Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Tre talenter fra Aarhus Universitet deler prestigefuldt forskningslegat

Tre ph.d.-studerende fra Health ved Aarhus Universitet har i fællesskab modtaget det eftertragtede Fogh-Nielsen-legat. Legatet er på 125.000 kr. og gives for fremragende ph.d.-forskning.

29.01.2018 | Simon Byrial Fischel

Ph.d.-studerende Linn Håkonsen Arendt fra Institut for Folkesundhed modtager Fogh-Nielsen-legatets hovedsum på 75.000 kr. ved årets PhD Day. Foto: Simon Fischel

Til den årlige PhD Day på Health ved Aarhus Universitet blev Fogh-Nielsen-legatet uddelt til tre særligt udvalgte ph.d.-studerende, som alle bedriver forskning af exceptionel karakter. Fordelingen af legatsummen blev afgjort af en dommerkomité på baggrund af en oplægskonkurrence, hvor hver kandidat havde ti minutter til at præsentere sit forskningsprojekt foran kolleger fra hele fakultetet.  

Legatets hovedsum på 75.000 kr. går i år til Linn Håkonsen Arendt fra Institut for Folkesundhed. Hun modtager legatet for sin forskning i sammenhængen mellem forekomster af medfødte misdannelser hos spædbørn og specifikke sygdomme og livsstilsfaktorer hos deres mødre under graviditeten.  

25.000 kr. går til Nichlas Riise Jespersen fra Institut for Klinisk Medicin, hvis forskning fokuserer på, hvordan man kan minimere den skade, som sker på hjertet under et akut hjerteanfald.  

Marie Maagaard Sørensen, der også er fra Institut for Klinisk Medicin, modtager ligeledes 25.000 kr. for sin forskning i konsekvenserne af at leve med en mindre hjertefejl.   

Legatet gives til forskningsformål og er tiltænkt som projektstøtte til nye undersøgelser på basis af forskningsresultater opnået under ph.d.-studiet.

Kontakt

Ph.d.-studerende, Linn Håkonsen Arendt
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed – Epidemiologi
Direkte tlf.: 27210981
Mail: lha@ph.au.dk

Ph.d.-studerende, Nichlas Riise Jespersen
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin – Hjertesygdomme, SKS
Mail: n.riise.jespersen@clin.au.dk 

Ph.d.-studerende, Marie Maagaard Sørensen
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin - Hjerte-, Lunge- og Karkirurgi
Direkte tlf.: 40189099
Mail: maagaard@clin.au.dk

Bevillinger og priser, Sundhed og sygdom, Health, Health, Videnskabelig medarbejder, Talentudvikling, Teknisk/administrativ medarbejder, Navnenyt, Ph.d.-studerende, Offentligheden/Pressen