Studerende fra Serbien og Montenegro var for nylig på studietur til Aarhus Universitet for at studere det danske uddannelsessystem. De blev bl.a. klogere på, hvordan den skandinaviske kultur og velfærdsstat smitter af på vores uddannelser og arbejdsliv.

04.11.2013 | Mathilde Weirsøe

Besøget indgår i et større forskningsprojekt ’Education Policy Studies Programme (EPSP)’, hvor Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, samarbejder med universiteterne i Beograd, Jagodina, Novi Sad (Serbien) og Podgorica (Montenegro).

Klogere på dansk kultur

Det var ikke kun en studierejse, der gjorde deltagerne klogere på uddannelsesforskning og det danske uddannelsessystem – det var også en rejse, der førte dem tættere på den danske kultur.

”Der er stor forskel på den akademiske kultur i Skandinavien og på Balkan. I Skandinavien er dialog og gruppearbejde en integreret del af uddannelsessystemet og studiekulturen. Men på Balkan hersker der mere hierarki, som også er styrende for studiekulturen. Vi kunne fx slet ikke få dem til at arbejde i grupper, for det var der på forhånd nedlagt forbud mod af den professor, der er tilkoblet projektet i Serbien,” fortæller Marija Ivanovic, der var vært for delegationen og videnskabelig assistent på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet. Hun har selv en serbisk baggrund, men har studeret og arbejdet i Danmark de sidste fire år.

Gruppearbejde vs. individuelt arbejde

Bojan Milovic der, ud over at være kandidatstuderende ved universitet i Montenegro, underviser på en erhvervsskole, hæftede sig netop ved, at gruppearbejde fylder meget i uddannelsessystemet i Danmark og i arbejdslivet generelt.

”I arbejder i grupper alle steder. Studerende er i studiegruppe, og skolelærerne og universitetslektorerne arbejder i teams. Det er anderledes end hos os, hvor vi altid arbejder individuelt og lader professoren eller chefen føre ordet,” siger Bojan Milovic.

”I tager virkelig hånd om uddannelsessystemet”

Aleksej Kisjuhas, der var med i delegationen og er ph.d. studerende i sociologi ved universitetet i Novi Sad i Serbien, har bidt mærke i, at Danmark investerer langt flere ressourcer i uddannelse, end de gør i Serbien og Montenegro.

”Jeg er overrasket over så mange ressourcer, danskerne putter i uddannelsessystemet. I tager virkelig hånd om uddannelsessystemet. Og det forekommer mig som en fornuftig prioritering at bruge så mange penge på det, for det er jo essensen i et velfungerende velfærdssamfund,” siger Aleksej Kisjuhas.

Og netop de ressourcemæssige forskelle gør, at det er svært at sammenligne de to uddannelsessystemer.

”I Serbien har man langt mindre budgetter at gøre med. 93 procent af skolens budget i Serbien går til lærerlønninger. Altså er der kun syv procent tilbage til udviklingsaktiviteter og til at købe materiale for,” fortæller Radajko Damjanivic , der kommer fra det Serbiske uddannelsesministerium, hvor han har ansvar for det regionale skolesystem.

Problemerne er de samme, budgetterne forskellige

Selvom der er væsentlig forskel på det danske uddannelsessystem og dem i Serbien og Montenegro, er det nogle af de samme problematikker, vi slås med. Men dimensionerne og budgetterne er forskellige.

”Vi har også en udfordring i forhold til at finde praktikpladser til eleverne på erhvervsskolerne. Men der bliver ikke taget hånd om problemet, så det rykker sig ikke,” fortæller Aleksej Kisjuhas.

De har ligesom Danmark gennemført en del reformer på uddannelsesområdet, men der er langt fra politiske erklæringer til praksis, fx når det kommer til inklusion.

”Der er mange politikker i spil på inklusionsområdet, men de giver ikke resultater i praksis endnu. Jeg ved ikke, om de nogensinde vil, med mindre vi ændrer kurs,” siger Aleksej Kisjuhas. Han er ikke særlig optimistisk på sit lands vegne, og efterlyser generelt flere midler til uddannelsesområdet.

Udvikling for små budgetter

Men er der noget, Danmark kan lære af Balkan, når det kommer til at udvikle uddannelsessystemet? Ja, måske på ét punkt, lyder det enstemmigt fra de tre studerende. Vi kan lære at proritere ressourcerne.

”Vi har ikke særligt store budgetter at gøre godt med, men systemet fungerer trods alt. Måske kan Danmark lære af os, hvordan man trods alt kan udvikle et uddannelsessystem for meget få midler,” siger Bojan Milovic.

Kontakt

Videnskabelig assistent og koordinator Marija Ivanovic: e-mail: maiv@dpu.dk; tlf.: 2971 5114

Dansk projektleder Søren Ehlers: e-mail: ehlers@dpu.dk; tlf. 8716 3621

Læs mere om ’Education Policy Studies Programme (EPSP)