Har du lyst til at præge og styrke forsknings- og uddannelsesmiljøet på Aarhus Universitet? Og vil du hjælpe en talentfuld kollega til at udvikle sig fagligt og personligt? Så meld dig som mentor i AU’s mentorordning Styrk Talentet! Tilmeldingsfristen for både mentorer og mentees er 23. oktober 2018.
04.09.2018 |
”Jeg meldte mig som mentor, fordi jeg synes, det er vigtigt at jeg videregiver mine erfaringer med publicering og om, hvordan man prioriterer og administrerer sin tid mellem bl.a. undervisning, uddannelse og videndeling”, fortæller Jacob Kjær Eskildsen, der selv har været mentor i mentorordningen flere gange.
Mentorordningen Styrk Talentet! matcher ansatte på adjunktniveau med mere erfarne kolleger på lektor- eller professorniveau. Melder du dig som mentor eller mentee, får du mulighed for at give eller få sparring, samtidig med at du udvikler dit professionelle netværk.
Har du lyst til at styrke mangfoldigheden på AU og bidrage til den fortsatte udvikling af et attraktivt arbejdsmiljø? Så meld dig som mentor. Det er både fagligt udfordrende og giver en stor personlig tilfredsstillelse.
Vil du have hjælp til at udvikle og optimere din professionelle profil? Har du lyst til at få vejleding i strategisk prioritering af din arbejdstid og dine opgaver? Eller vil du have gode råd og idéer til, hvordan du gør dig mere synlig og begår dig i forskningsmiljøet? Så meld dig som mentee.
Tilmeldingen for både mentorer og mentees er åben til og med den 23. oktober 2018.