Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Til dig, der afslutter din uddannelse på AU: Kom til virtuel jobmesse

Afslutter du din uddannelse til sommer, eller er du for nylig dimitteret fra AU? Så kom til den virtuelle jobmesse Danish Academic Job Fair 2021 tirsdag d. 8. juni 2021 kl. 14.00-16.00, hvor du måske kan møde din kommende arbejdsgiver.

25.05.2021 | Lonni Klitgaard

Danish Academic Jobfair 2021

Hjemme fra stuen kan du chatte med chefer og ansatte i en lang række danske og internationale virksomheder og organisationer på tværs af brancher.

Så selvom du ikke kan gå fra stand til stand, kan du nå omkring mange spændende arbejdspladser online og få inspiration og vigtige kontakter til din jobsøgning.

Læs mere om den virtuelle jobmesse og tilmeld dig her

Om Danish Academic Job Fair 2021:

Den virtuelle jobmesse Danish Academic Job Fair 2021 er et samarbejde mellem de otte universiteter i Danmark. I en tid, hvor der er brug for at gentænke den traditionelle jobsøgningsproces, er målet med den virtuelle jobmesse at facilitere mødet mellem nyuddannede akademikere og arbejdsmarkedet.

Arrangement, Administration (Faglighed), Alle grupper, Alle AU-enheder, Aarhus Universitet