Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Tag imod med åbne arme – eller tab kapløbet

Robert D. Putnam ser kun to valgmuligheder for de vestlige demokratier, når det handler om integration. Det kom frem under MatchPoints store paneldebat, hvor internationalt anerkendte forskere diskuterede Multikulturelt medborgerskab, social kapital og anerkendelse.

28.05.2013 | Camilla Mehlsen og Bjørg Tulinius

Robert D. Putnam er udnævnt til Distinguished Visiting Professor ved Aarhus Universitet. Han regnes som som en af de førende samfundsforskere i verden.

Muslimske indvandrere, tyske mindretal og indiske sikher var blot nogle af de immigrant-grupper, der var i spotlyset på MatchPoints første debatarrangement torsdag aften i Søauditoriet på Aarhus Universitet.

Hvordan sikrer man en god integration og en fredelig sameksistens, når forskellige kulturer og etniske grupper skal leve sammen? Og hvordan ser nogle af verdens førende samfundsforskere på integrationens udfordringer? Det var de store spørgsmål, som JP’s udlandsredaktør Flemming Rose skulle få paneldeltagerne til at svare på. Og de var langt fra enige.

Fra Canada deltog professor John Hall og professor Will Kymlicka, og netop Canada fremhæves ofte som det gode eksempel på en nation, hvor det er lykkedes at skabe et velfungerende multikulturelt samfund.

”Hos os er det multikulturelle indlejret i vores forfatning. Det vil sige, at det er en del af vores lovgivning, at vi skal tage hensyn til forskellige grupper og deres særlige behov,” lød forklaringen fra Will Kymlicka.

Der er dog grænser for de hensyn, der skal tages. For eksempel nævnte Kymlicka, at sikherne stadig skal bruge styrthjem, når de kører på motorcykel, selv om de gerne ville fritages fra denne regel på grund af deres religiøse hovedbeklædning.

Straf for etnisk joke
Professor Frederik Stjernfelt fra Aarhus Universitet var dog meget uenig med den canadiske tilgang til integration. For ham at se er det helt forkert at tildele forskellige grupper særlige rettigheder. Stjernfelt betoner i stedet, at de universelle menneskerettigheder skal sikre hvert enkelt individ på lige fod – og derfor skaber det ulighed, hvis grupper får tildelt særlige rettigheder.

”Bosnien formede mit syn på multikulturalisme. I det tidligere Jugoslavien var lovgivningen lavet ud fra hensyn til forskellige befolkningsgrupper. Du kunne for eksempel få en lang fængselsstraf for at komme med en etnisk joke. Men det viste sig jo, at de her særhensyn faktisk gjorde spændingerne værre – så de virkede ikke,” lød det fra Frederik Stjernfelt.

Den nyudnævnte Distinguished Visiting Professor ved Aarhus Universitet, Robert D. Putnam, er derimod en varm fortaler for positiv særbehandling af mindretal i et samfund. Ikke kun i forhold til etnicitet, men for eksempel også i forhold til social klasse.

”Hvis vi laver positiv særbehandling, så der kommer børn fra flere forskellige sociale lag og kulturer i klasseværelserne, vil vores børn blive mere kreative og produktive. Jeg har ondt af de stakkels hvide, rige børn, der ikke kommer i klasse med mit barnebarn, der bliver kaldt hispanic, fordi hendes far er fra Costa Rica,” sagde Robert D. Putnam.

Vi gifter os med dem
Putnam fremhævede flere gange den amerikanske model for integration som den bedst mulige tilgang.
”I USA er der hele tiden dukket nye befolkningsgrupper op, og hver gang har vi tænkt: Åh nej – de passer da ikke ind her. Men så er vi jo blevet gift med nogle af dem, og så glemmer man på et tidspunkt, at de var de fremmede engang”, fortalte han.

Og ifølge Putnam er det netop USA’s tilgang til integration, der er nationens stærkeste kort i det globale kapløb i dag.
”Vores største fordel er ikke universiteter. Det er heller ikke Hollywood. Det er vores lange historie og erfaring med immigration – en erfaring som I ikke har,” sagde Putnam.

Han sluttede aftenens debat af med at slå fast, at vi som samfund kun har to valg, når det handler om integration.
Enten gør vi som USA og tager imod nye befolkningsgrupper – og vænner os til dem med tiden – eller også gør vi som Japan, der er et meget homogent land med en aldrende befolkning og en stækket økonomi.

”I mine øjne må man løbe risikoen og byde andre velkommen – der er ikke andet valg”, sluttede Robert Putnam. 


 
 

Samfund og politik, Alle grupper, Alle AU-enheder, Mennesker og kulturer, Filosofi og pædagogik