Nogle mennesker er mere følsomme over for baggrundsstøj end andre. Det skyldes ikke, at de er sarte, men kan begrundes i hjernen. Det viser ny forskning fra Center for Music in the Brain, Aarhus Universitet, og Helsinki Universitet.

09.02.2018 | Mette Louise Ohana

Baggrundsstøj forstyrrer nogle mere end andre, fordi hjernen behandler lyd forskelligt. Foto: Colourbox

Op til 20-40 procent af den raske befolkning er ifølge forskellige estimater følsomme over for støj, hvilket gør dem mindre tolerante over for baggrundsstøj. Et nyt studie, som netop er blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift NeuroImage, viser, at lydfølsomheden kan måles fysiologisk i hjernen. Hjerneskanninger har vist, at der er forskel på, hvordan hjernen er opbygget, og hvordan den fungerer, når den bearbejder lyd på personer, som er yderst følsomme over for støj i forhold til personer, der tolererer støj.

Resultatet lægger sig i forlængelse af tidligere resultater fra forskerne, der viser, at støjfølsomme personer har svært ved at bearbejde støjende lyde, og at de reagerer anderledes i hjernen på uventede lyde. De har tidligere påvist, at flere af de hjernestrukturer, der er ansvarlige for den lyd- og følelsesmæssige vurdering af lyd, er større i stærkt støjfølsomme mennesker.

"Dette arbejde viser, at støjfølsomhed er mere end blot negative vurderinger, som støjfølsomme mennesker har en tendens til at give om deres lydmæssige miljø. Problemet er forankret i hjernen," fortæller en af forskerne bag resultatet Marina Kliuchko, postdoc på Center for Music in the Brain på Aarhus Universitet og Det Jyske Musikkonservatorium. 

Støjfølsomme elsker også musik

Resultaterne antyder dog ikke, at støjfølsomme mennesker slet ikke kan nyde lyd.  Undersøgelserne viser, at lydfølsomme personer lytter lige så meget til musik som personer, der ikke er så følsomme, og de kan endda også være musikere. Ikke desto mindre foretrækker de ikke at have musik i baggrunden.

"I dag er der musik i baggrunden på næsten alle offentlige steder som butikker, barer og caféer. Mens det værdsættes af nogle, forstyrrer baggrundsmusik støjfølsomme mennesker, ligesom alle andre mindre behagelige lyde gør. Jeg håber, at vores arbejde vil øge bevidstheden om, hvor vigtigt det er at regulere mængden af ​​støjeksponering i vores samfund," siger Elvira Brattico, professor fra Center for Music in the Brain på Aarhus Universitet, der også står bag resultatet.

Støjfølsomhed er anerkendt som en risikofaktor for støjafledte sundhedsproblemer såsom hjertesygdomme og søvnforstyrrelser. Den fysiologiske oprindelse har hidtil været mindre kendt.

Bag om forskningsresultatet

• Forskningstype: Grundforskning.
• Samarbejdspartnere: Helsinki Universitet, Finland og Foggia Universitet, Italien.
• Ekstern finansiering: Danmarks Grundforskningsfond, the Academy of Finland, Doctoral programme in Psychology, Learning and Communication, University of Helsinki, Finland.
• Resultatet er publiceret i NeuroImage i den videnskabelige artikel “Neuroanatomical substrate of noise sensitivity”.

Kontakt

Postdoc Marina Kliuchko
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin – Center for Music in the Brain
Mobil: 27288045
Mail: marina.kliuchko@clin.au.dk