Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Tre yngre forskere modtager diabetes-bevillinger

To ph.d.-stipendiater og en fireårig postdoc-stilling er blevet bevilliget af midler fra Danish Diabetes Academy, som ved udgangen af 2020 uddelte over 15 mio. kr. til lovende danske diabetesforskere.

13.01.2021 | Simon Byrial Fischel

Fra venstre: Tinne Laurberg, Caroline Bruun Abild og Jonathan Baier modtager hver en bevilling fra Danish Diabetes Academy.

Deres forskningsfelter spænder fra hjerte-kar-sygdom over tarmkræft til spiseforstyrrelser hos børn og unge, men fælles for de tre yngre diabetesforskere er et fokus på forebyggelse.  De har hver især fået andel i en millionpulje fra Danish Diabetes Academy, som skal finansiere deres projekter over de kommende år.

MD, ph.d. Tinne Laurberg modtager 1,2 mio. kr. til en postdoc-stilling, hvori hun skal arbejde med at nedbringe den forhøjede risiko for at udvikle tarmkræft, som personer med diabetes har. Det skal blandt andet ske med mere målrettede tarmkræft-screeninger til patientgruppen.

Klinisk diætist, cand. paed. psyk. Caroline Bruun Abild modtager 1,1 mio. kr. til sit ph.d.-projekt. Her skal hun udvikle værktøjer til tidlig opsporing og behandling af spiseforstyrrelser hos børn og unge med type 1-diabetes.

Cand.med. Jonathan Baier modtager 1,1 mio. kr. til sit ph.d.-projekt, hvori han vil afdække, hvorfor mennesker med diabetes har forøget risiko for hjerte-kar-sygdom. Hans endemål er at styrke både forebyggelse og behandling af patientgruppen.

Kontakt

MD, ph.d. Tinne Laurberg
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin,
Steno Diabetes Center Aarhus
Mobil: +45 20 33 30 09
Mail: tinalaurb@rm.dk

Cand.med. Jonathan Baier
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin
Mobil: +45 42 64 77 97
Mail: baier@clin.au.dk

Klinisk diætist, cand. paed. psyk. Caroline Bruun Abild
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin,
Steno Diabetes Center Aarhus
Mobil: +45 61 70 65 31
Mail: carocr@rm.dk

Denne artikel er baseret på pressemateriale fra Danish Diabetes Academy.

Bevillinger og priser, Forskning, Videnskabelig medarbejder, Health, Health, Navnenyt, Teknisk/administrativ medarbejder, Offentligheden/Pressen