Health har en vigtig opgave i at højne forskningskvaliteten i en tid, hvor førende tidsskrifter kritiseres for at publicere forskningsresultater, der ikke kan genskabes. Dekan Lars Bo Nielsen udfordrer vanetænkningen i ph.d.’ens rituelle tre artikler – og minder om, at ingen forsker er en ø.

16.05.2017 | Nanna Jespersgård

Health kan og skal bidrage til at forebygge dårlig videnskabelig praksis affødt af forskeres publikationspres, og vi kan passende starte med at hjælpe fakultetets vækstlag, ph.d.’erne, på rette vej. Måske skal vejlederne råde de unge forskere til at publicere én fremragende videnskabelig artikel i stedet for de obligatoriske tre, som måske er på det jævne?

Sådan lyder et forslag fra dekan Lars Bo Nielsen. Det falder i forlængelse af, at Akademisk Råd på Health med formand professor Helle Prætorius Øhrwald i spidsen har advaret dekanen mod at fremme hurtige performancemål som H-indeks og antal publikationer i vurderingen af gode og dårlige forskere. Brugt forkert kan disse måleinstrumenter presse forskere til at publicere dårlige forskningsresultater og dermed bidrage til den ’reproducerbarhedskrise’, der har fået tidsskrifter som Nature og Science til at varsle skærpede krav til review, metodeafsnit og tilgængelige data. Og det vil Lars Bo Nielsen gerne forebygge:

”Jeg tror fx, vi skal kigge på, om ph.d.’en er landet på det rigtige antal publikationer. På et tidspunkt er det blevet kutyme i mange miljøer, at en ph.d. baserer sig på tre artikler, men måske skal vi i stedet turde sige, at én vigtig og helstøbt forskningsartikel med uangribelige data kan være at foretrække frem for tre publikationer, der hver for sig kan angribes,” siger Lars Bo Nielsen.

En forsker er ikke en ø

Når det er sagt, lægger Lars Bo Nielsen ikke skjul på, at han provokeres af diskussionen om kvalitet frem for kvantitet. Grundlæggende er det meningsløst at tale om kvantitet, hvis ikke kvaliteten er i orden – og hvilken ledelse og forskningskollega vil hype forskere, der publicerer meget, men af lav kvalitet? Omvendt er det lige så meningsløst at tro, at Health kan melde sig ud af en virkelighed, hvor publikationer og bibliometriske data vejer tungt, mener Lars Bo Nielsen.

”Vi kan ikke lade som om, performancemål er ubetydelige på Health, når bibliometriske data alt andet lige vægter højt i den virkelighed, vi spiller sammen med – fx i forhold til at få sin forskning finansieret. Og det at forske er at publicere. Det er en meget væsentlig del af vores legitimitet ift. interaktionen med det samfund, der betaler vores arbejde. En forsker er ikke en ø,” lyder Lars Bo Nielsen omskrivning af John Donnes ’No Man is an Island”.

Af samme årsag ligger Lars Bo Nielsen heller ikke fladt, når Akademisk Råd advarer ledelsen mod at tillægge tildelingen af forskningspriser for stor betydning i vurderingen af de enkelte forskeres bidrag. Ifølge Akademisk Råd handler pristildeling oftere om at kende de rigtige mennesker og være der på de rigtige tidspunkter, end den handler om forskningskvalifikationer. Men som Lars Bo Nielsen ser det, er netværk og timing også forskningskvalifikationer i 2017 – hvor en forsker ikke er en ø:

”Også i forhold til forskningspriser spiller vi sammen med en virkelighed, hvor en pris signalerer, at nogen udefra har anerkendt en stærk forsker i et stærkt forskningsmiljø, for tingene hænger jo sammen. En pris kan være en fin anerkendelse af brede forskningskompetencer. Og det ville da ikke gøre mig noget med en nobelprisvinder mere på Health,” siger han med et skævt smil.

Nye tider siden Skou

Akademisk Råd har også advaret mod de ’nye’ trusler mod forskningsfriheden i form af skærpede krav om ekstern forskningsfinansiering og strategisk forskning. Bl.a. spørger rådet, hvordan dekanen tror, at Health kan øge chancerne for eksperimentelle nybrud og et kreativt forskningsmiljø i en tid, hvor midler koncentreres på færre hænder?

Lars Bo Nielsen erkender, at vilkårene er ændret, siden den berømte AU-forsker, læge og fysiolog Jens Christian Skou, i 1997 fik Nobelprisen for opdagelsen af den natrium-kalium-pumpe, der er nødvendig for at nerveceller kan fungere. Det er en opdagelse, som ofte trækkes frem af forskere, der argumenterer for nødvendigheden af at forske uden strategisk blik for ekstern finansiering – selvfølgelig fordi Jens Christian Skou med egne ord i dag var endt i bunken med ’ikke-støtteværdige projekter’.

Lars Bo Nielsen kender også de respektaftvingende historier om Jens Christian Skou, der med sit nysgerrige ønske om at blive klogere på nervecellernes membraner kogte krabber og eksperimenterede uden strategisk mål og med i årene forud for det store gennembrud. Dengang var rammesætningen en anden, men ifølge Lars Bo Nielsen er der stadig muligheder for at udnytte den forskningsfrihed, der trods alt ligger i systemet.

Friheden ligger i det interdisciplinære

”Grundforskningsmidlerne er blevet færre, og de er blevet sværere at få del i, men vi skal huske hinanden på, at der trods alt stadig er basismidler på universitetet, der giver et vist rum for fri forskning. Herudover er der opstået nogle nye rammer i form af interdisciplinære forskningssamarbejder, hvor der i øjeblikket sker mange nybrud. Dem opfordrer jeg til, at man som forsker opsøger, for som jeg ser det, er det også et sted, hvor man i disse år kan prøve nye vilde ideer af,” siger Lars Bo Nielsen.

Interdisciplinær forskning er måske ikke forskningsfrihed i den klassiske betydning, men tilgangen er ifølge dekanen beslægtet, fordi der kan opstå noget nyt og uventet i kraft af de anderledes person- og fagkonstellationer. Det har Lars Bo Nielsen erfaret som både leder af Institut for Klinisk Medicin i København og som forsker i åreforkalkning og kolesterol.

”Man siger, at en fremmed er en ven, du ikke har mødt endnu, og på samme måde kan en fremmed forsker være en sparringspartner, du ikke vidste, at du havde brug for,” siger Lars Bo Nielsen og binder dermed endnu en sløjfe til det forskersyn, som ligger ham på sinde: At en forsker ikke er en ø. At man skal blande sig både indadtil og udadtil, i fagmiljøerne, i det omkringliggende samfund og selvfølgelig på sit fakultet.

Kend din besøgelsestid

I forlængelse deraf har Lars Bo Nielsen noteret, at Akademisk Råd efterlyser større åbenhed om prioriteringer og beslutninger på fakultetet. Det er en melding, som Lars Bo Nielsen vil vende med Akademisk Råd, og som han tager ad notam. Også selv om han i udgangspunktet synes, der er meget information i omløb på Health. Også om de grimme og dilemmafyldte beslutninger, som der selvfølgelig skal være plads til at diskutere i fagmiljøerne.

”Vi er et universitet, så selvfølgelig skal der være plads til meningsforskelle og debatter. Til gengæld synes jeg, at man som ansat – forsker eller administrativ – skal kende sin besøgelsestid og blande sig, mens tid er. Beslutninger er ikke åbne for uendelige genforhandlinger, for så er de ikke længere beslutninger," siger Lars Bo Nielsen, som understreger, at han, hvis nogen savner informationer, må kontaktes af fakultetets ansatte. For en dekan er heller ingen ø.

”Skriv eller ring, hvis der er noget, I vil vende eller brænder inde med,” lyder opfordringen efter snart syv ugers ansættelse på Health.

---

Bag om interviewet

Dekan Lars Bo Nielsen er interviewet som opfølgning på artiklen Presset forskning kræver fokus på akademiske værdier, som blev bragt i Inside Health i starten af maj.
Her uddybede formanden for Akademisk Råd på Health, professor Helle Prætorius Øhrwald, nogle synspunkter fra et notat, som rådet har udarbejdet i forbindelse med dekanskiftet.
Notatet foreslår en retning for det kommende samarbejde mellem Lars Bo Nielsen og Akademisk Råd, der har til opgave at rådgive dekanen i alle vigtige akademiske spørgsmål.
Se evt. Medlemmer af Akademisk Råd samt Notat til Dekan Lars Bo Nielsen vedr. retning for Akademisk Råds arbejde (PDF)

Kontakt

Dekan Lars Bo Nielsen
Dekanatet, Health
Mail: larsbo@au.dk
Telefon: + 45 87 15 20 07