Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Studie baner vej for nye behandlingsmetoder ved blodkarbetændelse

Forskere har gennemgået de nyeste lægemiddelstudier med fokus på betændelse i små og store blodkar. Det åbner muligheder for ny forskning og behandling.

14.06.2021 | Line Rønn

"Vores review viser, at der er immunologiske forskelle på sygdomme, som rammer de samme blodkar. Det betyder, at der er en masse lægemidler, som det kunne være relevant at prøve af på nye måder i et klinisk studie," siger lektor på Institut for Biomedicin Tue Wenzel Kragstrup (th). Foto: Line Rønn

Sygdomme, som giver inflammation i blodkarrene, bliver i dag kategoriseret ud fra størrelsen på de involverede blodkar. Men det ville give mere mening – og i sidste ende bedre behandling – hvis man kategoriserede ud fra de underliggende immunologiske årsager til inflammationen.

Det viser et nyt metastudie baseret på et review af de nyeste lægemiddelstudier, som forskere fra Aarhus Universitet står bag.

Den nye kategorisering giver både mulighed for at udvikle ny medicin og afprøve allerede eksisterende lægemidler på nye måder, fortæller lektor på Institut for Biomedicin Tue Wenzel Kragstrup.

”Vi har at gøre med en gruppe af autoimmune sygdomme, som skal behandles meget forskelligt. Man er i dag så langt med lægemiddelstudierne, at vi nu kan bruge dem til at lære om sygdomsforståelse og den bagvedliggende immunologi,” siger han.

Forskerne har gennemgået de nyeste lægemiddelstudier inden for den gruppe af autoimmune sygdomme, som hedder vaskulit (karbetændelse). Gruppen af sygdomme inddeles i dag anatomisk efter størrelsen af de blodkar, der er angrebet. Men de gamle klassifikationskriterier afspejler ikke sygdommens årsag, som er immunologisk. 

”Nogle af de sygdomme, der tidligere blev klassificeret som meget ens, viser sig at være ret forskellige. De rammer den samme slags blodkar – men der er væsentlige forskelle på behandlingsresponset på de forskellige lægemidler,” forklarer Christopher Kirkegaard Torp som er førsteforfatter på studiet.

”Når man kender årsagen til en sygdom, bliver det nemmere at udvikle ny medicin eller afprøve allerede eksisterende lægemidler til den pågældende sygdom. Den nye inddeling kan hjælpe patienter, læger og forskere til en bedre forståelse og dermed bedre behandling,” supplerer Tue Wenzel Kragstrup.

Effektive lægemidler skal testes på andre sygdomme

Studiet begrænser sig til de sygdomme, som behandles med et EMA- eller FDA-godkendt lægemiddel (godkendt af Europa-Kommissionen eller The Food and Drug Administration of United States), og det betyder, at forskerne har undersøgt 10 lægemidler krydset med fem forskellige former for inflammation i forskellige blodkar. 

”Vi har efterhånden et helt katalog af målrettede, immundæmpende lægemidler, men kun ganske få er godkendt til blodkars-sygdomme. Vores review viser, at der er immunologiske forskelle på sygdomme, som rammer de samme blodkar, og det betyder, at der er en masse lægemidler, som det kunne være relevant at prøve af på nye måder i et klinisk studie. De skal testes, så vi kan finde ud af, om de virker på andre sygdomme i samme kategori. Med det nye review kan vi være med til at pege på, hvad man med fordel kan prøve af i et klinisk studie næste gang,” siger Tue Wenzel Kragstrup.

 

Bag om forskningsresultatet:

  • Artiklen er publiceret i tidsskriftet Autoimmunity Reviews: Vasculitis therapy refines vasculitis mechanistic classification - ScienceDirect
  • Studietype: Systematisk litteraturgennemgang.
  • Studiet er lavet i et samarbejde mellem Reumatologisk afdeling ved Aarhus Universitetshospital, NIHR Leeds Biomedical Research Centre og University of Groningen i Holland.
  • Tue Wenzel Kragstrup har været støttet af en bevilling fra Det Frie Forskningsråd     

 

Kontakt

Lektor Tue Wenzel Kragstrup
Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet
Tlf.: 29821739
Mail: kragstrup@biomed.au.dk

Forskning, Sundhed og sygdom, Offentligheden/Pressen, Health, Aarhus Universitet, Videnskabelig medarbejder, Institut for Biomedicin, Health, Institut for Biomedicin