Aarhus Universitet har strategisk fokus på stærke forskningsbaserede uddannelser for alle studerende kombineret med ekstra studieaktiviteter og udfordringer for de mest talentfulde og motiverede studerende.

12.09.2013

Dream Team-holdet udvælges på baggrund af et ugekursus, hvor op til 24 studerende kan deltage. På ugekurset introduceres de studerende for laparoskopisk kirurgi og testes i slutningen af ugen. Otte studerende går videre til Dream Team-holdet, som ligger på ottende semester. De studerende følger en

erfaren kirurg og deltager mindst en gang i ugen i operationer på den afdeling, de er tilknyttet.

Talentudvikling på bachelorniveau

På fysik og nanoscience skal et nyt pilotprojekt give flere muligheder for de største talenter – allerede på bachelorniveau. Målet er at oprette talentforløb med ekstra studieaktiviteter, som skal være med til at udvikle og skærpe de faglige kompetencer hos de studerende.
Prodekan Tom Vindbæk Madsen har været med til at opbygge pilotprojektet. Han forklarer, at talentforløb er nødvendige i en tid, hvor der optages flere – og mere forskellige – studerende end nogensinde før.
»Uddannelse er universiteternes vigtigste opgave, og det skal der ikke laves om på. Målet er, at 25 procent af en ungdomsårgang skal tage en lang videregående uddannelse. Med så stor en andel af studerende vil vi alvorligt svigte den enkelte studerendes mulighed for at udfolde sit fulde potentiale, hvis alle partout skal gennemføre fuldstændig samme uddannelsesforløb. Derfor mener jeg, at vi skal gøre mere for at give de største talenter nogle ekstra udfordringer.«
Tom Vindbæk Madsen understreger, at det ikke er nogen let opgave at udvikle talenter.
»Men der ligger et stort potentiale for samfundet og universitetet, hvis vi kan finde den rigtige model til at udvikle talenter i mere bred forstand end hidtil.«

Talentudvikling på kandidatniveau

Studerende med særlig interesse for kirurgi kan allerede under medicinstudiet prøve kræfter med specialet gennem det særlige Dream Team-hold.
»Vi kan se, at de studerende er topmotiverede og bliver endnu mere interesserede i faget efter et Dream Team-forløb. For os som afdeling betyder ordningen, at de studerende udfylder en rolle på operationsstuen. Også efter at deres Dream Team-forløb er slut, har vi kunnet trække på deres hjælp, når der har manglet en yngre læge til at assistere. Den fleksibilitet er guld værd for os,« siger Mikkel Seyer-Hansen, der er klinisk lektor ved Aarhus Universitet og overlæge ved Aarhus Universitetshospital.
Mikkel Seyer-Hansen fortæller, at der i dag er flere komplicerede operationer. Det er for eksempel kikkertoperationer og omfattende kræftoperationer. Også stigende krav til patientsikkerhed og produktivitet er med til at øge behovet for bedre kirurgiuddannelse.
»Tidligere kom man som kirurg først relativt sent i gang med at operere på systematisk basis. Kravene er imidlertid blevet større, og derfor er det vigtigt, at fremtidens kirurger uddannes tidligere i karrieren, så de hurtigere får oparbejdet de nødvendige færdigheder. At motivere de studerende til et kirurgisk speciale allerede under studietiden er et af de redskaber, der ser ud til at virke,« siger Mikkel Seyer-Hansen.
Det kan Sigurd Sloth, der er medicinstuderende og har deltaget i Dream Team-forløbet i foråret 2013, bekræfte.
»Jeg tror, at de fleste medicinstuderende vil være enige i, at al praktik giver blod på tanden. Man får ikke lov til at føre kniven, men man får lov til at assistere mere og mere og med stigende sværhedsgrad gennem semesteret, så man får helt klart en god forståelse for, hvad det handler om.«
Sigurd Sloth er ikke i tvivl om, at det har været ekstraarbejdet værd.
»Den tid, man bruger på det, er selvfølgelig interessetid, men for mig har det helt klart været en god prioritering. Jeg har fået lov at prøve rigtig mange ting, og jeg er blevet bekræftet i, at det er den vej, jeg gerne vil gå.«
Det utraditionelle Dream Team-koncept til Sigurd Sloth og hans medstuderende har vakt opsigt hos Mikkel Seyer-Hansens kolleger på andre hospitaler:
»Det er en radikalt anderledes måde at træne de studerende på. Mig bekendt findes der ikke lignende tiltag hverken i Danmark eller hos udenlandske kolleger. Jeg har da også fået en del henvendelser fra kolleger og studerende rundt om i Danmark, der har været interesseret i konceptet.«

Talentudvikling på ph.d.-niveau

Særligt talentfulde studerende behøver ikke afslutte kandidatuddannelsen, før de kan gå i gang med et ph.d.-forløb. Takket være de fleksible ph.d.-ordninger, som Aarhus Universitet var de første til at indføre i Danmark, kan de studerende påbegynde et ph.d.-studium efter tre eller fire år på uddannelsen. De såkaldte 3+5- og 4+4-ordninger er en stor succes, fortæller prodekan Jes Madsen fra Science and Technology.
»De fleksible ph.d.-ordninger betyder, at de ph.d.-studerende får et mere sammenhængende uddannelsesforløb. Man arbejder med sit ph.d.-projekt, mens man gør sin uddannelse færdig, og oplever på denne måde et kontinuerligt forløb med fokus på forskning. I stedet for et traditionelt speciale skriver man en rapport om det forskningsprojekt, man er i gang med,« siger han.

Studerende kan frit søge optagelse på de fleksible ph.d.- ordninger, ligesom der er studerende, der opfordres til at søge.
»Hvis man som studerende ved, at man gerne vil forske, er det en stor fordel, at man kan komme i gang så tidligt som muligt. De studerende opdager på denne måde hurtigt, hvor deres særlige interesser ligger, og det giver dem mulighed for at blive endnu dygtigere på deres felt,« siger Jes Madsen.

Aarhus Universitet har en lang tradition for at udvikle talenter og var blandt andet det første universitet i Danmark, der indførte den fleksible ph.d.-ordning. Det er den tradition, der bygges videre på, når Aarhus Universitet styrker sin satsning på talentudvikling, så de mest talentfulde og motiverede studerende kan tilbydes ekstra studieaktiviteter fra bachelorniveau og videre gennem uddannelsesforløbet.
Der er tale om en bredt anlagt talentstrategi, hvor talentforløbene fokuserer på at udvikle efterspurgte talenter til såvel forskningen som til det private og offentlige arbejdsmarked.