Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Syngende lektor spreder julestemning på AU’s Facebook

Lektor Sebastian Schlafer sang julen ind på Tandlægeskolen med egen komposition. Foreløbig har 13.000 følgere på Facebook lyttet med på sangen.

21.12.2015 | Henriette Stevnhøj

Lektor Sebastian Schlafer bliver kaldt for AU's egen Bob Dylan.

Sebastian Schlafer, der er lektor i tandsygdomslære ved Institut for Odontologi, sprang til, da redaktøren ved Aarhus Universitets sociale medier efterlyste en event til AU’s Facebooks adventskalender. Ikke alene stillede Sebastian Schlafer op med sin guitar og mundharpe. Han fremførte også en julesang, som han havde komponeret til lejligheden.

Sebastian Schlafer sang og spillede i kantinen på Tandlægeskolen, hvor også der blev optaget en video. 

Videoen blev lagt på Aarhus Universitets Facebook-profil 4. søndag i advent og er i skrivende stund nået ud til mere end 40.000 Facebook-brugere og vist 13.000 gange.

Vi siger tak for sangen og glædelig jul. 

 


Se videoen med Sebastian Schlager på AU's Facebook

Videoen kan også ses via Youtube - klik på pilen midt i billedet.

Arrangement, Sundhed og sygdom, Alle grupper, Health, Institut for Odontologi