Hjernen skal højere op på dagsordenen. Derfor ønsker Lundbeckfonden med sit professorprogram at støtte udviklingen af stærke hjerneforskningsmiljøer centreret om internationalt anerkendte topforskere. En Lundbeckfonden professor forventes at bidrage til banebrydende forskning og være med til at udvikle og være engagerede mentorer for den næste generation af dygtige forskere.

”Hjernen er vores mest komplekse organ. Den styrer stort set alle vores interaktioner med omverden, og samtidig rummer den vores psykiske identitet. Fordi hjernen er så kompleks, er der stadig store fundamentale huller i vores viden om, hvordan den virker, og hvad der går galt i en række sygdomme. Derfor har vi har valgt at sætte hjernen i centrum for Lundbeckfondens uddelinger,” siger Jan Egebjerg, forskningsdirektør i Lundbeckfonden.

”Hjernesygdomme er en alvorlig trussel mod det enkelte individ og samfundsøkonomien - ikke mindst, fordi verdens befolkning bliver ældre. Det er derfor vigtigt, at vi som samfund hæver ambitionsniveauet, så Danmark kan udvikle sig til at blive en af verdens førende hjerneforskningsnationer. Et af Lundbeckfondens bidrag til den målsætning er vores professorprogram,” siger han.

Bevillingen giver mulighed for at tænke langsigtet

Poul Nissen fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik og DANDRITE ved Aarhus Universitet er en af modtagerne. Med en seksårig bevilling på 40 mio. kr. vil han undersøge specifikke proteiners og biomembraners tredimensionelle struktur og dynamik i neuroner fra atomar til subcellulært niveau. Han vil analysere og opstille funktionelle modeller på molekylært plan for at forstå de grundlæggende mekanismer, der opretholder og organiserer neuroner og forbindelserne mellem dem. Med avancerede teknikker som kryo-elektronmikroskopi vil han bl.a. studere en struktur i neuronerne, som kaldes Axonal Initial Segment, som er central for dannelse af nerveaktivitet og dermed for signalering i neurale netværk i hjernen.

”Med denne meget fornemme bevilling fra Lundbeckfonden kan vi for alvor tænke langsigtet og investere i større overordnede spørgsmål og centrale metoder såsom elektronmikroskopi, som er afgørende for dansk hjerneforskning. Jeg er ualmindeligt taknemmelig for den tillid og gennemslagskraft Lundbeckfonden udstikker med deres professorprogram, og jeg ser frem til spændende projekter med fremragende kolleger i neurovidenskab,” udtaler Poul Nissen.

Leif Østergaard, leder af Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab ved Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet glæder sig også over perspektiverne i Lundbeckfondens professorprogram. Han modtager 40 millioner kroner til at udforske, hvordan hjernens mindste blodkar, kapillærerne, bidrager til udviklingen af demens.

”For at forebygge og behandle hjernesygdomme må vi først forstå, hvordan de opstår og kunne diagnosticere dem, før hjernens celler tager skade og fremkalder alvorlige symptomer. Bevillingen giver os mulighed for at kortlægge en overset sygdomsmekanisme, som ser ud til at bidrage til sygdomsforandringerne ved demens. Vi håber at vore resultater vil medvirke til at færre fremover udvikler alvorlige demenssygdomme”

Læs også nyhed om Leif Østergaard (på engelsk)

De tre professorer, der modtager Lundbeckfondens bevilling:

Poul Nissen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik – DANDRITE, Aarhus Universitet

Poul Nissen vil undersøge specifikke proteiners tredimensionelle struktur og dynamik fra atomart til subcellulært niveau. Han vil analysere og lave modeller af proteinstrukturerne for at forstå de grundlæggende mekanismer, der opretholder og organiserer neuroner og forbindelserne mellem dem. Han vil bl.a. med avancerede teknikker - som kryo-elektronmikroskopi og røntgenkrystallografi - studere en struktur i neuronerne, som kaldes Axonal Initial Segment. Det er her, nerveaktiviteten dannes, og strukturen er dermed afgørende for et neurons signalering til andre neuroner.

Leif Østergaard, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet

Leif Østergaard skal forske i, hvad der sker, når blodgennemstrømningen i hjernens mindste blodkar, kapillærerne, begrænser adgangen til ilt og næringsstoffer, så hjernevævet er i fare for at gå til grunde. Han vil med både kliniske studier og dyreforsøg afdække den mulige sammenhæng mellem dysfunktion i hjernens kapillærer og udviklingen af demens hos ældre med risikofaktorer for blodprop i hjernen eller Alzheimer’s sygdom.

Jelena Radulovic, Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet

Jelena Radulovic’ forskning benytter avancerede teknikker som optogenetik og kemogenetik i museforsøg for at forstå den præcise molekylære mekaniske bag dårlige minder og deres rolle ved udviklingen af depression. Hvordan hjernen bearbejder, lagrer og genkalder negative minder, menes at spille en betydelig rolle i udviklingen af fx depression, post-traumatisk stress og afhængighed. På sigt kan hendes forskning føre til udvikling af nye behandlingsmuligheder for disse sygdomme.