Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

To AU-forskere får millionbevillinger fra Det Europæiske Forskningsråd

To forskere fra Aarhus Universitet har hver fået tildelt et Starting Grant fra Det Europæiske Forskningsråd (ERC).

15.08.2018 | Camilla Schrøder

Lektor Claudio Orlandi fra Institut for Datalogi og lektor Martin Bækgaard fra Institut for Statskundskab er blevet tildelt et ERC Starting Grant på hver 1,5 mio. euro svarende til cirka 11,2 mio. kroner.

Claudio Orlandi har modtaget bevillingen til forskning i fortrolig, effektiv og sikker multiparty computation (MPC), som er en kryptografisk teknologi.

Martin Bækgaard skal med ERC-bevillingen undersøge, hvordan borgeres møde med bureaukratiet påvirker dem i en presset økonomisk situation.

ERC Starting Grants tildeles unge, lovende forskertalenter i op til mellem to og syv år efter opnået ph.d.-grad. Der bevilliges op til 1,5 mio. EUR til grænsebrydende forskningsprojekter i en femårig periode. Læs mere om ERC, som er et delprogram under Horizon 2020.

Bevillinger og priser, Forskning, Alle grupper, Alle AU-enheder, Universitetsledelsens Stab