seniorforsker og psykolog Mai-Britt Guldin (Foto: Poul Ib Henriksen)

”Min personlige styrke, mit engagement og min integritet er mine bedste egenskaber. Jeg er et værdi­baseret menneske”, sådan beskriver sorgforsker Mai-Britt Guldin sig selv med et glimt i øjet. Men hun har heller ikke grund til at være ydmyg.

Hun er specialist i sorg – ikke som vi andre er det, fordi vi selv har mødt sorgen på vores vej gennem livet. Hun har arbejdet professionelt med den i årevis. Hun ved en masse om symptomer og reaktioner på sorg, og hvad det kræver at hjælpe den sørgende videre. Som klinisk psykolog ved Aarhus Universitetshospital har hun gennem 15 år mødt og talt med de sørgende. Som forsker ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus har hun i årevis systematisk indsamlet og analyseret svimlende mængder af data om sorg og sørgende. Og så vil hun gerne slå et slag for, at de sundhedsprofessionelle ikke blot føler sig gennem, når de skal støtte efterladte i sorgen. Hun mener, at den viden om sorg, som hun og hendes forskerkolleger har opbygget gennem de seneste godt 10 år, også skal i spil hos de sundhedsprofessionelle.

En basal og kompleks proces

Sorg opstår som reaktion, når vi mister én, der betyder noget for os, og som vi er knyttet til. Sorgen udspringer af kærlighed, og den smertefulde følelse kommer, fordi vi elsker og involverer os. Sorgen er en basal og universel menneskelig følelse, som alle kender og oplever flere gange i livet. Men sorgen er også en kompleks proces med mange forskellige og modsatrettede følelser.

”Et menneske i sorg er ikke bare ked af det. Mange oplever også fysiologiske responser, sociale konsekvenser og konkrete livsændringer. Det er alt sammen noget, man skal forholde sig til – ud over tabet”, siger Mai-Britt Guldin.

Reaktioner på sorg har derfor en stor spændvidde. Nogle reagerer voldsomt og får mange symptomer, fx svagere immunforsvar, søvnforstyrrelser og påvirkning af de kognitive funktioner, mens andre reagerer mindre tydeligt. Det afhænger af, hvem man har mistet, hvad personen betød for én, og hvem man selv er.

”Sorgforskningen viser, at de fleste gennemgår en meget intens, pinefuld og stressende periode i det første år efter tabet. Men for langt de fleste aftager sorgen efter de første 6-12 måneder – ikke sådan, at den helt forsvinder, men reaktionerne mindskes”, forklarer Mai-Britt Guldin.

Sorg svækker sundheden

Flere af forskergruppens store registerstudier viser, at sundheden påvirkes væsentligt hos den sørgende i den periode, hvor sorgen raser mest intenst. Nogle udvikler endda en psykisk lidelse i kølvandet på sorgen. Et af studierne viser, at kronisk fysisk sygdom ofte bliver værre lige efter et tab, hvor kroppen er præget af alle sorgens stresshormoner. En mindre gruppe af sørgende udvikler også ”kompliceret sorg”.

”Vi kalder det kompliceret sorg, hvis sorgen ikke aftager efter et stykke tid som hos flertallet, men fortsat er meget intens og præger den sørgendes humør og tankegang. Sådan en tilstand kan kræve behandling, fordi det ellers kan være svært for den sørgende at vriste sig fri af sorgens greb”, uddyber Mai-Britt Guldin.

WHO har besluttet at inkludere vedvarende sorg under stressrelaterede lidelser i den kommende version af den diagnostiske manual, ICD-11. En international arbejdsgruppe har samlet forskningen på området og har fundet belæg for, at der oprettes en diagnostisk kategori for kompliceret sorg. Det giver mulighed for at skelne mellem forskellige sorgreaktioner, så den lille gruppe, der lider mest under sorgen, kan få en diagnose og dermed har mulighed for at få hjælp og støtte til at komme videre.

Sørgende søger egen læge

Den praktiserende læge får stor betydning for den nye diagnose, fordi de fleste sørgende henvender sig i almen praksis for at få hjælp. Det bliver lægens rolle at skelne i sorgreaktionerne og sammen med den sørgende vurdere, om reaktionen falder inden for de diagnostiske kriterier. Ifølge Mai-Britt Guldin bør en sørgende med kompliceret sorg henvises til en praktiserende psykolog, da psykoterapi har vist sig at afhjælpe tilstanden. Dansk Psykolog Forening er i gang med nye initiativer, der kan hjælpe med at klæde de praktiserende psykologer bedre på til behandlingen. Den praktiserende læge kan også selv støtte de mange sørgende, der ikke har brug for eller mulighed for at få psykologbistand – fx ved tæt opfølgning, samtaleterapi eller ved at tilskynde den sørgende til at mobilisere sit netværk eller en sorggruppe.

Mai-Britt Guldin ser den nye diagnose som en ny og kærkommen mulighed for at sætte ind med en målrettet indsats for de få sørgende, hvor tilstanden bliver til fare for helbredet.

”Alt tyder på, at vi kan forebygge de komplicerede sorgreaktioner med god støtte ─ især hos dem, der giver udtryk for at have svært ved at håndtere sorgen. Her mener jeg, at den praktiserende læge kan gøre en stor forskel ved at identificere disse sørgende tidligt og sikre en tæt opfølgning”, uddyber Mai-Britt Guldin.

Flere nuancer i debatten

Den erfarne sorgforsker efterlyser dog flere nuancer i debatten om, hvorvidt sorg skal behandles. Og hun nægter stædigt at lade sig sætte i bås som fortaler for at sygeliggøre sørgende.

”Ifølge WHO er diagnosen på vej. Det vigtigste lige nu bliver derfor at få hævet kompetencerne hos de professionelle i sundhedsvæsenet, så vi sikrer, at diagnosen ikke bliver misbrugt. Den er tænkt som en hjælp til de få, der har brug for professionel støtte til at leve med sorgen – og sådan skal vi også bruge den”, lyder det fra Mai-Britt Guldin.

Hun understreger, at det kræver, at vi erkender, at man ikke for alvor kan hjælpe sørgende ved kun at ”føle” sig vej og bygge på personlige erfaringer. En god hjælper i sorgen skal ikke blot have medfølelse, men skal også trække på sin professionelle viden om sorg.

”Vi har forskningsbaseret viden på området, som bygger på systematisk indsamlede data. Vi har i mange år kortlagt reaktioner på sorg, og vi ved, hvad der er repræsentativt – og den viden skal vi fremover bruge til at uddanne de sundhedsprofessionelle og styrke tilbuddene til de sørgende”, tilføjer hun.


Seks skarpe om sorg

Hvorfor blev sorg dit primære fokusområde?

Jeg arbejdede som psykolog på det palliative område på hospitalet og opdagede, at der ikke var særlig god hjælp at hente for sørgende. Og problemstillingen blev ikke taget alvorligt…. hverken i sundheds­systemet eller i samfundet. Derudover byggede meget af den daværende viden inden for området på myter om sorg – ikke reel viden. Det er så småt begyndt at ændre sig, men nu har vi også formidlet forskningsresultater på området i mere end 10 år.

Hvem er i størst risiko for at udvikle ”kompliceret sorg”?

Hvert år dør ca. 55.000 mennesker i Danmark. De efterlader hver ca. fire nærtstående i sorg. Vores forskning viser, at ca. 7 pct. af de sørgende lider af ”kompliceret sorg” – altså en fastlåst tilstand, som gør, at de ikke formår at tilpasse sig tabet. De mest udsatte er dem, der har haft en nær relation til afdøde (fx forældre eller partner) eller har oplevet et traumatisk dødsfald. Men mennesker, som tidligere har haft psykiske problemer eller har en forhistorie med tab og traumer, er også i større risiko.

Hvad vil du gerne opnå med din forskning og formidling?

Det er vigtigt for mig, at vi laver en god og systematisk kortlægning af tilstanden. Så kan vi øge vores viden om sorg og klæde de sundhedsprofessionelle bedre på til at støtte de sørgende. I medierne får vi tit personlige beretninger om sorg. Alle kender jo til at føle sorg, så alle kan være en slags ekspert i sorg. Men det bliver et problem, hvis de professionelle baserer deres viden på personlige erfaringer eller myter om sorg frem for solid forskningsbaseret viden – så risikerer vi at ende i overdiagnosticering. Intentionen med vores forskning er at øge kvaliteten af den hjælp, som sørgende får – på basis af reel viden om, hvad der virker. Vi har en unik position, fordi vi har et tæt samarbejde mellem det kliniske miljø og universitetet.

Hvorfor er det vigtigt?

Nogle mennesker har svært ved at holde den mentale balance, når de sørger, og de har brug for hjælp. Sorgen er en tilstand der – ligesom andre følelsesmæssige tilstande – giver os information om, hvad der betyder noget i vores liv, hvad vi værdsætter. Derfor reagerer vi så kraftigt på at miste. Den tilstand hverken kan eller skal vi ændre på. Sorgen giver os mulighed for at overveje vores liv, søge tættere sammen med vores nærmeste og foretage ændringer, der kan få betydning for fremtiden. Vi har et stort arbejde med at formidle, at sorg - uanset hvor svær den er at bære - er en helt almindelig reaktion på det livsvilkår at vore nærmeste kan dø.

Hvad er den største udfordring?

Det er at udvikle kompetencerne hos de professionelle og få gjort sundhedssystemet klar til at bruge den nye sorgdiagnose effektivt og med udgangspunkt i forskningsbaseret viden. Så kan vi bedre undgå, at sorgen enten bliver overset eller unødigt sygeliggjort. Det er vigtigt, at vi som samfund ser sorgen som en naturlig del af livet. Vi kan ikke undgå sorgen eller få den til at gå væk, selvom smerten er ubehagelig. Hvis de professionelle forstår sorgen bedre, bliver det lettere at skelne mellem naturlige og behandlings­krævende tilstande. Det er vejen til at undgå, at vi overdiagnosticerer en smertefuld – men helt normal – sorg.

Hvor ser du feltet om fem år?

Jeg er optimistisk. Om fem år har vi gjort de første erfaringer med sorgdiagnosen i sundhedssystemet. Vi er også blevet skarpere til at identificere lige netop den sorg, som skal behandles. Samtidig er sorgkulturen i Danmark under forandring. Samfundsmæssigt søger vi nye ritualer og rammer omkring sorgen, og vi er også blevet bedre til at tale om den, så en større del af støtten ligger i den sørgendes eget netværk. Det betyder, at vi er blevet bedre til at forebygge den komplicerede sorg og til at give den naturlige sorg den plads i livet, som den fortjener.


Blå bog

  • Navn: Mai-Britt Guldin
  • Alder: 48 år
  • Stilling: Klinisk psykolog, sorgforsker, foredragsholder og forfatter
  • Uddannelse: cand.psych. og ph.d. fra Aarhus Universitet, specialist i psykoterapi
  • Fødested: Sønderborg
  • Privat: Bor sammen med to teenagebørn på 15 og 16 år i Skæring ved Aarhus

 


 Fem råd: Sådan støtter du som praktiserende læge en sørgende

 

  • Begynd indsatsen tidligt: Så snart et familiemedlem bliver diagnosticeret med livstruende sygdom. Almen praksis kan sikre tidlig identifikation af sårbare sørgende og koordineret støtte.
  • Kontakt familien ved dødsfald: Et tilbud om en opfølgende konsultation skaber tryghed og viser, at den praktiserende læge står til rådighed ved behov.
  • Tilbyd en sorgkonsultation: Information om forventelige reaktioner, oplysning om støtte­muligheder (fx sorggruppe) og aftale om opfølgning (evt. indikationer på brug for yderligere hjælp).
  • Følg sårbare pårørende tæt og tilbyd dem støttende samtaler og rådgivning om sorgreaktionen.
  • Henvis til psykolog eller et psykoterapeutisk tilbud ved en kompliceret sorgreaktion.

 


 Mere Mai-Britt

  • ’Risk of serious mental health conditions after loss of a close relative’ (videnskabelig artikel). Udgivet i World Psychiatry i 2017
  •  ’Sorgterapi – evidens og praksis’ (bog). Udgives på Akademisk Forlag i juni 2018
  • 'Tab og sorg' (bog). Udgivet på Hans Reitzels Forlag i 2014
  • 'Vi søger sammenhold i sorgen' (artikel). Bragt i Jyllandsposten den 8. januar 2018
  •  'Sorg' – en del af serien Tænkepauser (bog). Udgivet på Aarhus Universitetsforlag januar 2018, unipress.dk/udgivelser/s/sorg/

 Artiklen er bragt i Practicus den 23. marts 2018.

Navnenyt, Sundhed og sygdom, Offentligheden/Pressen, FEAP, FEAP, Forskning