Et nyt studie fra Aarhus Universitet viser, at mennesker, som for nylig har mistet deres partner, har en øget risiko for at udvikle uregelmæssig hjerterytme i op til ét år efter tabet. Den største risiko ses hos efterladte på under 60 år og ved uventede dødsfald.

05.04.2016 | Lone Niedziella

Sorg-relateret stress og forstyrrelser i hjerterytmen kan hænge sammen, viser nyt studie.

Et nyt, stort observationsstudie s fra Aarhus Universitet viser nu, at der kan være en sammenhæng mellem sorg-relateret stress og forstyrrelser i hjerterytmen i form af atrieflimren (atrial fibrillation), som øger risikoen for slagtilfælde og hjerteproblemer. De nye forskningsresultater er netop publiceret i det internationale videnskabelige tidsskrift Open Heart.

Tidligere har flere videnskabelige studier peget på, at stressende livsbegivenheder øger risikoen for hjerte­problemer, men det har ikke tidligere været påvist, om stress kan udløse atrieflimren. 

Personer under 60 år synes at være særligt udsatte, og risikoen er betydeligt større, hvis partneren har været sund og rask i måneden op til dødsfaldet, og tabet er uventet. Derimod har forskerne ikke fundet øget risiko for udvikling af hjerteproblemer hos den efterladte, hvis partneren havde været alvorligt (terminalt) syg. 

Øget risiko i 12 måneder efter tabet

I det nye studie har forskerne fundet en øget risiko for at udvikle uregelmæssig hjerterytme i op til et år efter tabet hos personer, som for nylig havde mistet deres partner, når der blev sammenlignet med en kontrolgruppe, der ikke havde været udsat for et tilsvarende tab. Perioden mellem 8 og 14 dage efter dødsfaldet ser ud til at udgøre den største risiko, hvorefter den gradvist falder til et normalt leje.

Resultaterne tyder på, at akut opstået stress kan forstyrre den naturlige hormonbalance og påvirke en ellers normal hjerterytme. Mange med atrieflimren nævner også ofte stress som en udløsende faktor.

”Det nye studie bekræfter, at der er en sammenhæng mellem vores mentale tilstand og det fysiske helbred - at krop og sind spiller sammen. Vi ved dog ikke, hvilke mekanismer der helt præcist forårsager denne sammenhæng for atrieflimren, og det bør undersøges nærmere i nye studier”, siger Simon Graff, der er førsteforfatter på studiet.

Ifølge Simon Graff bør der rettes større opmærksomhed mod den efterladtes psykiske tilstand i tiden efter tabet, så man bedre kan forebygge tilstande med hjertearytmi, som ellers kan udvikle sig kritisk.

• Se artiklen “Long-term risk of atrial fibrillation after the death of a partner”

Fakta: 

• Observationsstudiet bygger på data fra i alt 88.612 danskere, som for nylig er blevet diagnosticeret med atrieflimren og 886.120 kontrolpersoner.
• Data er indsamlet for perioden 1995-2014.
• 17.478 af personerne med atrieflimren og 168.940 af kontrolpersonerne havde mistet deres partner.
• Analyserne tager forbehold for flere faktorer, der kan udløse atrieflimren: alder, køn, civilstatus, tidsperioden efter tabet, sygdomme hos den efterladte og partnerens fysiske tilstand en måned for dødsfaldet.
• Hjertekarsygdom og diabetes sås oftere hos de personer, der udviklede atrieflimren efter tabet.
• Simon Graff har skrevet artiklen i forbindelse med sit forskningsår − en ordning, som giver kandidat­studerende på det sundhedsvidenskabelige område mulighed for at afprøve livet som forsker i et år. Han har været tilknyttet forskningsgruppen MEPRICA ved Aarhus Universitet.

���c�n