Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Sundhedsplejerskers brug af video hjælper udsatte familier

Den videobaserede metode Marte Meo, som nogle kommuner bruger i indsatsen til nybagte familier med startvanskeligheder, virker efter hensigten. Det viser det første danske forskningsstudie af et udbredt forældreprogram.

16.01.2018 | Henriette Stevnhøj

Mor og barn-relationen blev styrket i de tilfælde, hvor sundhedsplejersken brugte videometoden Marte Meo, viser et forskningsstudie fra Aarhus Universitet. Modelfoto: Colourbox.

Mor og barn-relationen blev styrket i de tilfælde, hvor sundhedsplejersken brugte videometoden Marte Meo, viser et forskningsstudie fra Aarhus Universitet. Modelfoto: Colourbox.

Et nyt forskningsstudie fra Aarhus Universitet viser, at når sundhedsplejersken bruger video-feedback efter Marte Meo-metoden i arbejdet med den nybagte mor, styrker det tilknytningen mellem det spæde barn og moren. Studiet understreger, at når sundhedsplejerske gennemser videoklippene med moren og taler om, hvad der fungerer godt, er det med til at fremme den tidlige relationsdannelse. Den har kolossal betydning for at udvikle en stærk og sund tilknytning mellem mor og barn. Det er sundhedsplejerske, ph.d. og master i folkesundhedsvidenskab, Ingeborg Hedegaard Kristensen fra Sektion for Sygepleje ved Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet, som står bag studiet, der er publiceret i BMC Pregnany Childbirth.  

Næsten alle i videostudie fik bedre relation

I forskningsstudiet deltog 69 familier, som på forhånd var identificerede som særligt sårbare, enten på grund af et for tidligt født barn, en begyndende fødselsdepression eller andre forhold, som truede forældreevnen. Familierne fik i en periode fire ekstra besøg af en sundhedsplejerske med en Marte Meo-terapeutisk uddannelse. Under besøgene blev moren videofilmet, mens hun var sammen med sit barn. Resultatet viser, at der er forbedringer af den tidlige mor og barn-relation i næsten alle 69 familier, der deltog i programmet, i sammenligning med de 209 familier, der deltog i sammenligningsgruppen. Denne gruppe fik den sædvanlige sundhedspleje, som kommuner stiller til rådighed for sårbare familier.
Forskningsprojektet er den første undersøgelse af et standardiseret forældreprogram med videofeedback i en dansk kontekst. 

”Studiet dokumenterer, at Marte Meo-metoden har en gavnlig effekt på relationen mellem mødre og børn. Med videofeedback kan sundhedsplejersken fokusere på det som fungerer, og på det, der skal støttes til at blive til mere. Det er eksempelvis når mor og barn har øjenkontakt, eller når stemmerne er afslappede”, siger Ingeborg Hedegaard Kristensen.

”Sunde tidlige relationer mellem forældre og børn har meget stor betydning for deres fremtidige sundhed. Derfor er det væsentligt at vide, hvad der har størst effekt, så en hjælp kan sættes hurtigt ind i familier, som har brug for det,” siger Ingeborg Hedegaard Kristensen.

Dokumenteret metode er afprøvet i Danmark

Hun understreger, at netop på feltet for forældreprogrammer har det betydning med velgennemprøvede og evidensbaserede studier i en dansk kontekst.

”I kommunerne findes mange pædagogiske koncepter og metoder, med og uden video, men effekten bygger i nogle tilfælde på uvildige evalueringer eller enkeltes gode erfaringer. Eller det er programmer, hvor effekten er afprøvet i andre lande. Men det er langt fra altid, at man kan overføre en effekt fra et udenlandsk studie til den danske sundhedssektor, hvor sundhedsplejen overordnet er velfungerende. Derfor har resultatet stor betydning, fx for en kommune, der står for at skulle investere i en metode eller et forældreprogram, de vil uddanne deres sundhedsprofessionelle i”, siger Ingeborg Hedegaard Kristensen. 

 

Fakta om Marte Meo

Marte Meo-metoden anvendes i familier, i dagplejen, daginstitutioner, døgninstitutioner, specialinstitutioner, inden for psykiatrien, plejehjem og bygger på principperne for udviklingsstøttende kommunikation.
Flere kommuner har sundhedsplejersker med Marte Meo-terapeutisk uddannelse.
I Marte Meo tager man udgangspunkt i hvad man gør godt med fokus på muligheder frem for begrænsninger. Via udvalgte videoklip får man konkrete handleanvisninger, som kan forbedre samspillet og støtte udviklingen.


kilde: martemeo.dk/Ingeborg Hedegaard Kristensen

 

Bag om studiet:

Studietype: Kvasi eksperimentel studie, hvor 69 familier fik i gennemsnit 4,2 ekstra hjemmebesøg med videofeedback, der sammenlignes med 209 familier, der fik sædvanlig sundhedspleje.

Samarbejdspartnere: Mødre og sundhedsplejersker fra Aarhus, Favrskov, Silkeborg, Skive, Skanderborg og Viborg Kommuner.

Finansiering: AU RECEIV Aarhus Universitet, Folkesundhed i Midten og Novo Nordisk Fonden.

Link til den videnskabelige artikel https://bmcpregnancychildbirth.biomedcentral.com/articles/10.1186/s12884-017-1568-1

 

Kontakt:

Sundhedsplejerske og master i folkesundhedsvidenskab (MPH), ph.d. Ingeborg Hedegaard Kristensen
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed
ihk@ph.au.dk
M: 29 33 55 51

Forskning, Sundhed og sygdom, Videnskabelig medarbejder, Institut for Folkesundhed, Institut for Folkesundhed, Teknisk/administrativ medarbejder, Health, Health, Ph.d.-studerende, Offentligheden/Pressen