Kognitiv adfærdsterapi hjælper hundredevis af børn og unge til et bedre liv med OCD, men standardbehandlingen er utilstrækkelig for en bestemt gruppe unge: De får det i første omgang bedre, men efter tre år har nogle faktisk fået det værre.

18.11.2019 | Nanna Jespersgård

Teenagere med OCD-varianten vaskeritualer og forureningsfrygt har - i kombination med ringe sygdomsindsigt - sværere ved at blive raske af de 14 ugers kognitiv adfærdsterapi, der udgør den danske standardbehandling af OCD, Obsessive Compulsive Disorder. (Modelfoto).

De vasker hænder, til huden hænger i laser, er panisk bange for bakterier og smitte - og er ikke i stand til fornuftsmæssigt at lægge afstand til de belastende tanker, som styrer deres liv.

Teenagere med OCD-varianten vaskeritualer og forureningsfrygt er ikke i udgangspunktet mere syge end børn og unge med andre invaliderende tvangstanker og tvangshandlinger. Men hvis de samtidig har ringe sygdomsindsigt, har de sværere ved at blive raske af de 14 ugers kognitiv adfærdsterapi, der udgør den danske standardbehandling af OCD, Obsessive Compulsive Disorder.

Det fremgår af et nypubliceret videnskabeligt studie, som klinisk lærestolsprofessor Per Hove Thomsen og ph.d.-studerende Sanne Jensen står bag. De er ansat ved Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien.

”Forskningsprojektet viser, at nogle af de patienter, der i første omgang så ud til at reagere positivt på kognitiv adfærdsterapi, desværre på længere sigt viser sig ikke at have fået den hjælp, de havde brug for. Og det gælder især unge med renlighedsritualer og nedsat sygdomsindsigt,” siger Sanne Jensen.

”Det tricky er, at de i første omgang reagerer positivt på den kognitive adfærdsterapi, og derfor forlader de psykiatrien efter de 14 ugers behandling. Men når vi så kontakter dem igen efter tre år, kan vi se, at de faktisk er i en bekymrende udvikling – de har fået det værre,” siger Sanne Jensen om forskningsresultatet, der netop er publiceret i tidsskriftet Journal of Child Psychology and Psychiatry.

Kognitiv terapi hjælper de fleste

Både hun og studiets seniorforsker Per Hove understreger, at forskningsresultatet på ingen måde underkender værdien af den kognitive adfærdsterapi, psykiatriens moderne aktive behandlingsform, der er kendetegnet ved, at patienterne med hjælp fra en behandler øver sig i at gøre mere af det, de er bange for, og samtidig træne det at forholde sig realistisk til omverdenen. Et sådant standardbehandlingsforløb i psykiatrien varer 14 uger med mulighed for forlængelse.

”Det hører med til det samlede billede, at næsten 80 procent af de undersøgte blev så velfungerende af den kognitive adfærdsterapi, at de efter tre år ikke længere havde OCD i behandlingskrævende grad,” siger Per Hove Thomsen.

Han henviser til, at forskerne over den treårige periode målte samme lave niveau af symptomer som efter behandlingens afslutning hos hele 210 af 269 undersøgte børn og unge i alderen 7-17 år. Kun 59 eller cirka hver femte unge var i en bekymrende udvikling, hvor man kunne frygte tilbagefald, da de tre år var gået.

Vigtig viden for både klinikere og pårørende

”Nu er vi så heldige, at undersøgelsen meget præcist udpeger den gruppe, vi skal holde særligt øje med efter behandlingens afslutning, nemlig teenagere med renlighedsritualer/forureningsangst og dårlig sygdomsindsigt. Det er en viden, der nu skal udbredes hos både klinikere og pårørende,” siger Per Hove Thomsen – vel vidende, at forskningsresultatet kan skabe mismod hos de særligt udsatte patienter og deres pårørende. Men som han siger:

”Konklusionen er ikke, at man er dømt til livslang invaliderende OCD, hvis man er teenager med renlighedsritualer og ringe sygdomsindsigt - der er jo også unge fra den patientgruppe, som ikke får tilbagefald. Konklusionen er derimod, at vi skal blive bedre til at følge op på netop de patienter, for ellers risikerer vi at lade dem i stikken. Måske skal behandlingen gentages, eller måske skal der suppleres med medicin af typen SSRI,” siger Per Hove Thomsen.

OCD kommer i mange former

Op mod fire procent af alle børn og unge kæmper med invaliderende tvangstanker og tvangshandlinger i en grad, hvor de kan siges at lide af OCD. Ritualer og tvangshandlinger kommer i mange former – for eksempel:

• Renlighedsritualer/forureningsfrygt hvor patienten fx føler sig ’klam’ eller er bange for at pådrage sig en farlig infektion ved at røre noget, en anden har rørt. Kendetegn er undgåelsesadfærd (fx brug af albuen, når en dør skal åbnes) og forsøg på forebyggelse ved at fjerne potentielle kilder til ’forureningen’.
• Angst for at volde skade, fordi man er ’forkert’ hvor patienten er bange for at gøre skade på sig selv eller andre (være pyroman, morder, sadist) eller frygter at være fx pædofil. Kendetegn er angsten for, at det frygtede i virkeligheden er et skjult ønske, og patienten er ofte usikker på om egne impulser kan kontrolleres.
• Symmetribesættelse/samlermani hvor patienten skal stille objekter eller foretage bevægelser i en bestemt rækkefølge, symmetri eller anden bestemt orden, fx et bestemt antal gange. Ofte skal ritualerne udføres på en bestemt måde og er ofte tidskrævende grænsende til det udmattende. Samlermanien er kendetegnet af en frygt for at smide noget ud, som ikke skulle have været kasseret – fra breve og reklamer til aflagt tøj.

Bag om forskningsresultatet

• The Nordic Long-term OCD Treatment Study (NordLOTS) er det hidtil største kliniske behandlingsstudie af børn og unge i alderen 7-17 år med OCD. Studiet inkluderede 269 patienter fra Danmark, Norge og Sverige i perioden 2008 til 2012. Alle deltagere modtog som det første 14 sessioner kognitiv adfærdsterapi, hvorefter patienter med fortsatte kliniske symptomer af et vist niveau ved lodtrækning blev tilbudt enten yderligere kognitiv adfærdsterapi eller medicin af typen SSRI. Alle patienter blev undersøgt efter 6 måneder, 1, 2 og 3 år.
• Vigtige samarbejdspartnere er børne-ungdomspsykiatriske centre i Norge og Sverige (Göteborg, Stockholm, Trondheim og Oslo).
• Studiet er finansieret af Tryg Fonden.
• Direkte link til abstract eller den videnskabelige artikel, som medieomtalen bygger på: https://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/jcpp.13155

Kontakt

Klinisk lærestolsprofessor Per Hove Thomsen
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og
Aarhus Universitetshospital, Børne- og ungdomspsykiatrien
Mail: per.hove.thomsen@clin.au.dk
Mobil: 21 17 29 76

Cand. psych og ph.d.-studerende Sanne Jensen
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og
Aarhus Universitetshospital, Børne- og ungdomspsykiatrien
Mail: sannejensen@clin.au.dk
Mobil: 20 59 87 08