Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Tjek dit spamfilter i den kommende tid

Ny teknisk løsning rulles ud på AU for at beskytte din indbakke mod falske mails. Indtil løsningen er fuldt implementeret, skal du holde ekstra øje med dit spamfilter.

24.08.2021 | Jakob Rom Johansen

Der er behov for, at du tjekker dit spamfilter i den kommende tid (Foto: Lars Kruse)

For at afhjælpe spoofing mod medarbejdere, udruller AU IT den 22. september den nye tekniske løsning DMARC. DMARC sørger for, at falske mails fra afsendere, der udgiver sig for at være fra Aarhus Universitet, bliver afvist, inden de når din indbakke. 

Tjek dit spamfilter

I indkøringsfasen vil der i en kort periode være behov for, at du er ekstra opmærksom på, om mails er havnet i dit spamfilter ved en fejl. Indtil løsningen er fuldt indfaset kan systemet nemlig komme til at afvise ægte mails, hvis de er sendt fra et system. Det kan fx være nyhedsbreve og bekræftelsesmail fra bookingsystemer. 

DMARC beskytter kun din indbakke mod falske mails, der udgiver sig for at være fra Aarhus Universitet. Du skal fortsat være opmærksom på spoofing fra andre organisationer og virksomheder samt phishing generelt.  

FAKTA 

  • Spoofing er falske mails, hvor afsenderen udgiver sig for at være fra en organisation, du kender. Spoofing er relateret til phishing. Se hvad der kendetegner en typisk phishingmail 

  • DMARC står for Domain-based Message Authentification, Reporting and Confirmation, og er et e-mailgodkendelsessystem. 

  • Det beskytter organisationers domæner mod fx spoofing, phishing og andre cyberangreb. 

  • DMARC bygger på de bredt anvendte verifikationsteknikker SPF (Sender Policy Framework) og DKIM (Domain Keys Identified Mail). 

  • DMARC er anbefalet af Center for Cybersikkerhed. 

Har du spørgsmål? 

Kontakt din lokale IT-support, hvis du har spørgsmål. 

Administrativt, Administration (Faglighed), Alle grupper, Alle AU-enheder, Enhedsadministration