Mere end 75 procent af børn og unge med OCD har god effekt af kognitiv adfærdsterapi, viser ny forskning fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Risskov.

08.12.2014 | Rikke Jungberg Pedersen

OCD er en invaliderende lidelse med tvangstanker og tvangshandlinger, som er svære at komme af med.

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center er, som en del af et fælles nordisk projekt med Sverige og Norge, med i en stor undersøgelse af behandlingsformers effekt på patienter i 8-18 års alderen, som er diagnosticeret med OCD.

Undersøgelsen i Danmark har Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center foretaget i samarbejdet med den danske OCD Forening. 269 patienter, som alle var diagnosticeret med OCD og havde det i en vis sværhedsgrad, blev udvalgt til det danske studie.

”Både barnet og hele familien er meget påvirket af sygdommen i hverdagen. Det er en tilstand, der er meget indgribende for hele familien. Hvis barnet for eksempel er angst kan det betyde, at familien aldrig kan have gæster på besøg i hjemmet,” forklarer professor i børne- og ungdomspsykiatri, dr. med Per Hove Thomsen, om den invaliderende lidelse.

Formålet med det fælles nordiske projekt har været dels at udvikle en fælles terapeutmanual, som behandlerne kan bruge i behandlingen med kognitiv adfærdsterapi. Dels har projektet haft det forskningsmæssige formål at belyse effekten af kognitiv adfærdsterapi i behandlingen af børn og unge med OCD.

Overraskende god effekt med kognitiv adfærdsterapi

Studiets 269 patienter startede i forskningsprojektets første del alle sammen ud med at gennemføre de 14 sessioner med kognitiv adfærdsterapi, som beskrevet i projektets manual. Allerede efter de første syv sessioner begynder en del at reagere positivt på terapien, og efter alle programmets 14 sessioner er gennemført, har 75 procent af patienterne reageret så positivt på behandlingen, at de er under det kliniske niveau for OCD.

”Det er i sig selv et interessant resultat, for tidligere udenlandske forsøg med kognitiv adfærdsterapi til børn og unge med OCD har ikke vist så god respons, som vi har fundet ved dette studie,” siger Per Hove Thomsen.

Til forskel fra tidligere studier har der i dette studie været fokus på at gøre barnets forældre til aktive medspillere i behandlingen.

”Ved sessionerne snakker vi om, hvordan barnet kan prøve at ændre sit tankesæt og sine handlinger og laver konkrete aftaler med patienten og forældrene om, hvad de skal gå hjem og øve sig på til næste session. Det er så forældrenes job at hjælpe barnet med at komme i de udfordrende situationer, som fremkalder barnets tvangshandlinger, og de skal dernæst hjælpe barnet til at prøve at undgå at udføre tvangshandlingerne,” forklarer Per Hove Thomsen.

Han forklarer yderligere, at det er forbundet med stor angst at have disse ritualer og ikke kunne udføre handlingerne. Nogle kan tro, de skal dø, hvis ikke de udfører ritualerne.

”Der er lagt op til, at forældrene skal spille en stor rolle i behandlingen af barnet. Har barnet en fobi over for bakterier og vil vaske hænder konstant, er det vigtigt, at forældrene ikke støtter op om barnets problematiske adfærd ved for eksempel at være behjælpelig med at åbne og lukke for vandhanen, så barnet undgår bakterierne, der kan være på den,” siger professoren.

Projektets anden fase

Hver fjerde patient, som gennemgik studiets 14 sessioner med kognitiv adfærdsterapi, havde ikke nogen umiddelbar effekt af terapien. Det drejede sig primært om de patienter, hvor OCD’en var af særlig invaliderende karakter og blandt de patienter, der havde andre psykiske lidelser med i bagagen, for eksempel lettere spiseforstyrrelse eller depression.

Disse patienter gik videre til projektets anden fase, som ved hjælp af lodtrækning delte patienterne i en gruppe, som fik tilbudt yderligere 12 sessioner terapi og en gruppe, som blev tilbudt medicin og støtteterapi. I begge grupper fik omkring halvdelen af patienterne efter endt forløb det bedre – de kom under klinisk niveau lige som de første 75 procent af patienterne gjorde i første fase af forsøget.

”Efter fase to af undersøgelsen kan vi konkludere, at en del patienter ved fortsat adfærdsterapi vil få det bedre, selv om terapien ikke umiddelbart har haft den ønskede effekt i første omgang. Vi kan desuden konkludere, at det ikke giver en bedre effekt at skifte til medicinering undervejs i forløbet, hvis kognitiv adfærdsterapi ikke hjælper i første omgang,” forklarer Per Hove Thomsen.

Langt de fleste patienter reagerer dermed meget positivt på adfærdsterapien – over 80 procent. Derudover får en mindre gruppe det bedre efter at være blevet medicineret i projektets anden fase. De resterende patienter har stadig symptomscore over klinisk niveau.

”De resterende patienter kan godt have fået det bedre, men de er ikke sluppet af med sygdommen. Til gengæld har de fået nogle hjælpemidler til at tackle sygdommen med,” siger Per Hove Thomsen.

Et ph.d. studie er netop sat i gang for at undersøge symptomerne ved OCD og sværhedsgraden af lidelsen nærmere. Et andet ph.d.-studie skal se på henholdsvis sammenhængen mellem symptomerme og behandlingen og sammenhængen mellem symptomerne og de genetiske faktorer for OCD patienter.

I forbindelse med projektet er der efterundersøgelser efter 1, 2 og 3 år for at klarlægge, om effekten af den kognitive adfærdsterapi holder på sigt. De første resultater fra 1-års undersøgelsen foreligger om et års tid.

---

Projekt ”Nord-LOTS”

Det store fælles nordiske projekt ’Nord-LOTS’ (Nordic long-term treatment study) er et projekt, som skal belyse psykoterapi og medicins effekt i behandlingen af børn og unge med OCD.

Projektet har deltagere i både Sverige og Norge, og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Risskov deltager i undersøgelsen som det eneste danske center.

---

Fakta om OCD

OCD (Obsessive Compulsive Disorder) er en psykiatrisk lidelse med tilbagevendende tvangstanker og/eller tvangshandlinger.
OCD er ikke en sindssygdom, selvom mange med lidelsen er bange for at blive opfattet som sindssyge af omgivelserne. OCD findes i alle sværhedsgrader, lige fra den helt milde med kun lejlighedsvis optræden til den svært invaliderende tilstand, hvor stort set alle døgnets vågne timer er beslaglagt af tvangstanker og handlinger.                                                                                                                                Kilde: OCD-foreningen