-
Uddannelse
Find uddannelse
Studievejledning
Besøg AU
Kvalitet
-
Forskning
Aktuel forskning
Talent
-
Samarbejde
Gymnasier
Myndigheder
Alumner
- Om AU
I december fik professor Jacob Fog Bentzon tildelt en af de eftertragtede bevillinger på 15 millioner kroner fra Det Europæiske Forskningsråd. Nu deler han den viden, han gerne selv ville have haft, før han for fire år og tre ansøgninger siden gik i gang med at søge EU-midler.
04.03.2020 |
I min første ansøgning fortabte jeg mig – og tabte min læser – i 13 udspecificerede delmål, så det var en kæmpefejl, lyder en af Jacob Fog Bentzons erkendelser.
”Mens konsulenten forklarede, hvordan en god ERC-ansøgning ser ud, sad jeg og vingede mine egne fejl af. Dét havde jeg gjort forkert - og dét. Og dét…”
Som nyslået ERC-modtager ligner professor Jacob Fog Bentzon alt andet end en mand med fejl på samvittigheden. Han samler lige nu sit eget team af unge forskere, der de næste fem år, betalt af Det Europæiske Forskningsråd, skal afdække glatte muskelcellers betydning for åreforkalkning. Når han alligevel – tre måneder efter det glade budskab – sidder på kontoret i forskningskælderen ved Institut for Klinisk Medicin og deler sine nederlag og afvisninger, er det i håb om, at nogle af hans egne bommerter kan blive trædesten og ikke snubletråde for kolleger med tilsvarende ERC-drømme:
”Jeg har søgt ERC-midler tre gange siden 2016, de to gange uden held, og det har jeg lært en del af. Der er også nogle ting, jeg godt selv ville have vidst noget før,” lyder Jacob Fog Bentzons begrundelser for at dele sin erfaring.
For ham startede drømmen om den store EU-bevilling, da han i 2015 flyttede til Spanien for at arbejde for det spanske kardiovaskulære forskningscenter, CNIC, i Madrid – Jacob Fog Bentzon er i dag ansat i et professorat delt mellem netop CNIC, Steno Diabetes Center Aarhus og Hjertesygdomme ved Institut for Klinisk Medicin.
”Da jeg kom til Spanien, var jeg omgivet af ERC-modtagere og besluttede også selv at søge et Consolidator Grant. Det gjorde jeg så i 2016 – desværre uden at gå videre og med det obligatoriske års karantæne fra at søge igen,” fortæller Jacob Fog Bentzon, der sendte sin næste ansøgning i 2018 og fik endnu et afslag – denne gang efter at være gået videre til interview.
”Det var lige ved og næsten, men jeg tror, jeg fik afslag, fordi jeg ikke havde doseret de forskellige elementer i mit projekt på den rigtige måde. Selvfølgelig har vores idéer også udviklet sig undervejs, men det vigtigste har været at lære at skrive en ansøgning, som falder i et ERC-panels smag. For mig blev vendepunktet et seminar med en ERC-konsulent i Madrid, som gennemgik kravene helt konkret og handlingsanvisende. Det møde styrkede min tro på, at det kunne lade sig gøre, men også at det skulle gribes an på en anden måde, end jeg havde gjort,” siger Jacob Fog Bentzon i dag.
De do’s and dont’s, som han lærte mest af, kan sammenfattes i nedenstående fem punkter. Jacob Fog Bentzons personlige kommentarer følger derefter:
”I min første ansøgning troede jeg fejlagtigt, at to millioner euro til fem års forskning måtte kræve en frygtelig masse detailbeskrivelse. Det betød, at jeg fortabte mig – og tabte min læser – i 13 udspecificerede delmål, så det var en kæmpefejl. Slå én idé ambitiøst op,” lyder Jacob Fog Bentzons mest grundlæggende erfaring.
En anden central beslutning er, hvor eksplorativ eller hypotese-testende forskningen skal være, og her gik Jacob Fog Bentzon, som han selv vurderer det, i to modsatrettede fælder.
”Min første afviste ansøgning var for eksplorativ, og den anden for snævert hypotese-testende – for meget ja/nej i sin udformning. Forskning er jo ofte at stille en serie af spørgsmål, som der kan svares be- eller afkræftende på, men rene hypotese-testende projekter har det problem, at det er ret nemt at forudse hvad det kan ende med. Og i en ERC-ansøgning skal der bare helst ikke være nogen øvre grænse for, hvor spændende det kan blive,” konstaterer han.
”Det var råd jeg fik af min kollega Søren Riis Paludan og AU Forskningsstøtteenheden i forbindelse med et prøveinterview, og jeg integrerede det i mit tredje forsøg”.
Hans projekt undersøger, hvordan nyopdagede funktioner af glatte muskelceller i åreforkalkning kan påvirkes udefra og dermed bedre sygdommen. Det fik Jacob Fog Bentzon til sidst beskrevet på en måde, der var hypotese-testende uden at lukke ned, og samtidig arbejdede han med det præsentationstekniske.
En tredje afgørende pointe fra ERC-konsulenten var nemlig, at en ansøgning reelt kan være tabt om ikke i første afsnit, så næsten. Ansøgningens side 1 kan gøre udslaget.
”Man kommer nemt til at beskrive et projekt, der starter i ens egen sfære, fx på et cellulært niveau som det var tilfældet hos mig, og det går ikke, når bedømmerne skal forstå, at projektet er vigtigt for verden. Omvendt skal man heller ikke indlede for banalt med, at ’åreforkalkning er et stort samfundsproblem’, for det ved et fagpanel i forvejen,” siger Jacob Fog Bentzon.
”For mig handlede det om at få beskrevet nødvendigheden af at udvikle nye former for behandling, som hjælper patienter med fremskreden åreforkalkning – én af de hyppigste dødsårsager - og at få fremhævet kontrasten til eksisterende eksperimentel forskning, som i vid udstrækning fokuserer på tidlig åreforkalkning, som det findes i unge mennesker,” forklarer han.
Jacob Fog Bentzon er ikke i tvivl om, at det i hans tilfælde blev udslagsgivende, at han på forhånd havde startet rejsen mod det sted, han gerne ville ende med brug af ny teknologi. Og tredje gang, lykkens gang, inddrog han teknikken enkelt-celle-sekventering, som på det tidspunkt endnu ikke var tilgængelig ved hverken AU eller CNIC. I stedet skabte Jacob Fog Bentzon sine egne præliminære data baseret på en gen-analyse - gen som i genbrug - af et enkeltcelle-datasæt fra åreforkalkning i mus, som var publiceret få måneder før. Både for at understøtte idéerne i projektet, og samtidigt simpelthen for at vise, at ’den nye banebrydende teknik mestrer vi på mit hold’.
”Mellem afleveringen og det efterfølgende interview udkom et andet offentligt tilgængeligt datasæt – denne gang fra human åreforkalkning - som vi skyndte os at gen-analysere, så jeg kunne have noget nyt og relevant materiale med til interview med ERC panelet. Til det formål trak jeg på en core-facilitet i bioinformatik i Madrid, der som en af deres ydelser hjælper med analyse af offentlige data,” siger Jacob Fog Bentzon, der i det hele taget anbefaler de offentlige datasæt, når store ansøgninger sendes afsted.
”Publicerede rådata er en kolossal ressource, og jeg vil tro at langt de fleste kan finde information, der kan hjælpe med at skærpe hypoteser og gøre planlægningen af eksperimenter bedre – og på den måde også overbevise fonde om, at ens projekt er værd at investere i,” siger han.
Jacob Fog Bentzon
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin
Mail: jfbentzon@clin.au.dk
Mobil: +45 93 52 15 62
På Health skal både institutleder og Forskningsstøtteenheden kontaktes i god tid før, man som forsker går i gang med ansøgninger under FP7- og Horizon 2020-programmerne.
EU-ansøgninger kan erfaringsmæssigt være længe undervejs, hvilket fakultetets særlige ERC-satsning er med til at illustrere. Som det fremgår af artiklen 100.000 kroner i fødselshjælp til et ERC-grant, har fakultetet tidligere støttet forskere under forudsætning af, at de får sendt en ERC-ansøgning inden for to år.
Institutternes regler, hjælpetilbud og selvhjælpsværktøjer er beskrevet på hjemmesiden Hjælp til bedre fondsansøgninger (her eksemplificeret ved Institut for Klinisk Medicin). Tilbud kan variere fra institut til institut, så forskere bør tjekke eget instituts interne hjemmeside, som kan tilgås under ’Forskerstøtte’ i navigationsmenuen.