Det er ikke ligegyldigt, om en teenager spiser chips eller grøntsager: Ny forskning fra Aarhus Universitet viser, at der er sammenhæng mellem unge pigers kostvaner og deres blodtryk og kolesteroltal, når de runder de 40-50 år. Lødig kost kan ligefrem forebygge sygdom.

20.01.2017 | Kirsten Olesen

Et nyt dansk studie, udført i samarbejde med amerikanske forskere, viser, at der er en sammenhæng mellem hvad piger i teenage-alderen spiser og drikker, og deres risiko for at udvikle forhøjet kolesterol og forhøjet blodtryk som midaldrende.
Jo mere lødig, deres kost er, desto større er chancen for, at de undgår forstadier til hjerte-kar sygdomme som forhøjet blodtryk og kolesterol, når de runder de fyrre.
Studiet viser, at risikoen falder med en femtedel (21 procent).

”Det er første gang, at vi i meget stor skala kan vise den sammenhæng, selv om vi har haft en mistanke om den”, siger artiklens førsteforfatter, lektor Christina C. Dahm fra Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.

Samtidig er det nye studie et af ganske få, der hverken er fokuseret på kostvaner hos børn eller voksne, men som koncentrerer sig om mellemniveauet med teenagere, der bliver fulgt hele vejen op til voksenalderen.

Data fra i alt 27.406 kvindelige, amerikanske sygeplejersker, fulgt gennem 13 år, danner baggrund for resultaterne, der nu er publiceret i tidsskriftet Journal of the American Heart Association (JAHA).

Kan det nytte at skifte vaner?

Forskerne har i hovedtræk undersøgt, hvilken betydning kostvaner har for risikoen for at udvikle hjerte-kar sygdomme. De forventede – ud over sammenhæng med blodtryk og kolesterol - at finde en sammenhæng til udvikling af diabetes 2, slagtilfælde og hjerteanfald midt i livet, men den har de ikke kunnet påvise.

Studiet har fokuseret på betydningen af, at:

1)      Man begynder at spise sundt som teenager.

2)      Man bliver ved med at spise sundt.

3)      Man begynder på at spise sundt som voksen.

”Og vi kan se, at det ikke er for sent at skifte vaner, når man er i 40’erne i forhold til kliniske risikofaktorer: Det har stor værdi at spise sundt hele livet, men selv hvis man ikke har spist sundt som ung, gavner det at ændre sine vaner som voksen”, siger Christina C. Dahm.

Sund kost og det, man bør undgå

Studiet har taget afsæt i bestemte fødevarer, som efterfølgende ser ud til at være henholdsvis sunde og mindre gavnlige i forhold til de omtalte risikofaktorer:

Sundt er:
Grøntsager, frugt og bær, fuldkorn, nødder, bønner og linser, planteolier (flerumættede fedtsyrer) samt fede fisk (tun, makrel, laks eller sardiner).

Til gengæld bør man holde igen med:
Juice og andre sukkerholdige drikke, rødt og/eller forarbejdet kød, transfedtsyrer fx fra margarine samt salt (fx fra brød, pizza, ost, pasta, popcorn og chips).

De kostvaner, der bliver peget på i artiklen, er med andre ord i harmoni med de officielle kostråd, vi herhjemme kender fra Fødevarestyrelsen. 

Alkoholforbrug indgår ikke i undersøgelsen.

---

Bag om resultaterne:

• Studiet er et registerstudie, baseret på data fra 27.406 kvinder fra en amerikansk kohorte. Kvinderne har fået tilsendt et spørgeskema hvert 2. år. Efterhånden, som nogle fik stillet én af diagnoserne, blev deres data udelukket for de følgende år. Så de sidste år op til 2011 deltog kun 13.740.
• Forskerne fra Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, har samarbejdet med amerikanske forskere fra bl.a. Harvard T.H. Chan School of Public Health, Brigham and Women’s Hospital og Harvard Medical School, Boston.
• Studiet er bl.a. finansieret af Carlsbergfondet, DIPI projektet (Diet and Prevention of Ischemic Heart Disease: A Translational Approach); støttet af Det Strategiske Forskningsråd (nu Innovationsfonden) og International Network Programme, Uddannelses- og Forskningsministeriet.
• Læs artiklen ”Adolescent Diet Quality and Cardiovascular Disease Risk Factors and Incident Cardiovascular Disease in Middle-Aged Women” 

 

---

Kontakt:

Lektor Christina C. Dahm
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed, Sektion for Epidemiologi
Mobil: 2332 1875
ccd@ph.au.dk