Brug af de danske registre er uvurderlig, siger forskere. Bl.a. i forbindelse med forskning i lægemidler og uventede langtidsvirkninger hos det barn, hvis mor har taget præparatet under graviditeten.

05.09.2014 | Kirsten Olesen

Professor Jørn Olsen fra Aarhus Universitet

Aarhus-forskere har for nylig vist, at hvis gravide spiser hovedpinetabletter med stoffet paracetamol, der kan forrykke hormonbalancen, har det ufødte barn måske øget risiko for at udvikle ADHD senere i livet.

Studiet er ét af henved 300 resultater fra forskningsprojektet ”Bedre Sundhed for Mor og Barn”, der under ledelse af professor Jørn Olsen fra Aarhus Universitet - og med en befolkningskohorte på 100.000 gravide og deres børn - er enestående i verden.

”Faktisk har amerikanske forskere forsøgt at etablere et tilsvarende projekt, National Children Study. Det var kolossalt ambitiøst, men de har løbet panden mod en mur”, fortæller Jørn Olsen.
”For i modsætning til os, der får mange oplysninger foræret via de danske registre, måtte amerikanerne begynde helt forfra med at indsamle data i USA”.

Kobler registerdata med egne kilder

I studiet af gravides brug af lægemidler som Panodil, har de aarhusianske forskere både brugt eksisterende registre og indsamlet egne informationer.

”Et studie som vores kan faktisk kun gennemføres, fordi vi både har data, som de gravide selv har leveret til os om deres håndkøb, og data fra det fantastiske nationale lægemiddelregister over recepter, folk indløser på apoteket. Dertil kommer oplysninger om ADHD og autisme, der primært stammer fra hospitalsoplysninger og – diagnoser fra de almindelige landspatientregisterdata”, siger Jørn Olsen.

”Så det er en kombination – vi bruger disse eksisterende registre og kobler med vores egne oplysninger og interview. Andre lande har også en masse data på enkeltpersoner, men vi har det enestående cpr-nr. i de nordiske lande, som gør, at de her data kan kobles sammen”.

Unikt at kunne forstå sygdom over tid

Projektet ”Bedre Sundhed for Mor og Barn” har siden etableringen i 1997 udnyttet de danske register-muligheder til at forstå sygdom over tid og følge de samme personer over en tidsrække.
Mange sygdomme skal nemlig forstås i et livslangt forløb, og forskerne mener, der er god evidens for, at den tidlige fase i livet er vigtig.

”Vi har nu set på betydningen af den gravides indtag af paracetamol for udvikling af ADHD og er i gang med at kigge på autisme. Og hvis vi finder en kausal sammenhæng, så er det bestemt noget, der har en betydning. Det er også noget, man kan gøre noget ved – for mange af de Panodiler, som gravide tager, er ikke strengt nødvendige. Dem kunne de godt have undværet”, siger Jørn Olsen.

Lige nu er børnene af de mødre, forskerne i sin tid rekrutterede, blevet mellem 11 og 15 år. Så indtil nu har de primært studeret sygdomme i barndommen og den tidlige voksenperiode, for det er det, der er data til.

”Men efterhånden, som børnene af de gravide fra den oprindelige kohorte bliver ældre, stiger sandsynligheden for, at vi kan levere de helt store og vigtige resultater inden for projektets oprindelige formål: At studere voksensygdommes relation til det, der skete i barnealderen”, siger Jørn Olsen.

Fakta:

• Forskningsprojektet ”Bedre Sundhed for Mor og Barn” med en kohorte på 100.000 gravide og deres børn vil skabe mere viden om, hvordan graviditetsperioden påvirker moderens og barnets sundhed. Se mere på www.bsmb.dk
  
  
• Artiklen “Cetaminophen Use During Pregnancy, Behavioral Problems, and Hyperkinetic Disorders”, publiceret I JAMA Pediatrics i april 2014

Yderligere oplysninger:

Professor, dr. med. Jørn Olsen
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed
Direkte telefon: 8716 7965
jo@ph.au.dk