Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Studerende har nu adgang til campus

Fra onsdag den 24. juni har studerende igen adgang til AU’s bygninger.

24.06.2020 | Camilla Schrøder

Foto: Lise Balsby

Endnu et skridt er taget mod en fuld genåbning af universitetet. Det sker, efter at Uddannelses- og Forskningsministeriet fredag i sidste uge gav grønt lys til, at studerende igen kan få adgang til faciliteter som læsesale, biblioteker og grupperum m.v. hen over sommeren.

Læs pressemeddelelsen fra UFM

På Aarhus Universitet betyder det, at studerende fra den 24. juni igen har adgang til campus med mulighed for at bruge læsesale, grupperum og lignende. Der kan være studerende, som kan have glæde af adgangen henover sommeren – eksempelvis som led i opgaveskrivning, forberedelse til en reeksamen eller planlægning af studiestartsarrangementer.

Der kan være forskel på, hvordan åbningen foregår på AU’s lokationer. Universitetets studerende har fået direkte besked om, hvad der gælder på deres fakultet.

Åbningen foregår i henhold til sundhedsmyndighedernes retningslinjer, og der bliver sørget for håndsprit i alle åbne bygninger. Vi har tillid til, at studerende overholder de gængse råd om afstand og afspritning – og det gælder fortsat, at fester, sammenkomster og fejringer f.eks. i forbindelse med afsluttende eksamener ikke kan afholdes i AU’s bygninger.

Bibliotekerne åbner sidst på ugen. Følg med her 

Administrativt, Administration (Faglighed), Alle grupper, Alle AU-enheder, Universitetsledelsens Stab