Aarhus Universitets bestyrelse har tiltrådt en plan for Faculty of Technical Sciences (TECH), der bebuder besparelser for myndighedsbetjeningen og justeringer på ingeniørområdet med et mål om at fastholde vækststrategien for sidstnævnte område. Baggrunden er flere års reduktion i bevillinger i myndighedskontrakterne og nye forudsætninger for AU’s ingeniørsatsning.

01.03.2021 | Henriette Stevnhøj

Det koster at udvikle nye ingeniøruddannelser – og myndighedsområdet har været igennem årelange besparelser. Det får konsekvenser for fakultetet TECH, som har udsigt til årlige underskud i perioden 2022-2024. Aarhus Universitets bestyrelse har netop vedtaget en plan for genopretning af fakultetets økonomiske ubalance, som indbefatter besparelser, ekstra tilførsel af universitetets strategiske midler (USM), brug af egenkapitalen og nedsættelse af tempoet i indfasningen af ingeniørsatsningen.

Bestyrelsesformand Connie Hedegaard siger:

”Aarhus Universitet er overordnet velkonsolideret, men fakultetet TECH står over for en alvorlig økonomisk ubalance, og derfor er det afgørende, at universitetet har en plan for at genfinde den økonomiske balance. Jeg forstår til fulde, hvis medarbejderne rammes af bekymringer for job og fremtid, når der varsles besparelser. Derfor har vi i bestyrelsen også betonet – og har tiltro til – at Aarhus Universitet håndterer processen med ordentlighed og i overensstemmelse med de regler og aftaler, der findes for disse forløb”.

Bestyrelsesformanden påpeger, at målet er, at Aarhus Universitet med disse disponeringer sikrer, at myndighedsbetjeningen hviler på et forsvarligt økonomisk fundament, samtidigt med at universitetets ingeniørsatsning realiseres.

”Den har afgørende betydning for samfundet og universitetet, og det er baggrunden for, at bestyrelsen har besluttet, at universitetets strategiske midler igen kommer i spil”, siger Connie Hedegaard.

Myndighedsområdet skal hvile i sig selv

Udfordringerne på TECH er centreret om myndighedsbetjening og ingeniørområdet. Bevillingerne i myndighedskontrakterne bliver årligt reduceret med to procent, og selvom institutter med myndighedsbetjening har formået at tiltrække mange eksterne midler, effektivisere arbejdsgange og skære på udgifter til bygninger og faciliteter, kan dette ikke længere kompensere for reduktionen i kontraktmidlerne, der samlet set er blevet reduceret med 150 mio. kroner siden 2009.

Det kommenterer rektor Brian Bech Nielsen sådan:

”Det er et paradoks: Vi besidder meget stor ekspertise og viden på miljø- og jordbrugsområdet og er eftertragtede i forhold til at servicere myndigheder, men samtidigt er området økonomisk tabsgivende. Gennem årene har vi investeret i fagmiljøerne for at yde højt kvalificeret rådgivning og gøre området attraktivt for forskere at beskæftige sig med, og der står stor international respekt og anerkendelse omkring det faglige niveau på disse områder. Politikerne har nu i en lang årrække valgt at spare på området, samtidig med at der bliver efterspurgt stadig flere opgaver fra ministeriernes side. Nu er vi desværre nødt til at finde en holdbar økonomisk model, så myndighedsområdet kan hvile i sig selv”.

Fakultetsledelsen på TECH har afsøgt mulighederne for at spare på udgifter til bygninger, til fællesomkostninger og administration og reducere i fakultetets ph.d.-pulje til medfinansiering af ph.d.-stipendier for i alt 15 mio. kroner.

Både i 2020 og 2021 er ST og senere NAT/TECH blevet tilført 19 mio. kroner fra de øvrige fakulteter. Det fortsætter ikke og de økonomiske udfordringer på TECH for 2022 og frem er dermed tydelige.

Konkret skal miljø- og fødevareinstitutterne på TECH finde besparelser for ca. 34 mio. kroner med effekt fra 2022.  

Med disse besparelser forventer fakultetsledelsen at nå økonomisk balance på miljø- og fødevareinstitutterne fra 2022.

Ændrede forudsætninger giver nye vilkår

Ingeniørområdet er TECH’s anden udfordring. Siden ingeniørsatsningen blev vedtaget i 2016, er flere vilkår ændret, og det presser økonomien, forklarer universitetsdirektør Arnold Boon:

”Etablering af de nye uddannelser blev forsinket to år pga. institutionsakkreditering, men stor betydning har også ministeriets nye bevillingsreform fra 2018, som er en kæmpeudfordring for uddannelser i vækst. Reformen indebærer, at nye STÅ-indtægter er reduceret med en tredjedel. Derudover er grundtilskuddet fastsat efter det oprindelige antal studerende og reguleres kun hvert fjerde år og kun under visse forudsætninger. Hertil kommer, at forholdet mellem basisforskningsmidler og uddannelsesindtægter og eksterne midler er betydeligt lavere på ingeniørområdet end på andre områder på AU”, siger Arnold Boon.

Bestyrelsen bakker op om universitetsledelsens beslutning om, at ingeniørsatsningen skal hjælpes økonomisk for at blive realiseret.

Aktuelt er billedet, at TECH på trods af budgettilpasninger i 2019-2020 står til at have et underskud på ingeniørområdet på 45 mio. kroner fra 2025. Det afhjælpes ved at tildele TECH ekstra USM-midler på 12 mio. kroner i 2023, 25 mio. kroner i 2024 og 45 mio. kroner pr. år fra 2025. USM-midlerne udfases i takt med, at ingeniørområdet med tiden selv optjener nye basisforskningsmidler.

Der er tale om USM-midler, som ikke i forvejen er disponeret, og udmøntningen vil ikke ændre budgetterne for de andre fakulteter – herunder deres andel af basismidlerne. Denne løsning vil betyde, at ingeniørområdet opnår budgetbalance fra 2024. I 2021 - 2023 vil området realisere negative resultater, som dækkes via træk på Aarhus Universitets egenkapital.

Målet er at skabe holdbare løsninger

Ingeniørsatsningen er strategisk vigtig indsats, ikke alene for AU, men også nationalt, understreger rektor Brian Bech Nielsen.

”Vi uddanner ingeniører, som er eftertragtede i den private sektor, og skaber efterspurgt forskningsviden i forhold til samfundets behov. Det er dyrt at etablere nye uddannelser, og dette skal ses som en langsigtet investering. Ingeniørsatsningen er med til at ændre AU’s profil og imødekommer samfundets behov for veluddannede ingeniører. Vi skal fortsat vokse på ingeniørområdet frem mod 2025, og med disse tiltag er det vores klare forventning, at ingeniørområdet kommer til at balancere økonomisk”, siger Brian Bech Nielsen.

Han er opmærksom på, at TECH’s medarbejdere nu går ind i en periode med bekymring.

”Det er en svær situation, når der skal gennemføres besparelser i denne størrelsesorden. Ledelsen på TECH vil nu på medarbejdermøder fremlægge, hvad der skal ske, og hvilke forslag der er i spil. Jeg ved, at fakultetets ledelse er opsat på, at vi finder de bedst mulige løsninger, men jeg er klar over, at det trods dette vil være udmeldinger, der giver anledning til uro og bange anelser. Derfor bliver der også taget hånd om situationen med det samme, så ingen skal gå i uvished i længere tid”, siger Brian Bech Nielsen.

Dekan for Faculty of Technical Sciences, Eskild Holm Nielsen supplerer:

”Vi skal skabe langtidsholdbare økonomiske løsninger, så vi har et godt afsæt for at skabe stærke forskningsresultater og stå solidt i den nationale og internationale konkurrence. Vi har med vores dybe faglighed inden for mange områder en unik mulighed for at danne synergi på tværs af institutterne. Det stiller os godt i forhold til at kunne bidrage til samfundets behov, med uddannelse af dygtige dimittender, teknologiske løsninger og forskning i løsninger til den grønne omstilling. Derudover har vi et uforløst potentiale for hjemtag af ekstern funding, som er et grundlæggende fundament for vores fremtidige økonomiske balance og styrkeposition”, siger Eskild Holm Nielsen.

Der er ingen ændringer for de øvrige fakulteters budgetlægning.

Læs her Fakultetet TECH's egen nyhed om de økonomiske udfordringer.