Aarhus-forskere viser nu i et omfattende studie, at selvmord, selvskade og psykiatrisk sygdom kan være konsekvenser af sorgen over pårørendes død. Data fra 1,5 mio. danskere indgår i registerstudiet, der kan bidrage til ny praksis på forebyggelsesområdet.

02.06.2017 | Kirsten Olesen

Nyt studie lægger op til forebyggende indsats over for mennesker, som oplever dødsfald i den nære familie og i forvejen er psykisk sårbare.

Hvis en voksen dansker mister et barn, er risikoen for at få en psykiatrisk sygdom større end ellers. For hver 1.000 personer vil 19 flere blive indlagt pga. psykisk sygdom end hvis de ikke havde oplevet deres tab.  Tilsvarende vil 16 flere blive indlagt med en psykiatrisk sygdom, hvis deres ægtefælle dør, end de der ikke mister en ægtefælle i samme periode.

Det fremgår af et nyt, omfattende studie af sundhedsdata om alle danskere over 18 år, der har mistet et barn, en ægtefælle, søskende eller forældre i perioden 1995-2013.

Studiet ser på tre specifikke konsekvenser i forbindelse med sorgen over pårørendes død, nemlig selvmord, selvskade og psykiatrisk sygdom. Resultaterne er publiceret i det videnskabelige tidsskrift World Psychiatry. 

”Vi har set på sårbare grupper i en hel population og mener, at vi nu kan bidrage med konkret viden på et felt, der hidtil har bygget mest på antagelser eller data fra mindre, udvalgte grupper”, siger sorgforsker, postdoc Mai-Britt Guldin fra Forskningsenheden for Almen Praksis ved Aarhus Universitet, der står bag det store studie sammen med forskere fra Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet.

”Vores meget store datamængde øger klart vores viden om, hvordan sårbare grupper reagerer på tab, og det kan hjælpe sundhedspersonalet med tidligt at identificere, hvem der skal have hjælp, når de står med et dødsfald”.

Sværest at miste som ung eller ældre?

Helt konkret har forskerne behandlet data om danskere, der har mistet et barn, en ægtefælle, søskende eller forældre og som samtidig er registreret i sundhedssystemet i forbindelse med selvmord, indlæggelser for psykiatrisk sygdom eller selvskade som bl.a. selvmordsforsøg.

Samtidig med undersøgelsen af de helbredsmæssige konsekvenser af sorg for de definerede grupper har forskerne set på de involverede menneskers alder og stillet spørgsmålet: Er det sværest at miste, når man er ung eller gammel?

”Tallenene viser tydeligt, at især yngre under 39 år er sårbare, når de mister en ægtefælle. Samtidig træder det frem, at det rammer hårdest – målt på de kategorier vi har undersøgt – hvis man er under 49 år og mister et barn”, siger Mai-Britt Guldin.

”Men de allermest sårbare er mennesker, der har forudgående psykisk sygdom; hver tredje får ny sygdom eller tilbagefald inden for det første år efter, at de har oplevet tab af den art, som vi har haft fokus på”.

Studiet viser også, at risikoen er ens for mænd og kvinder. Men den måde, kønnene reagerer på, er forskellig: Flere mænd end kvinder begår selvmord, mens flere kvinder end mænd prøver at gøre det.

Ny viden kan forebygge målrettet

Mai-Britt Guldin konkluderer, at der på baggrund af den nye viden kan være god grund til at sætte ind med forebyggende indsats, særligt over for mennesker, som i forvejen er psykisk sårbare, når de oplever dødsfald i den nære familie. Og især, hvis dødsfaldet sker pludseligt fx ved trafikulykker, selvmord eller mord.

”Så det er vores håb, at man på sigt kan bruge den nye viden til at forebygge selvmord, selvmordforsøg og anden psykiatrisk sygdom hos de sørgende i stedet for at vente, til de selv henvender sig i systemet, fordi de er blevet syge og skal have en langvarig behandling”, siger hun. 

Hun tilføjer, at det nye studie også vil kunne bidrage til en mere præcis diagnose af sorg, så man undgår fejlagtigt at behandle sårbare mennesker for post traumatisk stress eller depression, hvis de i virkeligheden sørger over et stort tab.  

Bag om forskningsresultatet:

• Studiet er et såkaldt populationsstudie - et systematisk registerstudie med sundhedsdata fra i alt 1,5 mio. danskere i årene 1995-2013. Det sammenligner grupper af sørgende med grupper af ikke-sørgende og følger dem over tid.
• Finansiering: Bl.a. Lundbeckfonden, TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse.
• Se studiet “Risk of suicide, deliberate self-harm and psychiatric illness after the loss of a close relative: a nationwide cohort study”  i World Psychiatry

Kontakt:

Sorgforsker, postdoc Mai-Britt Guldin
Forskningsenheden for Almen Praksis ved Aarhus Universitet
m.guldin@ph.au.dk
Mobil: 6114 4884