Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Stem til universitetsvalget i dag

Brug din stemme og få indflydelse på hvem, der skal sidde i dit lokale studienævn, Akademiske Råd og i universitetets bestyrelse. Du kan stemme nu og frem til torsdag den 12. november kl. 16.00.

09.11.2020 | Signe Schou

Universitetsvalget er skudt i gang, og det er nu, du kan stemme på den kandidat, du gerne vil have til at repræsentere dig og dine medstuderendes interesser.

I år kan du som studerende stemme til dit lokale studienævn, Akademiske Råd og AU’s bestyrelse. Og der er god grund til at stemme, for det er vigtige emner, som bliver drøftet i de forskellige råd, nævn og udvalg på Aarhus Universitet. Studienævnene udarbejder fx forslag til studieordninger, sikrer at der bliver fulgt op på undervisningsevalueringen og godkender eksamensplaner.

Sådan stemmer du

Du logger på systemet med dit AU-id og adgangskode. Når du er logget ind, kan du se, hvad du kan stemme til, og hvem du kan stemme på. Du kan stemme elektronisk i valgperioden den 9. november kl. 9.00 til 12. november kl. 16.00.

Vær opmærksom på, at hvis du er ikke-ansat ph.d.-studerende indskrevet på 4+4 eller 3+5-ordningen, kan du også stemme til dit lokale ph.d.-udvalg. Ph.d.-udvalgene arbejder bl.a. med udbuddet af ph.d.-kurser, indholdet af ph.d.-uddannelsen og evaluering af vejledningsindsatsen.

Valgresultatet bliver offentliggjort i starten af uge 47 på au.dk/valg.

Klik her og stem

Vil du vide mere?

Arrangement, Studerende, Alle AU-enheder, AU HR, Universitetsledelsens Stab