Alle forskere og studerende har adgang til AU’s nye, fælles geografiske datasamling. Samlingen kan bruges til alt fra kræftforskning til kortlægning af fortidsminder og er enestående i den danske universitetsverden.

29.10.2020 | Ida Hammerich Nielson

Billedet viser antal kvæg pr. hektar i Danmark i henholdsvis 1898 og i 2018. Data viser, at vi over ca. 100 år har flyttet kvægbruget fra de frugtbare jorde mod øst til de sandede – og billigere - jorde mod vest. GIS-data som disse bruges f.eks. i AU-projektet ProvenanceDK, der skal forstå og fremme lokale fødevarer.

Administrative data om kommuner. Historiske kort. Data over jordbundens sammensætning, oversigter over fortidsminder, klimadata, søkort og luftfotos. Det er bare nogle af de data, du kan finde i AU’s nye fælles geografiske informationssystem (GIS), der er tilgængelig for alle forskere og studerende på AU.

Mette Balslev Greve, formand for AU’s GIS-udvalg, er ansvarlig for den nye, fælles datasamling:

”Forskere har i mange år brugt GIS-samlinger, der registrerer og præsenterer geografiske data. Tidligere vedligeholdte institutterne deres egne datasamlinger, nogle gange håndholdt af enkelte personer, og systemerne kunne ikke sammenkøre data. Med den nye, fælles datasamling får AU-forskere nemmere adgang til langt flere data end tidligere,” siger hun.

Potentiale til mere forskning

Data fra AU’s lokale GIS-samlinger, der nu er puljet, bruges i forskning på alle fakulteter. For eksempel undersøger økonomer, hvordan man kan optimere affaldsindsamling, et projekt på Health har undersøgt, om afstanden til svinefarme har betydning for infektioner med multi-resistente bakterier, og arkæologerne finder ringborge med laserscanninger. Data fra den fælles samling rummer potentiale til mere forskning og samarbejde mellem forskellige fagligheder, mener Mette Balslev, der håber, at endnu flere forskere fra forskellige fag vil bruge den nye, fælles GIS-samling:

”Det er unikt på danske universiteter, at vi på AU har en tværfaglig GIS-komite og nu har en fælles samling på tværs af fagligheder. De geografiske data i samlingen kan sammenstilles på kryds og tværs, og det åbner for helt nye forskningsmuligheder,” siger hun.

Studerende fra flere institutter bliver som led i deres uddannelse undervist i brugen af GIS og vil her få glæde af den nye, fælles datasamling, hvorfra de også kan hente data til f.eks. deres specialeprojekter.

Læs mere om AU’s GIS på au.dk/gis, hvor du kan oprettes som bruger og få adgang til samlingen.

Eksempler på AU-forskningsprojekter, der bruger GIS:

• Forskning i arkæologisk IT (Institut for Kultur og Samfund/Moesgaard Museum)
• Forskning i biodiversitet (Institut for Biologi)
• Digital jordbundskortlægning (Institut for Agroøkologi)
• Hvordan gør mennesker brug af jordens overflade? (Institut for Miljøvidenskab)