Sender den praktiserende læge patienten hurtigt af sted for at blive undersøgt for kræft, falder dødeligheden mærkbart. Det viser en ny undersøgelse af engelske kræftpatienter, som forsker fra Aarhus Universitet står i spidsen for. Englænderne skeler til den danske strategi for tidlig diagnose - med kræftpakkeforløb og diagnostiske centre.

27.10.2015 | Helle Horskjær Hansen

Ifølge Peter Vedsted viser den engelske undersøgelse, at Danmark får noget for de penge vi investerer i, at almen praksis har adgang til kræftpakker. For første gang har vi fået et indblik i, at de ordnede forløb, vi laver for patienter, der kunne have kræft, har en betydning for deres prognose.

I England kan de praktiserende læger anvende ’two week wait system’. To ugers ventetid systemet svarer til det danske kræftpakkeforløb og går ud på at sende patienten gennem et velstruktureret og effektivt undersøgelsesforløb, så man hurtigt kan få en kræftdiagnose og komme i gang med behandlingen.

En netop offentliggjort undersøgelse i tidsskriftet British Medical Journal (BMJ) viser, at de læger, der oftest benytter sig af den mulighed, redder liv. Undersøgelsen slår fast, at forskellen i kræftoverlevelsen er op til 12 procentpoint afhængig af, hvor hurtigt og effektivt man får sin diagnose og kommer i gang med behandlingen

Henrik Møller fra Kings College i London og Aarhus Universitet står bag undersøgelsen, der har fulgt kræftpatienter fra diagnosen og fire år frem. Resultaterne viste, at når kræftpatienterne oftere blev sendt i ’two week wait systemet’, og dermed fik mulighed for en hurtig og velstruktureret undersøgelse og diagnose i sygehusvæsenet, var dødeligheden lavere end hvis flere kræftpatienter fik et var mindre koordineret forløb.

Kan overføres til danske forhold

Professor Peter Vedsted fra Forskningsenheden for Almen Praksis på Aarhus Universitet kalder den engelske undersøgelse for ’skelsættende’ og siger, at resultaterne godt kan overføres til Danmark. 

”Det er det første studie nogensinde, der viser at jo flere den praktiserende læge får i kræftpakke og jo oftere den praktiserende læge bruger kræftpakke, jo lavere er dødeligheden blandt alle kræftpatienterne. Det viser at vores strategi med at understøtte tidligere diagnose og bedre tilrettelagte udredningsforløb kan have en effekt på prognosen,” fortæller Peter Vedsted.

Inspiration fra Danmark

’Two week wait systemet’ har været anvendt i England siden begyndelsen af 2000’erne. Lige nu diskuterer de engelske beslutningstagere, hvordan og hvad der skal til for at kunne undersøge endnu flere patienter hurtigt og effektivt for eventuel kræftsygdom, og de lader sig inspirere af Danmark. 

”Det gør de, fordi vi i Danmark er længere fremme i arbejdet med at sikre, at patienterne kan få 'tidligere diagnose' - nemlig ved hjælp af kræftpakker, diagnostiske centre og måske også også ja-nej-undersøgelser. Disse tiltag kaldes 'tre-benet strategi for diagnoser'. De to ben i strategien er på plads, for henvender man sig hos sin praktiserende læge med et alarmsymptom som eksempelvis blod i afføringen, bliver man med det samme henvist til et kræftpakkeforløb,” forklarer Peter Vedsted.

Skal tilbydes en ja-nej-undersøgelse

Henvender man sig med alvorlige, uspecifikke symptomer som for eksempel træthed, kan man blive henvist til undersøgelse på et diagnostisk center. 

- Det sidste ben er de patienter, som henvender sig med ’almindelige’ symptomer, som oftest ikke er kræft, men kan være det i sjældne tilfælde. Det kunne være en patient, som på det seneste har haft flere lungebetændelser. Patienten skal kunne tilbydes let og hurtig adgang til simple afklarende undersøgelser - en såkaldt ’ja-nej-undersøgelse’, som hurtigt kan hjælpe lægen til at afklare, om han fortsat skal have mistanke om kræft hos patienten, eller om man skal se tiden an”, siger Peter Vedsted.

Læs originalartiklen i BMJ

Yderligere oplysninger

Peter Vedsted
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed og Institut for Klinisk Medicin
Tlf.:2083 8259
p.vedsted@alm.au.dk