22.08.2016 | Anders Correll

OL-sølvvinder og kandidatstuderende i idræt Sara Slott-Bruun Petersen var blandt de syv AU-studerende, der deltog i OL 2016.
”Jeg er meget imponeret over den fantastiske og dedikerede indsats, som vores studerende har ydet ved OL i Rio. Alene det at blive udtaget til verdens største idrætsbegivenhed er en kæmpe præstation, og Aarhus Universitet er stolte over at have syv studerende med til OL i Rio,” siger rektor Brian Bech Nielsen.
De hjemvendte OL-deltagere og AU-studerende er:
- OL-sølvvinder Sara Slott-Bruun Petersen – atletik (400 m hækkeløb) – kandidatstuderende, Idræt
- OL-bronzevinder Anne-Marie Rindom – sejlsport (bådtypen Laser Radial) – bachelorstuderende, Idræt
- Michael Møller Hansen – sejlsport (bådtypen Laser standard) – kandidatstuderende, Civilingeniør i mekanik
- Lærke Buhl Hansen – sejlsport (windsurfing) – bachelorstuderende, Diplomingeniør i maskinteknik
- Jonas Warrer – sejlsport (bådtypen 49’er) – masterstuderende, Retorik og formidling (har AU bachelor i Statskundskab)
- Nina Hollensen – roning (dobbeltsculler) – kandidatstuderende, Medicin
- Simone Tetsche Christensen – cykling (BMX) – bachelorstuderende, Medicin
Den 7. september begynder de paralympiske lege i Rio. Her deltager svømmeren Niels Korfitz Mortensen, som læser Informations og -kommunikationsteknologi. Aarhus Universitet ønsker Niels held og lykke ved legene.
Navnenyt, Administration (Faglighed), Alle grupper, Ekstern målgruppe, Enhedsadministration, Forskning