Nogle forskere tænker for smalt og forbereder sig for lidt, siger Innovationsfondens regionale medarbejder René Damkjer. For nylig mødte han Healths Erhvervsudvalg til en snak uden omsvøb om de almindeligste misforståelser - og om de ukendte programmer InnoBooster og Talent Erhvervsforsker.

12.12.2017 | Nanna Jespersgård

Health-forskere med mod på at samarbejde om en samfundsudfordring på en måde, der skaber vækst og arbejdspladser, kan de kommende måneder søge om at få del i 148 statslige millioner Grand Solutions-kroner øremærket bedre sundhed og klinisk forskning. Læg dertil de midler, der kan søges via indgange som InnoBooster og Talent Erhvervsforsker, som næsten ingen Health-forskere interesserer sig for.

”Overordnet har jeg to budskaber til forskerne på Health, nemlig at Innovationsfonden er mere end bare Grand Solutions. Der er andre muligheder. Dernæst skal man som forsker, når man søger Grand Solutions, adressere de specifikke krav, der knytter an til virkemidlet. Ellers kommer man ikke i betragtning,” siger chefkonsulent René Damkjer, der er regional program manager i Innovationsfondens kontor i Region Midtjylland.

René Damkjer var sidst i november inviteret til dialogmøde af Healths Erhvervsudvalg, der ønsker at undersøge, hvordan forskere på sundhedsområdet kan øge deres chancer i en fond, der er sat i verden for at støtte udvikling af viden og teknologi, som fører til styrkelse af forskning og innovative løsninger til gavn for vækst og beskæftigelse i Danmark.

Siden Innovationsfonden i 2014 kom til verden ved sammenlægning af Det Strategiske Forskningsråd, Højteknologifonden og Rådet for Teknologi og Innovation har antallet af ansøgninger fra Health været relativt få og udbyttet tilsvarende beskedent. Måske fordi nogle forskere har svært ved at se deres berettigelse i et univers, der refererer til begreber som investeringer og vækst samt stiller krav om nye arbejdspladser.

Af samme grund har René Damkjer indvilget i at hjælpe med at udpege de syv hyppigste ’dødssynder’. Vi kalder dem sådan, fordi de i praksis kan lægge en ansøgning død; selvfølgelig tilføjet Innovationsfondens anbefalinger til, hvad man i stedet skal gøre. Bemærk, at dødssynderne 1-5 særligt vedrører virkemidlet Grand Solutions.

Dødssynd #1: Ikke at adressere kravet om vækst og værdi tilstrækkeligt

Nogle forskere vender det blinde øje til kravet om, at forsknings- og innovationsprojekter under Grand Solutions skal lede til målbar værdiskabelse socialt og/eller monetært. Det er en sikker vej til ’nej-bunken’, så tænk bredt og få kravet adresseret. Værdiskabelse kan være udvikling af nye produkter til salg og eksport (og dermed arbejdspladser og mulig profit), men det kan også være færre indlæggelser, mindre sygefravær hos patienter, reduceret behandlerbelastning og så meget andet. Tænk kreativt!

Dødssynd #2: At undlade en forklaring af det excellente

Nogle forskere tror, at det vigtigste er H-indekset, men for Innovationsfonden er H-indeks ikke prioriteret højest. Til gengæld er det en forudsætning for at komme i betragtning, at man glasklart er i stand til at beskrive det excellente forskningsniveau – også i et globalt perspektiv. ”Vi ser gerne, at der kommer forskningspublikationer ud af arbejdet, men lad være med at ophøje publikationer til projektets formål. Læs i stedet, hvad vi skriver om kravene til scientific excellence,” lyder rådet fra René Damkjer.

Dødssynd #3: Ikke at have en aftager

Nogle tror, det er ’nok’ at skabe ny viden, men Innovationsfonden investerer generelt ikke i projekter uden en defineret aftager, der kan investere i, overtage eller sælge nyskabelsen. Som regel vil aftageren være en virksomhed, men den kan også være eksempelvis et hospital. Rådet fra René Damkjer lyder: ”Prøv at udforske, om I fx kan tage projektet til udlandet. Om der kan være en forretningsmulighed, som en virksomhed kan få penge ud af.”

Dødssynd #4: At glemme sine brugere

Nogle nævner ikke projektets eller lægemidlets brugere med et ord. Uklogt! Både når man søger penge til innovationsprojekter, der skal gøre borgere selvhjulpne ved hjælp af teknologiske løsninger, og i det hele taget. Med René Damkjers ord: ”Det kan godt være, man kan udvikle noget teknologisk smart telemedicin, men hvad nytter det, hvis projektet ikke undersøger, om 76-årige Karen kan betjene udstyret? Måske har hun kun brug for to knapper, der lyser henholdsvis grønt for ’alt ok’ og rødt for ’ring til lægen’. Husk altid jeres brugere. Det gælder også, når brugerne er kirurger eller på anden måde fagfolk i sundhedssektoren.”

Dødssynd #5: Kun at forholde sig til Danmark

Kun at tænke ’dansk’ og ’Danmark’ holder ikke i en globaliseret verden. Tænk udenlandsk, siger René Damkjer, både ift. virksomheder og samarbejdspartnere fra andre universiteter. ”Hvis sundhedssektoren i Danmark og Frankrig har samme problem eller mangel, så vis i ansøgningen, at I har udsyn og indsigt og derfor er i stand til at få de rette mennesker involveret i jeres forsknings- og innovationsprojekt,” siger han. ”Husk at udenlandske virksomheder og universiteter er med på samme vilkår i vores projekter.”

Dødssynd #6: At lade københavnerne få InnoBooster for sig selv

Næsten ingen AU-forskere benytter virkemidlet InnoBooster, der giver mulighed for at søge mellem 50.000 og 5 millioner kroner til opstart af små og mellemstore virksomheder. Om det er en dødssynd ikke at interessere sig for de næsten 300 millioner kr., der er tilgængelige i ordningen, afhænger nok af øjnene, der ser, men René Damkjer foreslår, at også Health-forskere ser lidt nærmere på InnoBooster: ”Der er muligheder, som også Aarhus-forskere må kunne udnytte. Fx kan en privat virksomhed få finansieret en tredjedel af sit udviklingsprojekt og dermed købe jer, der forsker, til opgaven,” siger han.

Dødssynd #7: Ikke at udnytte Talent Erhvervsforske

Talent Erhvervsforsker dækker over erhvervs-ph.d. / offentlig erhvervs-ph.d. samt erhvervs-postdoc og InnoFounder til studerende, og tallene taler ifl. René Damkjer for sig selv: I det forløbne år har AU fx på erhvervs-ph.d.-området kun fået 10, mens KU har fået 50. René Damkjer anerkender, at en årsag kan være, at flertallet af de virksomheder, der ønsker at ansætte en erhvervs-ph.d., ligger i københavnsområdet. I så fald kan problemet kun løses ved at redefinere synet på transporttid: ”Hvis geografien er så stor en udfordring, skal man måske også spørge sig selv, om man overhovedet skal forske. Jeg tror, at en ph.d.-studerende på sigt vil løbe ind i større mobilitetsudfordringer end en arbejdsperiode hos en virksomhed i København,” siger René Damkjer.

René Damkjer nævner som det sidste en desværre udbredte myte, der går på, at forskere ikke må kontakte fonden. Det har intet på sig. Ansøgere må gerne ringe, hvis de har opklarende spørgsmål til den ansøgning, som de overvejer eller allerede er i gang med at strikke sammen. AU-Health medarbejdere er altid velkommen til at kontakte Rene Damkjer direkte eller en af fondens Scientific Officers. Alle medarbejdere står med kontaktoplysninger på Innovationsfondens hjemmeside.

Lise Wogensen Bach: Det har med os at gøre!

På Health er prodekan for talent, Lise Wogensen Bach, taknemmelig for, at René Damkjer vil sætte fingeren så tydeligt på nogle af de fejl og misforståelser, der går igen, når forskere på sundhedsområdet søger Innovationsfonden.

”Der er ingen tvivl om, at det paradigmeskifte, som blev meget tydeligt med oprettelsen af Innovationsfonden, i en periode har efterladt nogle Health-forskere med en fornemmelsen af, at ’al den snak om vækst og flere arbejdspladser ikke har noget med os at gøre’. Det ses direkte afspejlet i det beskedne antal ansøgninger,” siger Lise Wogensen Bach.

”Med René Damkjers forklaringer og letforståelige tilgang står det forhåbentlig klart for de fleste, at den antagelse er forkert. Og mit håb er, at mange flere forskere i 2018 får mod på søge - ikke bare Grand Solutions, men også InnoBooster og Talent Erhvervsforsker. For det har vi brug for. På Health såvel som i samfundet generelt,” siger Lise Wogensen Bach.

Der er deadline på ansøgninger til Grand Solutions 20. februar og 14. august 2018. InnoBooster modtager løbende ansøgning, og Talent Erhvervsforsker har deadline 6. februar, 2. maj og 25. september. Se mere på www.innovationsfonden.dk

---

Kontakt

Regional Program Manager og chefkonsulent Rene Damkjer

Innovationsfondens kontor i Region Midtjylland
Mail: rene.damkjer@innofond.dk
Mobil: 61 90 50 07

Prodekan for talent Lise Wogensen Bach
Dekanatet, Health
Mail: lwb@au.dk
Fastnet: 87 15 20 12
Mobil: 25 48 85 22