Et for lavt niveau af et stressbeskyttende hormon i blodet er måske årsag til epilepsiagtige anfald, som læger har troet udelukkende var psykologisk betingede. Nyt forskningsresultatet fra Aarhus Universitet kan bidrage til bedre diagnosticering og behandling af en mystificeret lidelse.

03.11.2017 | Henriette Stevnhøj

Op mod 2000 danskere lider af hidtil uforklarlige kramper, som forskere fra AU nu har fundet en målbar årsag til. Fundet kan få betydning for, hvordan sundhedsvæsenet behandler patienterne, som før i tiden blev kaldt 'hysteriske'. Modelfoto: Colourbox

Op mod 2000 personer i Danmark, især kvinder, lider af kramper i stil med epileptiske anfald, som dog hverken kan måles, forebygges, behandles eller forklares. Før nu. For med publicering af et studie fra Aarhus Universitet, fastslår forskere, at patienter med krampeanfaldene, som i fagsprog hedder psykogene non-epileptiske anfald (PNES), har et lavere niveau af hormonet neuropeptid Y (NPY) i blodet. Det er et hormon, som sættes i forbindelse med en øget robusthed over for stress. De samme patienter har i studiet indrapporteret en højere grad af forskellige typer af overgreb som seksuelle krænkelser, vold, mobning, følelse af forladthed og oplevelse af nedsat livskvalitet. 

Resultatet indikerer, at der er en biologisk årsag til at udvikle PNES. Det er et stort skridt i retning af forbedret diagnosticering og behandling. Det fortæller en af forskerne bag studiet, lektor ved Institut for Klinisk Medicin, Michael Winterdahl. Han kalder resultatet, som netop er publiceret i det videnskabelig tidsskrift The National Journal of Biology of Stress, det hidtil vigtigste fund for forståelsen af krampeanfaldene, som hører under sygdomsgrupperingen funktionelle lidelser.

De hysteriske kvinders syge

”Før i tiden blev patienterne kaldt for hysteriske kvinder. Den betegnelse har vi for længst forladt, men patienterne er fortsat hårdt ramt af en lidelse, der er vanskelig at forstå og beskrive, både over for patienterne og omverdenen. Og indtil videre har det ikke været muligt at kortlægge, hvorfor man udvikler anfald. Der synes blot at være en uheldig kombination af forskellige faktorer, som disponerer, udløser og vedligeholder anfaldene”, siger Michael Winterdahl.

PNES-anfald ligner epileptiske anfald med kramper i arme og ben og kast med hovedet. Et anfald kan vare fra få sekunder til flere timer. Mange af patienterne har været i epilepsibehandling i årevis uden anden virkning end bivirkninger fra epilepsimedicinen.

” Det er i sagens natur en ganske forfærdelig belastning for den ramte og de pårørende. Tilmed er det frustrerende for patienterne, at der ikke er en fysiologisk årsag, som man kan gøre noget ved”, siger Michael Winterdahl.

I studiet målte forskerne koncentrationen af en lang række hormoner i blodet hos 15 kvinder med PNES og hos 60 raske kvindelige kontrolpersoner. Ud over en markant lavere NPY-værdier hos PNES-patienterne sammenlignet med den raske kontrolgruppe, fandt forskerne ændringer i stresshormonerne. De samme ændringer ses også hos mennesker med Posttraumatisk stress-syndrom. 

Biologisk årsag giver vished

PNES-anfald hører under Funktionelle lidelser, som er en samlebetegnelse for op mod 30 fysiske sygdomme, hvor det er uafklaret, om sygdommen er fysisk eller psykisk betinget. En stor del af patienterne med PNES har været igennem udmarvende og udsigtsløse udredningsforløb på sygehuset og i psykiatrien, før de bliver henvist til Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser.

Michael Winterdahl vurderer, at forskningsresultatet kan få betydning for, hvordan sundhedsvæsenet rummer PNES-patienterne.

”Nu har vi omsider påvist en biologisk årsag til patienternes ellers uforklarlige anfald. Alene en vished kan være med til at fjerne en afmagt, både hos de ramte og hos behandlerne”, siger Michael Winterdahl. Han kan godt forestille sig, at den nye viden om NPY’s rolle kan bruges til at screene for sårbarhed overfor vedvarende stress i fremtiden. Måske endda i form af en simpel blodprøve i stil med den, som er brugt i studiet.

”Vi ved, at mængden af NPY, som udskilles i en stressfyldt situation er genetisk bestemt. Nogle mennesker er genetisk set mere modstandsdygtige over for stress, andre er særligt sårbare”, siger Michael Winterdahl.  

Bag om forskningsresultatet

Studietype: Klinisk forskning

Finansiering: John Templeton Foundation

Samarbejdspartnere: Paul J. Zak, Center for Neuroeconomics Studies, Claremont Graduate University, Claremont, CA, USA.

Link til den videnskabelige artikel: http://www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/10253890.2017.1378638 

Kontakt

Lektor ph.d. Michael Winterdahl
Institut for Klinisk Medicin, PET-Centret
25 17 81 11
michael.winterdahl@clin.au.dk