Skærtorsdag har traditionelt været den mest oversete helligdag i påsken – men rundt omkring i landet samles stadig flere lokale menigheder til fællesspisning. Forsker Kirstine Helboe Johansen kalder det en kraftig ritualisering.

01.04.2015 | Camilla Schrøder

Jesus indstiftede nadveren Skærtorsdag. Den dag har traditionelt været den mest oversete helligdag i påsken – men rundt omkring i landet samles stadig flere lokale menigheder til fællesspisning. Maleri af Juan de Juanes.

Et nyt ritual omkring påske vinder stadig større indpas rundt om i landet, hvor flere og flere kirker samler menigheden om et festmåltid Skærtorsdag. Googler man Skærtorsdag og middag, kommer der over 44.000 forslag frem – de fleste handler om skærtorsdagsgudstjenester med spisning eller lammesteg og rødvin i kirken. Men der er også links til Visit Denmark samt restauranter og kroer, der inviterer gæster til en særlig middag Skærtorsdag. 

Det er Kirstine Helboe Johansen, adjunkt i teologi ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet, der peger på tendensen. Hun ser den som et symptom på sekulariseringen og et middel til at tiltrække flere i kirken.

”Det er vigtigt for kirken at byde ind med noget, der gør det attraktivt for folk fortsat at komme der. Måltidet er noget, vi kan samles om – nogen steder inviteres til sammenskudsgilde, men der er også eksempler på gourmetlignende middage”, fortæller Kirstine Helboe Johansen og peger på, at det fremherskende ritual med skærtorsdagsmiddag formentlig har særligt gode vækstbetingelser i en tid, hvor mad og fællesskab er noget, der generelt optager mange danskere.

Og faktisk er det særligt interessant på et tidspunkt, hvor påsken på andre områder afritualiseres. Det er eksempelvis ikke mange år siden, at den nye lukkelov åbnede for fri handel Langfredag. Og sidste år var der forslag fremme om at gøre 2. påskedag til almindelig arbejdsdag.

Men på trods af det – eller måske netop derfor – kan skærtorsdagsmiddage i kirken ifølge Kirstine Helboe Johansen ses som endnu et eksempel på den nuværende tendens, hvor kirken skaber plads til nye ritualer, der kan fastholde og tiltrække flere gæster i kirken.

”Valentins Dag og Halloween er andre eksempler på, hvordan kirken udvikler nye ritualer, som byder ind med en kristen tolkning af højtiden og samtidig kan gøre kirken til et attraktivt samlingspunkt for flere”, siger hun.

Det vigtigste budskab i påsken er ubetinget, at Jesus ved at dø og genopstå, frelste mennesker fra dødens og syndens magt. Derfor har Langfredag og Påskemorgen traditionelt været de helligdage, der har størst fokus i påsken, og det kan forklare, hvorfor Skærtorsdag generelt fylder mindre. Dykker man længere ned i evangelisternes påskeberetning, er skærtorsdagsmiddage imidlertid en naturlig udvikling i påskeritualet. For når man ser på påsken som kristen højtid, adskiller den sig fra julen ved at strække sig over flere dage, og man kan anskue påsken som et intenst fortælleforløb med orden, kaos og orden, hvor ritualet består i, at man gennemlever hele fortællingen.

”Man gennemlever det fulde ritual, når man spiser og holder fest torsdag, er trist langfredag og vågner op til sol og et lyst sind søndag morgen. Skærtorsdagsmiddagen bliver på den måde et festligt modstykke til den sørgelige fredag”, forklarer Kirstine Helboe Johansen.

Påsken er et familieritual

Man kan spørge sig selv, om ritualerne har en chance for at overleve i et moderne samfund, hvor påskens kristne budskaber i de fleste hjem overdøves af påskefrokost og chokoladeæg. Det har Kirstine Helboe Johansen ikke et svar på. Men hun peger på, at vi som mennesker har brug for ritualer.

”Ritualer er noget tilbagevendende, og det forudsigelige gør os trygge. I påsken kan man tale om, at der sker en form for familieritualisering, hvor der i modsætning til vinter- og efterårsferie ligger en forventning om, at vi gør noget sammen med vores nærmeste”, mener hun og peger på påskefrokosten som det mest udbredte verdslige ritual for danskerne.

”Til gengæld skal ritualerne gentænkes i takt med, at vores familiemønstre forandres med opsplittede familier, flere singler end nogensinde og en stor geografisk spredning. Jeg tror ikke, påskefrokosten går af mode, men jeg tror den ændrer karakter – og måske suppleres familieritualiseringen med nye traditioner, hvor man i højere grad mødes med venner”, siger Kirstine Helboe Johansen.

Hvad enten det er skærtorsdagsmiddag i menigheden, påskefrokost med familie eller middag med venner, er der i hvert fald én fællesnævner for påskens ritualer – og det er måltidet!

FAKTA

I evangelisternes beretning er det Skærtorsdag, Jesus indtager et festmåltid med sine 12 disciple og bliver forrådt af Judas. Dagen efter korsfæstes han. Måltidet kaldes derfor den sidste nadver. Det er den del af fortællingen, der er genstand for en kraftig opritualisering rundt omkring i de danske kirker og lokalsamfund.