Forskere fra Aarhus Universitet har undersøgt, hvad der sker i grises hjerner, når de drikker sukkervand­, og konklusionen er klar; sukker aktiverer hjernes belønningssystem på samme måde som eksempelvis euforiserende stoffer. Resultaterne er netop offentliggjort i Scientific Reports

19.12.2019 | Helle Horskjær Hansen

Tidligere forskning har sammenlignet sukker med kokain, altså at sukker har den samme effekt i hjernen som kokain. Problemet med studierne er, ifølge Michael Winterdahl, at de er foretaget i mus, og ikke som studiet her, i grise, som har en stor og kompleks hjerne, der minder meget om den menneskelige. Foto: Unsplash

Sukkergrise, det har de vist sig at være. De grise, der i forskningens tjeneste, har slubret sukkervand i sig i 12 dage. Et hold forskere fra Aarhus Universitet har undersøgt, hvad der sker i grises hjerner, når de får sukker, og resultaterne viste, udover sukkerglade grise, også ændringer i grisehjernens belønningssystem.

”Vi fandt ret hurtigt ud af, at grisene var vanvittigt glade for sukker, men vi så også ændringer i både hjernens opioid- og dopaminsystem efter kun 12 dage med sukker på menuen. Faktisk så vi, at opioidsystemet, altså den del af hjernens kemi, der er forbundet med velvære og nydelse, var aktiveret allerede efter første indtag,” fortæller lektor Michael Winterdahl fra Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, som står bag undersøgelsen.

Vi søger suset

Hvis opioid-systemet er det, der giver os en følelse af nydelse, så er dopamin-systemet det, som fastholder os og får os til at søge det nydelsesfulde igen og igen. Tilsammen udgør de to nemlig hjernens belønningssystem. Hver gang vi lærer noget nyt, indgår i meningsfuld social sammenhæng eller bliver forelsket for den sags skyld, aktiveres belønningssystemet.

”Hvis sukker kan ændre hjernens belønningssystem ved bare 12 dages indtag, som vi så ved grisene, så kan man forestille sig, at naturlige stimuli, så som indlæring eller social interaktion træder i baggrunden og erstattes med sukker og eller andre ’kunstige’ stimuli. Vores studie tyder på, at sukker er afhængighedsskabende, og det kan måske forklare, hvorfor vi i den vestlige verden indtager store mængder sukker,” forklarer Michael Winterdahl.”

"Vi søger alle suset fra dopaminen, og det gør vi i sådan en grad, at hvis noget giver os et bedre eller et større kick, så vælger vi naturligvis det,” fortæller forskeren og pointerer, at da det er et dyrestudie, bør det følges op af flere undersøgelser på adfærd både i dyr og mennesker – især med fokus på indlæring, adfærdsændringer og mulige abstinenser.

Bag om resultatet

Forskningsresultatet er afsat til Weekendavisen og bragt den 20. december 2019.

Kontakt

Lektor Michael Winterdahl
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin
Mobil: 2517 8111
michael.winterdahl@clin.au.dk