Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Sundt samarbejde

Klinisk forskning skal være tæt på patienterne. Aarhus Universitet og Region Midtjylland har derfor skabt et unikt samarbejde om sundhedsvidenskabelig forskning i hele regionen.

05.09.2014 | AU Kommunikation

Jørgen Bjerggaard Jensen, professor og overlæge

Læger og andet sundhedsfagligt personale skal ikke kun behandle og pleje. De skal også have tid til at forske. En ny national handlingsplan, der skal sikre, at Danmark fastholder en international førerposition inden for klinisk forskning, lægger derfor op til, at regionerne blandt andet skal oprette flere delestillinger med universiteterne.

I Aarhus har der allerede i mange år været et tæt samarbejde mellem især Institut for Klinisk Medicin, AU, og Aarhus Universitetshospital, Region Midtjylland. Størstedelen af de knap 1.200 medarbejdere ved Institut for Klinisk Medicin er ansat i en delestilling med Aarhus Universitetshospital.

I 2012 indgik universitetet og Region Midtjylland en række aftaler, der udvider og styrker det tætte samarbejde. Med disse aftaler – også kaldet Sundt Samarbejde – har universitetet ikke bare ansvaret for forskning på Aarhus Universitetshospital, men også for forskningen på regionshospitalerne, regionspsykiatrien, Præhospitalet og folkesundhedsområdet i Region Midtjylland. Samarbejdet kan være i form af forsker- og underviserstillinger som professorater eller lektorater, konkrete forskningsprojekter eller egentlige universitetsklinikker.

En af ambitionerne bag samarbejdet er, at der skal være forskning på alle hospitalsenheder i regionen. For store folkesygdomme som KOL, gigt og diabetes findes ikke kun i Aarhus. Mange af danskernes mest udbredte sygdomme behandles på regionshospitalerne. Med flere og større forskningsmiljøer på hospitalsgangene i blandt andet Silkeborg, Herning og Randers bliver vejen fra forskning til klinisk udvikling kortere. Ny viden kommer dermed hurtigere patienterne til gavn.


Jørgen Bjerggaard Jensen er professor ved Aarhus Universitet, overlæge ved Aarhus Universitetshospital (AUH) og per 1. maj 2014 også tilknyttet Regionshospitalet Holstebro som forskningsansvarlig.

Hvad skal du forske i sammen med kolleger i Holstebro?
Jeg forsker i blærecancer og robotkirurgi. Sammen med  kolleger på Urinvejskirurgisk Afdeling U på Regionshospitalet Holstebro skal jeg i gang med forskellige forskningsprojekter vedrørende robotkirurgi. Det er højaktuelt, da de netop har fået robotteknologien i Holstebro. Det bliver for eksempel studier af fordele og ulemper, sammenligning af de forskellige kirurgiske metoder og af, hvor hurtigt patienterne kommer sig.

Hvad bliver din opgave som ansvarlig for forskningen på Regionshospitalet Holstebro?
Jeg kommer til at arbejde med forskellige samarbejdsinitiativer. Jeg skal for eksempel være med til at vurdere, hvilke forskningsprojekter der er klinisk relevante og for hvilke patienter. En del af min rolle bliver selvfølgelig også at tage initiativ til og koordinere nye projekter i afdelingen.

Hvordan kommer dit professorat patienterne til gavn?
Undersøgelser viser, at ny viden hurtigere bliver implementeret på forskningsaktive afdelinger. Desuden vil personalet kunne trække på viden om, hvilke tilbud der er i Aarhus, hvor jeg har mit kliniske arbejde, og vi kan dermed skabe en bedre overgang til den specialiserede behandling på Aarhus Universitetshospital. Endelig får patienterne i Holstebro nu mulighed for at deltage i videnskabelige forsøg, hvilket der er stor interesse for. Opprioriteringen af forskning skal dermed højne patientbehandlingen på forskellige måder.

Hvad ser du mest frem til i det nye professorat?
Der er generelt mange fordele ved også at forske ude i regionen. Som forsker får jeg adgang til langt flere patienter, fordi det jo er ude i regionen, at de store folkesygdomme behandles. Jeg glæder mig til at komme i gang med de konkrete studier – især er det jo givende, når resultaterne begynder at komme ind. Og så glæder jeg mig selvfølgelig til samarbejdet med kollegerne i Holstebro.

Alle grupper, Ekstern målgruppe, AU Kommunikation, Forskning