Det vil få store konsekvenser for mindst tre velfærdsområder, hvis vi i de kommende år sparer på universiteternes sundhedsforskning. I stedet bør vi øge investeringerne.

07.09.2020

Sundhedsforskning er med til at mindske uligheden. Dekan Lars Bo Nielsen giver tre gode grunde til at øge investeringerne i forskningen.

Af Lars Bo Nielsen, dekan ved HEALTH, Aarhus Universitet

Der er mindst tre gode grunde til at øge investeringerne i sundhedsforskning:

1. Sundhedsforskning giver bedre sundhed og mindsker uligheden.

Det danske sundhedsvæsen bygger på et fundament af forskningsbaseret viden om, hvilke behandlinger og tilbud, som virker, og dermed giver mest sundhed for pengene. Det er en viden, som forskerne på universiteterne skaber i laboratorier, tester gennem forsøg på celler, dyr og mennesker og ved at granske data fra vores sundhedsregistre.

Sygdom kan ramme os alle, men sygdom rammer ikke lige i samfundet. Den enkeltes sandsynlighed for at komme godt igennem en behandling for fx en livstilssygdom hænger tæt sammen med uddannelse og indtægt - og forståelsen for sundhed. Vi savner viden og løsninger til at mindske den sociale ulighed i sundhed. Forskning og ny viden er en afgørende forudsætning for, at vi kan mindske spændet mellem samfundets mest og mindst privilegerede borgere.

Sundhedsforskning og behandling af syge hænger tæt sammen, og det samspil er helt afgørende for, at vi også i fremtiden kan tilbyde behandlinger og et sundhedsvæsen i verdensklasse for de penge, vi nu engang har til rådighed. Derfor bliver en besparelse på universiteternes forskning også en besparelse på folkesundheden og bestræbelserne på at skabe lighed i sundhed.

2. Sundhedsforskning er afgørende for, at den danske life science-industri vil klare sig i den verden, som venter på den anden side af coronakrisen.

Life science-industrien er en vækstmotor med 83.000 arbejdspladser og en årlig eksport for 108 milliarder kroner. Netop i disse år styrker universiteterne denne forskning og skaber et enestående potentiale for mere vækst og flere nye arbejdspladser i Danmark. Bare som et eksempel har det biomedicinske institut ved Aarhus Universitet skabt innovative og banebrydende forskningsresultater, som de seneste år har tiltrukket private investeringer på cirka en milliard til etablering af nye virksomheder.

Disse og andre nye virksomheder er – på samme måde som den etablerede lægemiddelindustri - baseret på, at sundhedsforskningen i Danmark er i verdensklasse. Derfor skal vi værne om rammerne (læs: pengene) til sundhedsforskning, så vi til stadighed kan skabe basis for udvikling af nye, danske lægemidler og sikre, at de også fremover kan sælges i resten af verden. Den mulighed sætter vi over styr, hvis vi ikke bliver ved med at investere i universiteternes forskning.

3. Sundhedsforskning stiller os bedre, når den næste krise rammer.

Det tager årtier at bygge forskningsmiljøer op – men kun måneder at lukke dem ned. Forskningsmiljøerne på de danske universiteter er opbygget gennem årtier og baserer sig på højt specialiseret viden og avanceret (og dyr) infrastruktur i form af laboratorier og apparaturer.

De eksperter, som udgør kernen i miljøerne, har opbygget deres viden og internationale netværk gennem årtier. De kan simpelthen ikke erstattes ”over night”, hvis de pga. manglede bevillinger til universiteterne tvinges til at lukke og slukke. Det skal vi til stadighed huske, når vi som nu står i krisesituationer og mangler penge. Vi skal værne om vores eksperter. Tænk bare på de virusforskere som indtil for et halvt år siden fristede en anonym tilværelse i laboratorierne, men nu er afgørende for, at vi kommer sikkert gennem corona-epidemien og forhåbentligt snart får en brugbar vaccine.

Det er en eklatant fejl at reducere bevillingerne til sundhedsforskning, når krisen kradser. Hvis vi vil lære af historien, skal vi sætte det lange lys på og øge bevillingerne. Det er et afgørende greb for at komme igennem krisen, ikke bare den aktuelle, men også for at ruste os til de næste kriser, vi uvægerligt vil møde i de kommende årtier.

Når vi investerer i sundhedsforskning, bevarer vi et sundhedsvæsen i verdensklasse med mest mulig lighed, og vi sikrer, at Danmark også fremover kan tjene penge til at opretholde et trygt og retfærdigt velfærdssamfund.

Debatindlægget er bragt i Jyllands-Posten 5. september.