Det nytter at hoppe i træningstøjet, også for patienter med multipel sclerose (MS). I hvert fald påviser en undersøgelse fra Aarhus Universitet, at konditionstræning reducerer antallet af attaks.

14.12.2020 | Helle Horskjær Hansen

Martin Langeskov Christensen står bag en ny undersøgelse, der viser, at træning potentielt kan bremse udviklingen af multipel sclerose. Foto. AU Kommunikation.

I årtier blev personer med MS rådet til at undgå træning for at forhindre træthed og fordi deres symptomer nogle gange blev midlertidigt forværret. I dag bliver træning derimod anbefalet, og er en del af de fleste MS patienters rehabilitering. Nu viser et forskningsresultat fra Aarhus Universitet, at antallet af attaks med al sandsynlighed falder, hvis sclerosepatienter dyrker systematisk, højintens og længerevarende konditionstræning.

”Patienterne, der var med i forsøget, oplevede ingen attaks i den periode, de trænede,” fortæller ph.d. Martin Langeskov Christensen fra Institut for Folkesundhed, der står bag undersøgelsen. Han understreger, at netop dette resultat var uventet og derfor kræver at blive gentaget i fremtidige studier.

86 patienter i alderen 18 til 65 år med MS deltog i undersøgelsen. 43 af dem trænede intensivt i 24 uger – to gange om ugen, hvor de cyklede, roede og brugte crosstrainer - resten levede videre som sædvanligt.

Bedre kondition

Inden træningen gik i gang og efter forløbet gennemgik forsøgspersonerne en række test, deriblandt MR-scanninger af centralnervesystemet, antallet af attaks blev også registreret.

Undersøgelsen viste, at de 24 ugers træning ikke havde nogen effekt på den totale hjerneatrofi, som er tab af nerveceller, der leder til hjernesvind. Martin Langeskov Christensen understreger, at hjernesvind er en meget langsom proces, der sker hos alle voksne mennesker uanset om de har MS eller ej, men går normalt hurtigere hos mennesker med MS, hvor det er relateret til sygdomsudvikling.

Derudover havde træningen også en positiv effekt på patienternes kondital. Da MS patienter generelt er mindre fysisk aktive end den generelle befolkning - og i dårligere form - er dette med til at sætte en streg under, hvor vigtigt det er, at de træner med høj intensitet, siger forskeren.

Ingen undskyldninger

Resultaterne er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Neurology.

"Fysisk træning er bredt accepteret som en effektiv symptomatisk behandling af patienter med MS. Data fra denne undersøgelse understøtter antagelsen om, at træning skal betragtes som en supplerende behandling, særligt i forhold til personer med attakvis sclerose," siger forskeren.

Han understreger, at resultaterne har givet læger yderligere argumenter i forhold til at overbevise patienter med sclerose om at træne, fordi træning potentielt kan bremse udviklingen af sygdommen.

"Selv om medicinske behandlinger, der ændrer sygdomsbilledet, har vist sig effektive, så er MS en uhelbredelig og skadelig sygdom. Derfor er det vigtigt, at identificere forskellige indsatser, der kan lindre sygdommen," forklarer Martin Langeskov Christensen.

Han håber, at resultaterne fra undersøgelsen vil inspirere til fremtidige forsøg, der involverer længere indsatser og opfølgningsperioder (mere end et år) samt forfinede MR-teknikker.

"Dette vil give os mulighed for fuldt ud at forstå de effekter af træning, der potentielt beskytter hjernen og yderligere udvide vores viden om sygdommen," siger forskeren.

Multipel sclerose

I Danmark lever over 16.500 mennesker med diagnosen MS. Af disse er cirka to tredjedele kvinder. Som regel starter sygdommen med attaks, som kan ramme forskellige dele af centralnervesystemet – fra synsnerverne, hjernen eller rygmarven. Det betyder, at man i begyndelsen kan få synsforstyrrelser, føleforstyrrelser eller opleve at have nedsat kraft i arme eller ben. Sygdommen udvikler sig typisk ved, at man får gentagne attakker.

Bag om resultatet

• Studiet er et randomiseret, kontrolleret forsøg.
• Samarbejdspartnere: MR-centeret på Aarhus Universitetshospital, Center for Funktionel Integrativ Neurovidenskab (CFIN) på Aarhus Universitet, Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet og neurologiske afdelinger på Aarhus Universitetshospital, Odense Universitetshospital, Kolding og Viborg Sygehus.
• Finansieret af: Jascha Fonden, Fonden for Neurologisk Forskning, Scleroseforeningen, Aase og Ejnar Danielsens Fond, Knud og Edith Eriksens Fond, Augustinus Foundation, Direktør Emil C. Hertz og Hustru Inger Hertz’ Fond, Else og Mogens Wedell-Wedellsborgs Fond og Karen A. Tolstrups Fond.
• Den videnskabelige artikel kan læses i Neurology.

Kontakt

Ph.d. Martin Langeskov Christensen
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed.
mach@ph.au.dk
50 94 45 21