Health har fået en profilbrochure. Den hedder SPOT HEALTH og giver et indblik i, hvordan hovedområdets bevillinger fra både offentlige og private fonde omsættes til resultater og forbedret patientbehandling.
03.02.2014 |
Sundhedsforskningen på AU er med til at gøre en forskel – både for den enkelte borger og for samfundet generelt. Forskningen er i mange tilfælde muliggjort af donationer fra offentlige og private fonde. I profilbrochuren SPOT HEALTH kan du se, hvordan bevillingerne gør nytte og skaber resultater.
I brochuren finder du eksempler på udvalgte forskningsprojekter udsprunget af bevillinger givet inden for de seneste år. Du kan blandt andet læse om, hvordan bevillingerne har ført – eller forventes at føre – til banebrydende forskning og forbedring for patienter.
Brochuren er primært rettet mod beslutningstagere og fonde, og den har til hensigt at profilere hovedområdet udadtil i håbet om at hente endnu flere eksterne midler til Health i de kommende år.
Læs onlineversionen af profilbrochuren SPOT HEALTH eller kontakt kommunikationsafdelingen på Health (health.kommunikation@au.dk) for at få et trykt eksemplar tilsendt.