Stort follow-up studie fra Aarhus Universitet viser nu, at ikke kun ældre landmænd er påvirkelige over for landbrugsarbejde; også unge landmænd risikerer at skade deres lunger. Men forskningsresultaterne peger samtidig på, at opvækst på landet kan beskytte lungerne.

30.10.2015 | Kirsten Olesen

Unge landmænds lungekapacitet er udviklet mindre, end man kunne forvente, viser ny forskning.

Arbejde i landbruget kan påvirke ens evne til at bruge lungerne, hvis man er under 35 år og bliver udsat for bl.a. støv og bakterier (endotoxiner). Påvirkningen fører til dårligere udvikling af lungefunktion – en tilstand, som kan medføre øget risiko for at få lungesygdomme som f.eks. KOL, lige som det statistisk set øger dødeligheden på sigt.

Det fremgår af et nyt studie fra Aarhus Universitet, der er den første store undersøgelse af lungefunktionen hos unge landmænd.  Det er publiceret i British Medical Journal-tidsskriftet Occupational & Environmental Medicine.

Resultaterne er vist for landmænd, der fortsat arbejder i landbrug efter 15 års opfølgning sammenlignet med landmænd, der er stoppet med landbrugsarbejde i perioden, og de er særligt udtalte blandt kvinder.

Både landbrugsarbejde og rygning påvirker unge mest

I forvejen er det kendt, at ældre landmænd over tid kan få nedsat lungefunktion pga. arbejdsmiljøpåvirkninger. Men indtil nu har det været usikkert, hvordan det ser ud i gruppen mellem 18 og 35 år:
Det særlige er, at lungerne stadig er under udvikling, mens man er i tyverne, og spørgsmålet har derfor været, hvorvidt det hæmmer udviklingen af lungernes kapacitet, at man bliver udsat for støv og endotoxiner i de unge år:

”Vi kan nu se, at de unge landmænds lungekapacitet er udviklet mindre, end man kunne forvente, når man sammenligner med unge, der holder op med at være landmænd, lige som rygning desuden påvirker landmændene mere end kontrolgruppen”, siger læge og ph.d.-studerende Anneli C.S. Bolund fra Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet. Især unge kvinders lunger ser ud til at tage skade.

“Så ud over, at vi nu har endnu et argument mod rygning, er det en god idé at beskytte sig mod miljøpåvirkningerne allerede i en ung alder ved f.eks. at sørge for god ventilation eller ved at binde støvet i stalden med vandtåger”, siger hun.

Alle unge danske landbrugselever indgik

I alt knap 2.400 unge i alderen 16-25 år indgik i den oprindelige landsdækkende undersøgelse Sund Stald i 1992-1994, som omfattede alle daværende danske landbrugselever i første del af deres uddannelse - samt en kontrol gruppe på 407 unge mænd - og udgør grundlaget for det nye studie. Det nye studie har fulgt op på den enkelte persons lungeudvikling og arbejdseksponering over 15 år, og det er resultaterne af den sammenligning, der nu er publiceret.
I alt 1.134 er blevet undersøgt som led i opfølgningen i 2007-2008. Det svarer til 51,7 % af den oprindelige kohorte, som kunne identificeres. Alle er blevet undersøgt med lungekapacitetsmålinger, priktest og bronchial hyperreaktivitets test, og alle har desuden udfyldt en række spørgeskemaer.

De indsamlede data er blevet holdt op mod en global ”normalbefolkning” for at se, hvordan lungekapaciteten forventeligt skulle se ud for aldersgruppe, etnisk sammensætning, køn og højde, lige som hver enkelt del af undersøgelsen er holdt op mod en dansk kontrolgruppe.

”Og selv om det altså ser ud til, at arbejdet som ung landmand kan have en negativ effekt på lungekapaciteten sammenlignet med unge landmænd, der har skiftet arbejde, så er der også gode nyheder”, siger Anneli C.S. Bolund:

”For vores undersøgelse bekræfter, hvad tidligere studier af bl.a. allergi også har vist, nemlig at det til gengæld beskytter lungerne at være vokset op på landet”.

• Læs abstract fra  artiklen “The effect of occupational farming on lung function development in young adults: a 15-year follow-up study”.

Fakta:

• SUS - Sund Stald-projektet har givet en helt enestående indsigt i gen-miljøinteraktionens betydning for udvikling af allergi og luftvejslidelser i landbrugssektoren. Bl.a. har projektet identificeret lavere forekomst af allergi og astma blandt personer født på landet og identificeret gener, der viser sig særligt forbundne med en forhøjet risiko for udvikling af astma.
• Forskerne har i det nye studie især set på påvirkningen af støv og endotoxiner - et stof, der findes i visse bakterietyper, og som er udbredt i landbrugsarbejde, særligt med dyr.
• Studiet er udført af et forskerteam fra Aarhus Universitet i samarbejde med University of Birmingham og Aalborg Universitet. 

Yderligere oplysninger:

Læge og ph.d.-studerende Anneli Clea Skjelmose Bolund
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed, Sektion for Miljø, Arbejde og Sundhed
abol@ph.au.dk
Mobil: 2125 5447

Lektor, ph.d. Vivi Schlünssen
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed, Sektion for Miljø, Arbejde og Sundhed
vs@ph.au.dk
Mobil: 2899 2499