Jagten på et godt mål for uddannelseskvalitet stod højt på Søren Pinds dagsorden, da ministeren debatterede med spørgelystne AU-studerende i Stakladen.

11.05.2017 | Thomas Grønborg Sørensen

Søren Pind debatterede uddannelse med Aarhus Universitets studerende i Stakladen. Foto: Lars Kruse.

Det var en morgen som tusind andre og ingen morgen i tusind år, da uddannelses- og forskningsminister Søren Pind havde inviteret Aarhus Universitets studerende til debatmøde om fremtidens uddannelser.

På ministerens ønske blev debatten indledt med et væld af sang, og ’Danmark Frit - en lærke letted’ skulle minde de fremmødte om arven fra de studerende, som påtog sig et helt særligt samfundsansvar i forbindelse med modstandskampen under Anden Verdenskrig.

Det var dog nogle mindre blodige kampe, som Søren Pind skitserede i sit debatoplæg. Her pegede han på, at stigende automatisering ikke kun rammer industrielle jobfunktioner, men også de intellektuelle. Det skal universitetsuddannelserne tage højde for, og derfor skal de først og fremmest ruste studerende til at kunne navigere i et arbejdsmarked, som vil forandre sig løbende.

Kortere forløb over længere forløb

I den forbindelse nævnte ministeren den foreslåede erhvervskandidat-ordning som et bud på en model, der tager højde for, at fremtidens medarbejdere i højere grad skal veksle mellem uddannelse og job: Uddannelse vil foregå i kortere forløb end i dag – til gengæld vil forløbene være spredt ud over længere perioder, fordi arbejdsmarkedet stiller større krav til løbende kompetenceudvikling.

Søren Pind fremhævede den dybe faglighed, men også evnen til at samarbejde på tværs af faglige skel som vigtige redskaber i den akademiske værktøjskasse. Ud fra devisen ’man kan ikke stoppe den teknologiske udvikling, så man skal styrke den menneskelige udvikling’ lagde ministeren også vægt på empati og kreativitet som noget af det, der indgår i hans vision for uddannelserne.

Det var forår, og universiteterne skulle sættes fri

Ministeren var dog synlig frustreret over endnu ikke at have en definitiv metode til at måle, om universiteterne leverer den nødvendige kvalitet. Og han opfordrede både institutionerne og studerende til at hjælpe ham i jagten på kvalitetsmål. 

Han lagde op til, at når først uddannelseskvalitetens Columbus-æg er fundet, så vil han løse institutionerne af de politiske bolte og bånd, som eksempelvis fremdriftsreformen har pålagt dem.

Ministerens overordnede analyse lød på, at den offentlige sektor generelt er på vej væk fra det såkaldte ’minuttyranni’, hvor rigide og bureaukratiske målesystemer styrer hverdagen. Institutionernes glædestimer og frimandskår kommer dog ikke helt gratis, men i stedet skal robuste og mere overordnede målemetoder sikre, at de ansvarlige politikere stadig har hånd i hanke med udviklingen.

Der var dog ikke lagt op til, at et forbedret kvalitetsmål ville betyde et stop for besparelserne i sektoren. På spørgsmål fra en studerende om finansiering, betonede ministeren institutionernes og de studerendes ansvar for at få mest muligt ud af de nuværende midler, men han pegede dog også på muligheden for at flytte penge fra SU-stipendier og i stedet investere dem i uddannelserne.